Projektet med ny skurby standses

Pilotprojektet “Ny Skurby” som var planlagt til åbning i maj måned er skrinlagt. Store udfordringer med projekteringen har fået administrationen i Dragør til at vurdere, at den planlagte ”ny skurby” bag den gamle skurby ikke vil kunne realiseres til åbning som planlagt. By-, Erhvervs- og Planudvalget (BEPU) besluttede tidligere på ugen og på baggrund af indstillingen fra administrationen at standse projektet.

Den tiltænkte placering af den “Ny Skurby” på Dragør Havn. (Foto: Dragør Kommune)

Ifølge BEPU skal den fremtidig udvikling af arealet nu drøftes i sammenhæng med udviklingen af det vestlige byggefelt.

Morten Dreyer (O) meddelte tilbage i januar 2019 at man forventede at den ny skurby ville stå klar i maj. I første omgang skulle der opstilles 8 skure som alle var udlejet. Men der er altså sket noget i mellemtiden.

Der kommer ikke nye skure i den “Ny Skurby” i denne omgang. Foto: DragørNyheder.dk

Ifølge administrationen har projektet vist sig vanskeligt at realisere bl.a. i forhold til at skurene efterlever bygningsreglementets krav – herunder brandkrav, tilgængelighed og energi. Administrationen har anvendt væsentlige ressourcer på at formidle bygningsreglementets krav med henblik på at ansøger kan levere et fyldestgørende projektmateriale. Til trods for dette, har det ikke været muligt at finde en gangbar løsning og virksomheden bag projektet Simply Boheme har selv angivet, at projektet ikke vil kunne opfylde de krav, som stilles til bl.a. brandsikring af skurene.

Det videre forløb skal drøftes igen på Kommunalbestyrelsens næste møde den 2. maj.

Om “Ny Skurby”

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2017 at udvikle et nyt vækstmiljø på havnen under titlen “Ny Skurby”. Målet med det nye udviklingsprojekt er tænkt som ramme for et nyt vækstmiljø for mindre virksomheder i Dragør Kommune. Kommunalbestyrelsen belsluttede at udleje det nye areal i skurbyen til virksomheden Simply Boheme ApS, som laver helårsisolerede beboelses- og skurvogne, og lade dem stå for det iværksætter orienterede pilotprojekt.

Læs også: Havnerundfart: Udvikling på havnen i Dragør

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »