Dragørs nye vækstmiljø “Ny Skurby” forventes klar til maj

Kommunalbestyrelsen besluttede i 2017 at udvikle et nyt vækstmiljø på havnen under titlen “Ny Skurby”. Målet med det nye udviklingsprojekt er tænkt som ramme for et nyt vækstmiljø for mindre virksomheder i Dragør Kommune. Kommunalbestyrelsen belsluttede at udleje det nye areal i skurbyen til virksomheden SimplyBoheme ApS, som laver helårsisolerede beboelses- og skurvogne, og lade dem stå for det iværksætter orienterede pilotprojekt.

Placering af den “Ny Skurby” på Dragør Havn. (Foto: Dragør Kommune)

SimplyBoheme ApS skal skal udvikle arealet til “Ny Skurby”. Den ny skurby skal være rammen for et vækstmiljø for mindre virksomheder i Dragør Kommune. Den fremtidige lejer skal både stå for opførelsen og placering af skure samt administrere området med de fremtidige lejer af skurene, oplyste kommunen dengang.

SimplyBoheme bygger de nye skure på Dragør Bådeværft. Foto fra SimplyBoheme.dk

Siden gik projektet lidt i stå på grund af myndighedsgodkendelser, men nu meddeler Morten Dreyer fra Dansk Folkeparti at der endelig er udsigt til at projektet får vinger. (Fik du læst: Skurbyprojekt strandet i Beredskabet)

Morten Dreyer om “Ny Skurby”:

“I første omgang opstilles 8 skure. Det forventes at de står klar til maj 2019. Arealet skal først gøres i stand, det går “Dragørs Sorte Hold” i gang med, når vejret tillader det.”

“Skurene skal udlejes til igangsættere. Dragør borgere, som har startet en lille virksomhed på køkkenbordet eller i garagen. Tanken er, at når pladsen i hjemmet bliver lidt for trang, så vil et sådan skur kunne være en næste etape i udviklingen. Hvor man for en rimelig husleje kan afprøve om vingerne bærer. Inden man senere flytter til større lokaler.”

“Det er en privat entreprenør, som står for det praktiske. Han leverer skurene, han står for udlejning og service. Grundet Kommunalfuldmagten, så kan en kommune ikke selv stå for byggeri.”

“De 8 planlagte skure er allerede udlejet, og 8 meget forskellige lejere står på spring til at åbne. En næste etape er 4 ekstra skure. Det bliver en del af oplevelsen af at besøge Havnen.”

“Da Dansk Folkeparti tog sagen op for ca. 2 år siden, var det med ønsket om en ekstra indsats for iværksættere. Dragør får en støt strøm af forespørgelser om mulighederne for leje små erhvervslokaler, uden at kommunen kan pege på ledige lejemål.”

“Jeg kunne forudse, at de større sager med udbygningen af det vestlige byggefelt, ville tage lang tid. Det var derfor naturligt for os, at udskille dette areal, så vi her kunne komme igang hurtigere.” 

“Arealet har ingen indflydelse på hverken brugen af eller udviklingen af det vestlige byggefelt”, oplyser Morten Dreyer i en mail til DragørNyheder.dk

 

Seneste artikler

Badebro på plads

Søvangs helt eget sjak af frivillige brobisser var sidste weekend på hårdt arbejde med at sætte den imponernede 279,1 meter lange badebro.

 

Fik du læst?