Konklusionen kort: AmagerNyt mødte ingen skilte med henvisning til toiletter på den cirka 27 kilometer lange Amarmino. Måske fordi vi var optaget af naturoplevelsen og af at sikre os, at vi fulgte ruten. Men kan vi overhovedet gøre krav på toiletter, når vi er på sightseeing i naturen?
En solrig hverdagsformiddag. AmagerNyt har valgt at begynde Amarminoruten ved DR-byen, så vi ender ved Prins Knuds dæmning i Dragør. Det er, når man vælger dette start og slutpunkt, manglen på toiletter skulle være mest udtalt, men det er ikke mindre rigtigt at starte i Dragør og ende i DR-byen.
Til at byde os velkommen står en langhåret ko. Enten forstår den ikke dansk, ellers er den allerede træt af at dele toilet med hoben af nyudklækkede vandrere, som under corona er begyndte at gå længere end til postkassen. I hvert fald vender den sig resolut og går væk, da vi begynder at tale til den.
“Jeg er næsten sikker på, at I skal dreje. Der er Amarmino-skilte den vej, ” siger datteren. Hendes mor er enig og tilføjer, at ruten jo begynder derovre. Hun peger den stikmodsatte retning af, hvor vi netop er startet.
Blomstervanding under Kalvebodbroen
Holder du øje med de små pæle med grønne amarmino-skilte, kan du sagtens gå ruten uden kort eller nævneværdig stedsans (det sidste er vi din garanti for). Og efter at være drejet til venstre, viser Amarminoen snart sin fulde charme: grønt og smukt, bløde stier og mudrede bakker (ikke barnevognsvenlige) gennem Amager Fælled.
En aktuel debat, foranledt af lort i en carport i Dragør, er, om der er for få toiletter på Amarminoen. Da tissetrangen melder sig kort inden Kalvebodbroen, har vi endnu ikke bemærket et eneste skilt med henvisning til toiletter. Vi beslutter at vande blomsterne på en bropille (bagfra).
At få tisset, når man har holdt sig længe, er nærmest en wellness-oplevelse a la massage eller ansigtbehandling. Det er dog først nogle timer senere, efter frokost, da vi igen må hoppe om bag hvert sit træ, tanken slår mig, at det måske også er lige lovligt meget storby-mentalitet overhovedet at gøre krav på toiletter i naturen. Ville man forvente det i en svensk skov?
Hunde- eller menneskelort det er spørgsmålet
Ud over den diskrete/manglende toilet-skiltning, er der på Amarmino-ruten også forbavsende få carporte. Det er desuden svært at forestille sig, at en Amarmino-vandrer, der er gået langs Søvangsstien mod Dragør Fort, har kunnet holde sig helt til vængerne i Dragør. Her bor den kvinde, som lavede føromtalte facebookopslag. Kvinden mente dog også selv, det handlede om hundelort, mens andre var hurtige til at konkludere, at der var tale om en Amarmino-vandrer.
Husk skovlen
Uanset hvad, er der på størstedelen af ruten masser af buskads og træer at gemme dig bag, hvis du får dårlig mave, og her er der tips at hente fra den erfarne vandrer Knud Korczak, som til TV2 Lorry udtaler:
“Jeg har altid en lille planteskovl og noget toiletpapir med i en pose Og hvis man så også har håndsprit og latexhandsker, så kan man klare sig.”
Man skal grave sine efterladenskaber ned, understreger han:
“Det gælder også, hvis man bare skal tisse. Man kan ikke bare lade papiret ligge i naturen, – og her kan man putte papiret i en pose og tage det med hjem,” siger han. https://www.tv2lorry.dk/dragoer/populaer-vandrerute-har-foert-til-klamt-problem-menneskelort
