Borgmester vil af med krydstogs-turister

Københavnsk borgmester vil ikke have krydstogtsturister til byen. De er for miljøbelastende, mener hun…

Ingen krydstogtsturister til København, mener borgmester.

Der skal færre krydstogtskibe til København. Sådan lyder budskabet fra Københavns kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å), der nu stiller forslag om dette i Borgerrepræsentationen.

”Krydstogtturisme er langt fra bæredygtigt, og jeg mener ikke, turisternes økonomiske bidrag til byen opvejer den store negative klima- og miljømæssige belastning, som krydstogtskibene medfører,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde, som også er ansvarlig for Copenhagen Visitor Service også kendt som Københavns Turistinformation.

Siden 2015 er antallet af krydstogtskibe, der lægger til i Københavns havn, iflg. Danmarks Statistik steget med 23 procent. Sidste år skulle have været rekordår, hvor det var planlagt, at 349 krydstogtskibe skulle have anløbet Københavns Havn.

Ingen miljøbelastende turisme

Men det er den forkerte vej for turismen, mener Franciska Rosenkilde:

”Hvis vi skal gøre os de mindste forhåbninger om at leve op til ambitionerne om bæredygtig byudvikling og turisme i Københavns Kommuneplan 2019 samt komme i mål med visionen om at blive verdens første C02-neutrale hovedstad i 2025, er vi nødt til at kigge på krydstogtturisme. Vi skal ganske enkelte have et opgør med den miljøbelastende form for turisme.”

Ingen masseturisme i København

Hun uddyber:”Jeg har stor sympati med de mennesker, der arbejder i turisme-erhvervet, og som lige nu er hårdt ramt pga. nedlukningen. Men det her forslag handler også om byens udvikling og om de værdier, vi ønsker for fremtidens hovedstad. Turister, der kun kommer til byen for at se de allermest kendte seværdigheder og for at shoppe på Strøget presser især Indre By og beboerne. Så spørgsmålet er, om vi ønsker osende krydstogtskibe og masseturisme – eller om vi vil skabe en by, der er bæredygtig og god at bo i? Jeg hælder til det sidste.”

 

Seneste artikler

Vejarbejde genoptages

Efter en længere pause fortsætter arbejdet med udvidelsen af til- og frakørselsramperne til motorvejen ved Tårnby Torv

 

Fik du læst?