No menu items!
More
    tirsdag, marts 9, 2021

     
     
    Forside Historie Hestetyven. Spionen fra Amager. Del 3

    Hestetyven. Spionen fra Amager. Del 3

    En gruppe BOPA-folk havde fået udleveret en beskrivelse af Hestetyven samt tre fotos, som man havde “lånt” af Københavns Politi. Han skulle likvideres, da han var blevet for farlig.

    Den 28. oktober 1940 havde Københavns Politi fotograferet Rudolf Christiansen. På bagsiden havde man noteret: Christian Marinus Rudolf Christiansen 10/12.93 Tyrstrup 180 cm. De tre fotos var blevet delt, så to hold kunne lede efter Hestetyven. Københavns Politi havde udleveret fotos til BOPA, da man ikke var særlig sympatisk indstillet over Hestetyven, fordi han arbejdede for Rigspolitiets Efterretningstjeneste og Tysk Sikkerhedspoliti.

    Af Dines Bogø

    Den sidste tid

    Fotostrimlen med de tre fotos havde man delt, så flere sporingsfolk kunne lede efter ham.

    Rigspolitiet og Københavns Politi havde begge et sikkerhedspoliti (efterretningstjeneste). Det vil være forkert at sige, at samarbejdet mellem de to tjenester var velfungerende, tværtimod.

    Rudolf Christiansen arbejdede for Rigspolitiet og derfor havde Københavns Politi ikke skrupler med, at udlevere fotos af Hestetyven fra deres fotoarkiv.

    Hos Københavns Politi havde man også en fornemmelse af, at Rigspolitiet havde tippet tyskerne om, hvem der var antityske i Københavns Politi.

    På Adolf Hitlers fødselsdag den 20. april 1944 havde en gruppe BOPA-folk skygget Rudolf Christiansen det meste af dagen, bl.a. også ved hans daværende opholdssted, Pension Gotha i Gothersgade 129.

    Man fulgte ham, da han hentede en ung pige ved Handelsskolen tæt ved Forum. De spadserede gennem Ørstedparken og man overvejede om, man skulle likvidere ham i parken, men man var bange for at ramme den unge pige. Parret gik videre ad Nørre Voldgade og forsvandt ind på Hestetyvens pensionat.

    BOPA-folk havde tidligere på dagen konstateret, at han var inde hos F.L Smidth i Vestergade 33 ved Rådhuspladsen. Der var for mange mennesker på gaden og pludselig var han sprunget på en sporvogn.

    Efter en lille time kom Rudolf Christiansen alene ud fra pensionatet i Godthersgade.

    Rosengården

    Da han kort tid efter satte sig ved baren i Rosengaardens Vinstue, var det sammen med livvagten August Jørgensen.

    ”Brandt”, Børge Thing og ”Martin”, Niels Evald Jensen fra BOPA stod klar med deres pistoler ude foran vinstuen. Andre folk fra BOPA holdt vagt og en af dem havde kort tid inden været inde i vinstuen for at få at se på forholdene.

    To ukendte mandspersoner, som politiet skriver, der skød Hestetyven.

    Hestetyven så ikke “Brandt” og “Martin”, da de to kom ind i det forholdsvis lille lokale. Han sad ved baren og raflede med livvagten.

    De to BOPA-mænd trådte nærmere baren og affyrede samtidig deres pistoler i ryggen på Rudolf Christiansen, der udstødte nogle meget høje rallende lyde. Livvagten forsøgte forgæves at holde ham på barstolen.

    Hestetyven faldt og lå på ryggen på gulvet. I faldet ramte hans hoved den lille trappe, der er ved siden af telefonboksen. En gæst tæt ved bøjede sig ned og løftede Christiansens hoved. ”Brandt” og ”Martin” skød et par ekstra skud i Hestetyvens bryst, inden de forsvandt.

    I BOPA’s interne rapport står der, at ”Brandt” og ”Martin” skød 7 skud; men i politiets rapport står der, at to ukendte mandspersoner havde affyret 12 skud.

    Overbetjent Jørgen Kristensen har omhyggeligt markeret alle spor den 20. april 1944. Punkt 11 og 12 kan man genfinde i Rosengårdens Bodega, Rosengården 11, Kbh. K.

    Rudolf Christiansen blev kørt til Kommunehospitalet og derefter direkte til Retsmedicinsk Institut, hvor ligsynsrapporten oplyser: Hamorrhagia i vulnn. Sclop Thoracia (blødning fra skudsår i brystkassen).

    20. april 1944. Foran Rosengårdens Vinstue. Endnu en likvidering. Dansk politi bevogter, medens dansk kriminalpolitiet arbejder inde i vinstuen. Hr. Rudolf Christiansen kendte man ganske godt hos politiet.

    Begravelsen foregik i stilhed ugen efter på Vestre Kirkegård. Værnemagten lod sig bl.a. repræsentere af Tysk Sikkerhedspoliti fra Villa Pax i Dragør. Ved graven sang en prof. sanger en salme. Hustruen Hjørdis havde overtalt en veninde fra Dragør til at deltage, da hun ikke ville føle sig alene ved højtideligheden.

    Sporene efter Hestetyven

    I 2014 optog Danmarks Radio en udsendelse om likvideringen af Hestetyven i Rosengården. Tv-udsendelsen er vist udtallige gange på DR’s forskellige kanaler.

    Rudolf Christiansens gravsted på Vestre Kirkegård i Afdeling 21 er sløjfet for mange år siden.

    Hans hus i Dragør blev i 1985 skilt ad og flyttet. Det findes nu som to sommerhuse i Nordsjælland.

    Hans sidste hustru Hjørdis Christiansen blev anholdt den 5. maj 1945 af civile. Hun slap fri, men blev igen anholdt i juli 1945, denne gang af politiet.

    Hun blev anklaget for flere forhold. Hjørdis Christiansen sad fængslet i næsten ½ år, hvorunder hun blev mishandlet specielt under opholdet på Sundholm. Hun blev løsladt på grund af ”mangel på beviser”.

    Hjørdis, der blev gift igen, døde på et plejehjem i 1990 efter mange gange, at have været indlagt i længere perioder til behandling for dårlige nerver.

    Rudolf Christiansens søn, Georg Goritz Mørk Christiansen (1921) af første ægteskab var kommunistisk sabotør i Jylland. Han blev anholdt af tyskerne og dødsdømt.

    Hans mor, Karen Sofie Mørk bad sin eks-mand om, at gå i forbøn for sønnen hos tyskerne. Det ønskede Rudolf Christiansen ikke.

    Sønnen blev henrettet på Skæringhede Skydebane den 2. december 1943. Han er begravet i Aarhus. Hans navn står på en mindesten på henrettelsesstedet og navnet findes på flere mindetavler i Aarhus og København.

    Vinstuen i Rosengården 11 har i mange år været en bodega. Inde finder man stadig meget af det gamle interiør fra krigen tid. Flere projektiler ramte væggen bag baren. Skudhullerne er der stadig.

    2. februar 1966. Endnu ser facaden på Rosengårdens Vinstue nøjagtig ud som 22 år før. Dengang, da stedet blev indskrevet i historien, som “det var her det skete”. (Foto: Københavns Stadsarkiv).

    Hestetyvens datter Margrethe boede hos sin gravide mor i Dragør i 1921, da faderen forsvandt. Hun mødte sin far en enkelt gang. Det var bestemt ikke en behagelig oplevelse for hende. “Grethe” døde i 2013.

    Hestetyven, en speciel person, der var aktiv i de urolige tider i fyrrene og som på flere måder har efterladt sig spor.

    Kort tid efter befrielsen mødte flere modstandsorganisationer på Østerbrogades Kaserne. Her gennemgik man en foreløbig liste med likviderede i årene 1943-45. Som man kan se ud for nr. 349, oplyste BOPA, at det var en af deres likvideringer. Listen blev bl.a. brugt, da man senere evt. skulle udvælge, hvilke likvideringer dansk politi skulle kigge nærmere på. De første ca. 100 af de mere end 400 navne, blev undersøgt, men minister Frode Jakobsen besluttede, at man ikke skulle undersøge videre.

    Hestetyven. Del 1

    Hestetyven. Del 2

    Must Read