13 smittede på plejehjem efter vaccination

Seks beboere og syv ansatte på Omsorgscentret Enggården i Dragør er nu testet positive for coronavirus. udbruddet sker ti dage efter, plejehjemmet fik den første dosis vaccine.

For ti dage siden blev plejehjemsbeboerne på Omsorgscenter Enggården i Dragør vaccineret. Nu er seks beboere smittet. Foto: AmagerNyt

Af Pia Melander Guilbert

Hidtil er Omsorgscentret Enggården i Dragør sluppet for coronasmitte, modsat flere plejehjem i Tårnby. Nu er i alt 13 smittede, seks beboere og syv ansatte. Ifølge TV2 Lorry ved man ikke, hvor smitten er opstået, men udbruddet sker ti dage efter, at medarbejdere og beboere fik den første af de to doser vaccine, der skal beskytte mod covid-19.

https://www.tv2lorry.dk/dragoer/endnu-et-smitteudbrud-paa-vaccineret-plejehjem

Smitteudbruddet har resulteret i, at beboerne på Enggården i øjeblikket ikke længere har mulighed for at få besøg, medmindre der er tale om kritiske situationer eller besøg fra nærmeste pårørende.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil mange, men ikke alle opnå nogen grad af beskyttelse mod covid-19 efter første dosis af vaccinen. Typisk sker det dog først efter et par uger.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »