No menu items!
More
    tirsdag, marts 9, 2021

     
     
    Forside Portrætter Svømmer til Sverige for at takke Kræftens Bekæmpelse og hylde livet

    Svømmer til Sverige for at takke Kræftens Bekæmpelse og hylde livet

    Kun to år efter Julie Meldrum Kruse blev lam som følge af en kræftoperation i hjernen, hopper i hun i Dragør Havn for at svømme til Sverige. Formålet er at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, men også at skabe fokus på hurtigere diagnosticering af unge med alvorlig sygdom.

    27. juni svømmer Julie fra Dragør til Sverige. Turen er minimum tyve kilometer, afhængigt af vind og strøm. Julie håber, den er lidt længere, så det minder om Den Engelske Kanal, som hun skulle have svømmet over i 2014. Foto: privat

    Af Pia Melander Guilbert

    Første gang Julie mærkede det underlige jag, der gik fra venstre hånd, gennem hendes arm og op i hovedet, var i februar 2018. Hun blev henvist til en neurolog, som sagde: Du er sund og rask og fejler ingenting.

    Efterhånden blev jagene hyppigere, men Julie havde små børn og arbejdede fuldtid som lærer. Hun slog det hen og følte sig som en hypokonder, selvom hun flere gange om dagen måtte stoppe op og efterhånden også tog en del panodiler. I begyndelsen af 2019 gik hun til lægen, som mente at det var stress. Julie ville ikke sygemeldes, men gik ned i tid.

    – En dag overværede to af mine kollegaer et af mine anfald. De sagde, at det så mærkeligt ud, og at jeg burde blive tjekket. Vi ringede 1813 og kørte ud på Hvidovre Hospital. Jeg blev sat i et udredningsforløb og i maj 2019 blev jeg MR-scannet.

    Tumor som en tennisbold

    Scanningen viste, at Julie havde en tumor i hjernen på størrelse med en tennisbold. Lægerne vidste ikke, om den var ondartet. Julie fik medicin, der skulle suge væske ud af knuden, og en tid til operation 19. juni. Hun arbejdede indtil dagen før, hun skulle opereres.

    – Da jeg vågnede fra operationen, var jeg lam i min venstre side. Næste morgen kom kirurgen og fortalte, at det var kræft. Det var hårdt at få så barsk en besked lige ovenpå operationen. Jeg havde ligget vågen hele natten og fik et ildebefindende.

    Julie skulle have kemoterapi og strålebehandling, men hun havde ikke lyst til at ligge på hospitalet og fik en åben indlæggelse, så hun også kunne være hjemme hos sine to små børn.

    – Ingen kunne give mig svar på, om det var noget, jeg ville dø af, og det, jeg var allermest bange for, var, at jeg ikke ville komme til at se mine børn vokse op, forklarer Julie.

    Julie med sine børn på Dragør Søbad, hvorfra hun vinterbader. Til marts begynder hun at træne op til turen med hav-svømning. Foto: privat

    Ingen hjælp fra kommunen

    Dragør Kommune, hvor Julie bor, var ikke til den store hjælp.

    – Vi søgte om plejeorlov, så min mor kunne hjælpe mig, men hende, der kom ud for at visitere, vurderede, at jeg var for mobil. Jeg gik med rollator, kunne slet ikke kunne bruge min venstre arm og havde to børn på fire og tre år. Det var virkelig hårdt, også for mine pårørende, så jeg ringede til Kræftens Bekæmpelse. De sørgede for, at det gik igennem og har også siden ydet økonomisk og psykisk støtte.

    At være uhelbredeligt syg kræver en vis styrke

    Tre uger efter besluttede Julie, at hun en dag ville give Kræftens Bekæmpelse noget tilbage. En tur på Dragør Søbad havde vist, at Julie godt kunne svømme “en meget dårlig crawl”, selvom hun var lam, så hun besluttede at sætte sig målet om at svømme til Sverige og oprette en indsamling.

    “Jeg svømmer for livet, fællesskabet, de syge og de døde”, begrunder Julie i indsamlingen, der har titlen “Swim till You die”

    Styrketræning, lange gåture og vinterbadning er med til at gøre Julie stærk. Det samme er opbakningen fra familie og venner samt en fantastisk leder på Skelgårdsskolen i Tårnby. Foto: privat

    – Lægerne var ikke sikre på, at jeg ville komme til at gå igen, men det var jeg selv helt overbevist om. Jeg har altid dyrket meget sport og boet i Australien, hvor de var langt fremme med hav-svømning. Flere af mine venner har svømmet over Den Engelske Kanal, og det var jeg også ved at træne op til, da jeg i 2014 blev gravid med min datter.

    I dag har Julie stadig en resttumor, der er langsomt voksende. Det betyder, at hun en dag skal have kemoterapi og stråling igen.

    “At kalde mig selv uhelbredeligt syg kræver en vis styrke,” skriver Julie i begrundelsen for sin indsamling.

    Unges symptomer skal tages mere alvorligt

    Ud over at takke kræftens Bekæmpelse ønsker Julie også at gøre opmærksom på en vigtig sag:

    – Da lægen på hospitalet hørte om de symptomer, jeg havde haft, sagde hun, at det var “lige efter bogen” i forhold til min sygdom. Min egen læge slog det hen som stress, uden at tage blodprøver, og neurologen havde også sagt, at jeg var sund og rask. Havde nogen reageret før, havde mit forløb formentligt været bedre, og jeg synes alt for ofte, man hører om unge mennesker, der ikke bliver taget alvorligt, når de går til lægen, konstaterer Julie og tilføjer så:

    – På den anden side er jeg også taknemmelig over, at mine to kollegaer fik mig til at blive undersøgt nærmere. De reddede formentligt mit liv.

    8000 på et døgn

    Julie har nu fået cirka 90 procent af sin førlighed igen.

    – Jeg har lidt skavanker, som hun henkastet siger:

    – Jeg ved godt, at jeg virker stærk. Jeg er på intet tidspunkt brudt sammen. Det er nok bare sådan, jeg er, men det skyldes også den kæmpe opbakning, jeg får af min familie og min leder på Skelgårdsskolen i Tårnby, hvor jeg arbejder og i tiden efter operationen fik lov til at komme så meget, jeg nu kunne klare.

    27. juni, cirka to år efter operationen, hopper Julie i Dragør Havn og svømmer den over 20 kilometer lange tur til Sverige, mens hendes onkel sejler ved siden af.

    – Jeg tænkte, at det nok ville blive svært at skrabe sådan virkelig mange penge ind, så jeg satte beløbet til 30.000. I løbet af et døgn er der allerede kommet 8.000. Det gør mig virkelig rørt, at så mange støtter op, og når jeg ligger der i vandet og kæmper, vil jeg helt sikkert sige til mig selv, at jeg er nødt til at fortsætte, når nu så mange tror på, at jeg kan.

    Og skal du også lige have kronen på værket, som Julie kalder det?

    – I sommer startede jeg forfra med en 1. klasse og arbejder nu igen fuld tid, slutter hun stolt.

    Bliver du også blæst bagover af Julies viljestyrke og livsvilje? Støt hendes indsamling her:

    https://www.cancer.dk/sammenholdet/onlineindsamling/vis/swim-till-you-die

    Must Read

    Go’morgen Amager…

    Torsdag 4. marts (uge 9) - Solen står op klokken 6.55 og går ned klokken 17.49   Månen er aftagende - fem dage efter...