No menu items!
More
    tirsdag, marts 9, 2021

     
     
    Forside Advertorial Lokal entreprenør bringer julehjælp ud til trængte familier

    Lokal entreprenør bringer julehjælp ud til trængte familier

    Hvad gør man, når man står med over 300 julegaver til 80 familier, men ikke ved, hvordan man får bragt dem ud? For Forælder Fonden kom svaret fra Københavns Håndværker Service, der har en afdeling på Kirstinehøj og er ejet af Nikolaj Karlsson fra Dragør.

    En varevogn fra Dansk Håndværker Service har i december ageret nissebil og bragt gaver fra Forælder Fonden ud til over 80 familier i en sårbar situation. Foto: Forælder Fonden.

    Af Pia Melander Guilbert

    Alle børn har ret til at vokse op i tryghed, uanset deres forældres sociale og økonomiske status. Det er budskabet bag Forælder Fonden, der både tilbyder rådgivning og hjælp med finde bolig til enlige forældre og deres børn.

    Forælder Fondens arbejde støttes op af mange frivillige. Her er to frivillige i gang med at pakke julegaver til enlige forældre og deres børn. Foto: Forælder Fonden.

    Julen kan være en særligt vanskelig tid, når en skilsmisse har ramt både økonomien og humøret. Hvert år inviterer Forælder Fonden enlige forældre og deres børn til julefest, men i år har det ikke været muligt på grund af corona.

    I stedet har fonden fået hælp af Københavns Håndværker Service til at bringe julehjælpen ud.

    Københavns Håndværkerservice samler alle håndværkeropgaver i én virksomhed. Det betyder blandt andet et højt sikkerheds- og serviceniveau, og at du slipper for selv at skulle koordinere ved større opgaver. Foto: Københavns Håndværkerservice.

    Fra varevogn til nissebil

    3 dage i december har en varevogn fra Københavns Håndværker Service ageret nissebil og sørget for, at cirka 300 gaver blev bragt ud til over 80 familier.

    Nikolaj Karlsson fra Københavns Håndværkerservice er stolt af, at hans virksomhed kunne hjælpe Forælder Fonden til at skabe en bedre jul for økonomisk trængte familier. Foto: Thomas Arnbo, AmagerNyt.

    Indehaver af Københavns Håndværker Service, Nikolaj Karlsson fortæller:

    – Vi ville gerne være med til at gøre en forskel for enlige forældre og dere børn. Derfor tilbød vi Forælder Fonden at hjælpe med at få uddelt gaver og gavekort, der kan sprede hygge og glæde i juletiden.

    Godt videre i livet

    Hos Forælder Fonden er man meget glade for hjælpen og også for, at Københavns Håndværker Service er med til at udbrede kendskabet til Forælder Fonden.

    Læs mere om Forælder Fonden på http://www.forælderfonden.dk Du kan også følge fonden på Facebook og LinkedIn

    – Vi har eksisteret siden 1966, men selvom behovet for vores hjælp er stort, er der ikke så mange, der kender til os, fortæller Ursula Craig, der er kommunikationsansvarlig hos Forælder Fonden:

    – Vores fornemmeste opgave er at styrke den enkelte forælders trivsel og evne til at klare hverdagen alene for derved at blive bedre i stand til at skabe gode rammer for sine børn og en stærk familie.

    Ud over landsdækkende rådgivning har Forælder Fonden også en række lejligheder i Københavnsområdet, der stilles til rådighed for enlige forældre med boligmangel det første halvandet år efter en skilsmisse. Fonden råder også over kollegieboliger til enlige forældre, der er studerende.

    At blive alene med sine børn, mens man er studerende er ofte en svær situation, ikke mindst når det kommer til at finde et sted at bo. Her kommer der julegaver til et af Forælder Fondens kollegier. Foto: Forælder Fonden

    – Det kan være svært at bede om hjælp, når man lige er blevet skilt. Vi vil gerne være med til at aftabuisere det behov og hjælpe forældre og børn til at komme godt videre i livet, understreger Ursula Craig.

    Læs også artiklen herunder:

    Must Read