No menu items!
More
    torsdag, februar 25, 2021

     
    Forside Kultur Grøn oase til Pilegårdsskolen

    Grøn oase til Pilegårdsskolen

    I begyndelsen af 2021 dukker en ny grøn oase op bag Pilegårdsskolen i Tårnby. I indretningen er der lagt vægt på at lege- og læringsmiljøer skal være naturligt integreret i naturen.

    Det er legepladsfirmaet Elverdal, der står bag Pilegårdsskolens nye grønne oase. Foto: Elverdal

    Af Pia Melander Guilbert

    Man tænker ofte bedre under åben himmel, og det bliver der rig mulighed for for lærere og elever på Pilegårdsskolen, når en ny grøn oase står færdig i begyndelsen af det nye år. Baghaven kaldes oasen, der både er skabt til leg og læring.

    De cirkelformede områder giver plads til både leg og læring. Foto: Elverdal

    Sjove og udfordrende legeredskaber gør det attraktivt at hænge ud i baghaven i fritkvarterene, men det er også oplagt at tage undervisningen med ud i et af de afskærmede siddeområder og plateauer, der blandt andet er ideelle til gruppearbejde.

    Et stort område bliver dækket af solsejl. Her er det meningen, at større elevgrupper kan samles. Midt i oasen gøres der plads til “brain-break” med gynger og en junglebane, mens den bagerste del er forbeholdt ro og fordybelse og så er der et område forbeholdt de mindre børn med tipier og siddebænke. Her kan de leges rolle- og fantasilege, plukke bær og kigge på insekterne i insekthotellet.

    Foto: Elverdal

    Must Read