No menu items!
More
    lørdag, november 28, 2020

    Forside Historie Københavns Luftforsvar

    Københavns Luftforsvar

    Kigger man tilbage i tiden finder man let luftværnsskyts på de militæranlæg, der blev opført omkring København fra 1880-1895.

    Man finder luftværnskanoner, lidt projektører og materiel bemandet af værnepligtige og frivillige bl.a. fra Københavns Skytteforenings Rekylkorps, senere Københavns Frivillige Luftforsvarskorps.

    17. maj 1998. Lokalhistorisk Forening i Dragør besøgte Birkelund “ESK 542”, hvor vi fik præsenteret de forskellige enheder, der indgik i det transportable system. Eskadrillechefen mente ikke, at det ville være passende, at affyre et af missilerne i dagens anledning. (Foto: Dines Bogø).

    Af Dines Bogø

    Først da vi bliver besat i 1940 af Den tyske Værnemagt, kan man tale om, at Storkøbenhavn fik et egentligt luftværn.

    Efter besættelsen blev der i løbet af halvtredserne opstillet faste- og mobile luftværnsbatterier omkring København. Det hele styret fra Ejbybunkeren i Rødovre.

    Faste kanonbatterier med 40 mm kanoner blev bl.a. opstillet på Dragør Fort og Kongelundsfortet. På Kløvermarken var der forberedt en 90 mm kanonstilling,

    1956. Et af de mobile kanonstillinger på Kløvermarken på Amagerbro tæt ved den tidligere terminal på Kløvermarkens flyveplads. På Avedøre Holme, Husum og Svanemøllen var der indrettet stillinger til kanonbatterier. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).

    NIKE-raketter

    Fra 1959 overgik Københavns luftforsvar fra kanonstillinger til raketbatterier. Det blev opstillet 4 raketanlæg bestykket med den amerikanske type NIKE (Hercules, Zeus og Ajax). Raketsystemerne kunne udstyres med atomsprænghoveder.

    En af raketstillinger blev anbragt på Amager i den sydligste del af Kalvebod Fælled i Tårnby kommune. Mandskabet var indkvarteret i Kongelundslejren, der lå lidt derfra i daværende Store Magleby kommune. De styrende radaranlæg blev opstillet på Kongelundsfortet, der var blevet ombygget til formålet.

    HAWK-raketter

    NIKE-raketsystemet blev gradvist udfaset og fra 1965-67 opstillede man HAWK-batterier omkring København. I modsætning til NIKE-systemet, der var stationært, var HAWK-systemet et mobilt raketsystem.

    1967. Det nye HAWK-anlæg på Aflandshage på Sydamager. Jord til anlægget er hentet fra flere af skydebanerne. Gården Birkelund blev ombygget til kaserne.

    Der blev oprettet en afdeling i Dragør, der fik hjemsted på gården Birkelund på Fælledvej. Hele sydspidsen af Amager havde været militært område fra 1942, hvor Luftwaffe fra Den tyske Værnemagt havde beordret området eksproprieret.

    HAWK-anlægget Eskadrille 542 blev hele tiden opgraderet fra oprindelig elektromekaniske anlæg til digitale anlæg.

    HAWK-systemet var ved sin anvendelse af dopplerradarer i stand til at opdage, følge og nedskyde fly i lav højde og på kortere afstande. Det var derfor, at man anskaffede HAWK-anlæg til opstilling i nærheden af NIKE-enhederne. Derved afhjalp NIKE-systemets svagheder mod lavtgående mål.

    Beboerne i det nærliggende store sommerhusområde (nu villakvarter) Søvang kom direkte til at mærke, at der var kommet nye naboer.

    ”Kommissarius ved Statens ekspropriationer på Øerne” meddelte beboerne, at de pr. 1. oktober 1967 ikke måtte have noget højere end 8 m på deres grund. Af hensyn til radaranlæggene i HAWK-batteriet blev mange træer og flagstænger beskåret.

    Eskadrille 542 på Birkelund, Fælledvej 251, 2791 Dragør i årene 1965-2000. (Foto via: www.Nyluftvet.DK).

    I slutningen af forrige årtusinde blev anlægget i Dragør ESK 542 flyttet til Skalstrup syd for Roskilde, hvor det blev nedlagt i 2005.

    Birkelund

    Kasernen på Fælledvej 251 blev overtaget af Ingeniørregimentet, der har en minerydningsafdeling og en afdeling på stedet, der er betegnet som EOD. Explosive Ordinance Disposal disponerer bl.a. over udstyr, som pressen altid betegner som ”Rullemarie”. En fjernstyret robot, der bruges til, at undersøge, fjerne og uskadeliggøre ting, som mistænkes for at være bomber, ammunition m.v.

    I 2002 havde militæret på Birkelund indbudt til besøg. Det var dengang vi kunne få “Rullemarie” til at riste snobrød. I dag er der ikke civilt adgang til kasernen. (Fotos: Dines Bogø).

    Oprindelig nabo

    I 1942 opførte Luftwaffe en større radarstation lige vest for gården Birkelund. “Flugmeldemess-Stellung Krokodil”.

    Anlægget var direkte forbundet med Karup, hvor tyskerne koordinerede luftforsvaret af det besatte Danmark og kontrollerede overflyvning af allierede fly på vej til og fra Tyskland.

    Nogle år efter befrielsen blev anlægget ved Birkelund brugt til indkvartering af flygtninge fra det østlige Tyskland.

    Måske er gården Birkelund ”historisk”

    Bygningsingeniør og konstruktør Poul Edvin Kjær Sørensen (født 1916) blev som den første danske sabotør dømt til døden ved en tysk krigsret.

    Han blev henrettet den 28. august 1943, dagen før bruddet mellem Den danske Regering og Den tyske Besættelsesmagt.

    Ca. 1930. Gården Birkelund på Fælledvej 251 i Dragør. Sammen med to nabogårde blev gården og jorde eksproprieret i 1942. Officielt fordi Krigsministeriet off. skulle anlægge skydebaner. Skydebanerne blev anlagt og samtidig fik Luftwaffe bygget det stort radaranlæg, der var den egentlige begrundelse for af gårdene skulle købes af Den danske Stat. Om det var her på gårdspladsen, at den første henrettelse under besættelsen blev foretaget den 28. august 1943 er ikke dokumenteret.

    Det er nævnt flere steder, at han blev henrettet i Ryvangen. Ingeniørregimentets øvelsesareal, hvor henrettelser senere foregik, blev først besat 29. august 1943, så henrettelsen foregik ikke der.

    Ud fra beretningen fra den tyske præst, der fulgte med den dødsdømte fra Vestre fængsel, kunne henrettelsespladsen være enten Avedøre kaserne eller gården Birkelund på Sydamager, hvor der året før var anlagt skydebaner.

    Poul Edvin Kjær Sørensen blev skudt på en gårdsplads i en 3-længet gård og hemmeligt begravet uden for Rostock i Tyskland, hvor han først blev fundet to år efter befrielsen.

    Must Read