No menu items!
More
    lørdag, november 28, 2020

    Forside Historie Rovmord, dobbeltmord og justitsmord. Del 2

    Rovmord, dobbeltmord og justitsmord. Del 2

    Den 8. august 1944 lidt før kl. 12.00 blev den 50-årige grønthandler Reiner Schmidt dræbt i sin forretning på Peter Bangs Vej 74. Gerningsmanden var en 28-årig modstandsmand med dæknavnet ”Lillebjørn”.

    “Lillebjørn” (1916-2006). Aktiv under besættelsen. Løst tilknyttet “Holger Danske”. Født Ingolf Asbjørn Lyhne. I 1956 navneskift til John Ingolf Emsbøl. Når han blev omtalt i medier skrev journalister ofte både hans fødenavn og det nye. Så var det helt forgæves, at han tog navneforandring.

    Af Dines Bogø

    I et interview i 1955 fortalte ”Lillebjørn”, fødenavn Ingolf Asbjørn Lyhne, at han skød med en kaliber 6,35. Han havde selv skudt grønthandleren og såret fru Schmidt: ”Hun stod så fjollet med hænderne oppe”. Selv sagde han, at han skød en finger af hende. Usandt. Hun blev ramt i en underarm.

    Den 29. maj 1956 skiftede Lyhne både fornavn og efternavn. Det hjalp ham ikke. Han var rasende, når journalister derefter altid omtalte ham både med dæknavn, hans fødenavn og det nye navn.

    Med hensyn til drabet den 8. august 1944 er der divergerende udlægninger af, hvad der foregik.

    Ellen Schmidt, hustruen til den dræbte, fortalte, at ”Lillebjørn” tog hendes mands tegnebog, der indeholdt 3.000 kr. (ca. 60.000 nutids kr.). Når ”Lillebjørn” fortalte sagde han, at der var papirer, der beviste, at Schmidt var stikker og så var det lidt småpenge.

    Nære bekendte til ”Lillebjørn” er ikke i tvivl om, hvilken version, der er den rigtige.

    Den såkaldte ”Politiliste 1945” med 417 navne på likviderede blev gennemgået på Østerbrogades Kaserne i efteråret 1945. Repræsentanter for Holger Danske, BOPA og Københavnsledelsen meddelte auditøren P.A. Toft, hvilke likvideringer de kunne nikke genkendende til. Drabet på grønthandler Schmidt og skud mod hustruen kendte Holger Danske til og derfor kom der til at stå HD ud for de to navne. Minister Frode Jakobsen besluttede, at alle drab skulle politiundersøges, bortset fra de drab eller drabsforsøg, der var markeret med HD eller BOPA. Da man undersøgt en del af sagerne var bl.a. Frode Jakobsen med til at beslutte, at resten ikke skulle undersøges.

    Bryllup under tvang

    Efter ½ år var ”Lillebjørn” igen i området. Den 24. februar 1945 havde han besluttet, at tre af hans kammerater skulle giftes i Lindevang Kirke over for grønthandleren.

    Sognepræsten mente ikke, at man kunne afvige proceduren med forevisning af papirer og lysning m.v.

    Pastor Thomas Ravn måtte hurtigt skifte mening, da ”Lillebjørn” stak en pistol i siden på ham.

    24. februar 1945. Foran indgangen til Lindevang Kirke på Hattesens Allé. Ud over Lillebjørn deltog et par kammerater. Der blev taget flere fotos og efterfølgende fik alle tre brudepar aftryk til minde om den særdeles minderige dag. Geocache-serien blev lavet i forbindelse med særudstillingen på Politimuseet i 2011-12 om Dobbeltmordene i 1948. I 2015-16 blev serien udvidet til 37 opgaver. (Arkiv: Dines Bogø).

    Tre par blev viet. Det gad ”Lillebjørn” ikke vente på, så han skråede over gaden for at besøge grønthandleren. Han ville lige se om det stadig var familien Schmidt, der var i butikken.

    Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej 74

    I de ”glade majdag i 1945” var Ellen Schmidt og datteren blevet anholdt og de blev holdt interneret over en måned.

    Den 19. februar 1948 blev ægteparret Jacobsen dræbt i deres lejlighed på 3. sal, der lå i opgangen ved grønthandleren. Flere ”revolverjournalister” har kædet rovmordet på grønthandleren sammen med Danmarks mest kendte kriminalsag. Alle mulige og umulige historier blev fabrikeret for, at få de to sager til at passe sammen.

    Ellen Schmidt solgte forretningen. I slutningen af fyrrene havde der været flere ejere og hun og datteren var efter nogle år flyttet til en nyere lejlighed lige ved Sundbyvester Plads.

    Kriegstagebuch Befehlshaber der Sicherheitspolizei: “Den 8. august 44 kl. 11.45 blev frugthandler Reiner Schmidt, Peter Bangsvej 74, skudt i sin forretning af 2 ubekendte. Gerningsmændene frarøvede først Schmidts tegnebog med ca. 3 – 4000 kr. og gav ham derefter flere skud, ved hvilke han straks blev dræbt. Til trods for røveriet af Schmidt må det antages, at der er politiske grunde for handlingen, da Schmidt tidligere har tilhørt NSDAP og og har været vareleverandør til Den tyske Værnemagt”. (Arkiv: Jørn Junker).
    Det eneste “medie”, hvor den dræbtes fornavn, er stavet korrekt.

    Justitsmord

    Ellen Schmidt brugte meget energi på, at få myndighederne til at erkende, at hendes mand havde været udsat for at rovmord. I første omgang fik hun og datteren erstatning for uberettiget anholdelse og internering i maj-juni 1945.

    I januar 1946 klagede hun til Rigspolitichefen over, at drabet på hendes mand ikke blev undersøgt. I november året efter fik hun meddelelse om, at han var blevet skudt efter ordre på formodning om, at han havde stukket nogle modstandsfolk.

    Den 18. august 1952 udsendte Justitsministeriet efter fornyet klage endelig en erklæring om, at man ikke kunne fæste lid til de oprindelige påstande om, at grønthandler Schmidt havde haft kontakt til tyske efterretningskredse.

    Man kunne konstatere, at grønthandleren havde været indmeldt i DNSAP i juni 1940 og at han udmeldte sig i august 1943. Justitsministeriet erklærede derefter, at der ikke var holdepunkter for påstanden om at grønthandleren havde været angiver eller på anden måde foretaget sig noget strafbart.

    Grøntforretningen “Torvehallen” over for Lindevang Kirke er markeret. Taxi ventede på næste sidevej th. ud for Windsor Bio. “Lillebjørn” tvang med pistol sognepræsten i Lindevangskirken den 24. februar 1945 til, at foretage vielse af tre af hans venner. (Foto fra 1946: Det Kgl. Bibliotek).

    Samtidig tilføjede man dog, at hans væremåde havde været medvirkende til, at modstandsbevægelsen handlede i god tro, da de skød ham!

    I 1954 lagde Ellen Schmidt sag an mod bl.a. Justitsministeriet, da hun ønskede erstatning for mistet forsørgelse for sig selv og datteren. Sagen blev afvist og fru Schmidt fik aldrig erstatning for noget, men kun en slags undskyldning.

    Ellen og Reiner Schmidt. (Privatarkiv).

    Ellen Schmidt blev gift igen i sommeren 1956 også denne gang med en Dragørborger. Kort tid efter solgte hun sommerhuset i Dragør, som hun og Reiner havde købt før krigen.

    En gestus til naboen. Han ville gerne købe en strimmel jord på 150 m2 af Ellen Schmidts sommerhusgrund. Han fik en strimmel jord uden beregning i forbindelse med salget, som tak for godt naboskab.

    Ellen Schmidts ægtefælle nr. to døde i 1963. Hun nåede selv at blive 93 år.

    Must Read