No menu items!
More
    lørdag, november 28, 2020

    Forside Historie Omkring et vandtårn. Del 2

    Omkring et vandtårn. Del 2

    Vandtårnet midt på Englandsvej er ikke bare et vandtårn. Tidligere var det også et midpunkt i et større planlagt anlæg med fem fordelingsveje.

    Forbindelsesvejen, der aldrig blev lavet færdig. I dag finder man meget brede vejstykker på Præstemarksvej og på Gemmas Allé. De blev aldrig forbundet hen over Amager tæt på vandtårnet. (1945. Kbh. Stadsarkiv).

    Af Dines Bogø

    Centrum for en “Fordelingsveje”

    Kalvebod Fælled opstod, da man startede på inddæmning af Vestamager i 1939. Nogle år efter besættelsen var man færdig.

    23. juni 2019. Det er helt tydeligt, at der har været to vejanlæg yderlige tilknyttet vandtårnet. Parkanlægget mod sydøst er ret nyt. Anlagt på den nedlagt motorvej, der lå på stedet 1960-97. Vejanlægget, der skulle have ligget mod nordvest var planlagt som “Fordelingvej”, men er i dag små vejstykker i et villakvarter. Før 1956 gik Englandsvej i en lige linie på vestsiden af vandtårnet. Tårnbyvej gik nord for vandtånet. 60 år senere ses de gamle vejstykker stadig.(Foto: Kortforsyningen).

    Samtidig med planer om inddæmning var der planer om en fordelingsvej over det kommende inddæmmede areal.

    Knudepunktet skulle være vandtårnet på Englandsvej og der skulle laves en “Forbindelsesvej” på den nyanlagte Præstemarksvej (der ligger i både Tårnby og København). Vejen skulle i en bredde af 20 m føres til Vejlands Allés forlængelse.

    Tilsvarende blev Gemmas Allé planlagt som en bred fordelingsvej.

    Skulle grundejerne være i tvivl, kunne de bare læse denne nemme tekst i deklarationerne, der beskriver en 20 m forbindelsesvej.

    Umiddelbart gav det ikke helt mening, at forbindelsesvejen skulle forbindes til området ved Tårnby gl. vandtårn. Det passede ikke helt med planerne for en broforbindelse til Sverige.

    I fyrrene og halvtredserne fremgik det tydeligt af flere kort, at der var planlagt en forbindelsesvej. Men flere ting tyder på, at projektet med fordelingsvejen blev endelig opgivet omkring 1970.

    1945. Ingen tvivl om, hvad fordelingsvejen skulle bruges til. Vilhelm Lauritzens nye terminal (april 1939) skulle via Lufthavnsvejen og Gemmas Allé kobles til “Forbindelsesvejen” ved vandtårnet. En besættelse og fortsat nedsat bilaktivitet kom i vejen for projektet. (Kbh. Stadsarkiv).

    Men et kort fra 1945 afslører, at planen om en “Forbindelsesvej” var direkte knyttet til den nye lufthavnsterminal, der blev åbnede i april 1939 og ikke umiddelbart til en bro til Sverige.

    I villakvarteret nordvest for vandtårnet var man meget urolige for de planer med en “motorvej”, der skulle forbindes til en kommende bro til Sjælland.

    1941. Nu kan beboerne mellem vandtårnet og Kongelundsvej ikke være i tvivl om, hvor den 20 m brede forbindelsesvej skal ligge. I 1944 var man tilsvarende begyndt, at anlægge en 20 m bred forlængelse af Gemmas Allé mod vandtårnet forbi vandværket og Tårnby Stadion. Synligt på et Luftwaffefoto fra sommeren 1944.

    Når man læser historien om motorvejene i Danmark støder man sjældent på ret meget om Amager.

    26. oktober 2020. En del af Præstemarksvej i Tårnby kommune. Vidste man ikke bedre ville man bare tro, at planlæggerne i 1937 mente, at den villavej skulle have et parklignende præg. (Foto: Dines Bogø).

    Planerne blev ændret og det blev Vejlands Allé, der blev hovedforbindelsen til Sjælland i 1959. En noget snørklet vej fra Amager til Sjælland, der først i 1997 blev afløst af en ny motorvej.

    Sverige og Danmark indgik i 1991 en aftale om en fast forbindelse over Øresund, men mere om motorveje og broforbindelse i næste afsnit.

    Indtil 1997 kunne man ikke være i tvivl om, hvor fordelingsvejen skulle have ligget. Dele af bebyggelsen Essex Park ligger nu på området tæt ved vandtårnet.

    Læs mere “Omkring et vandtårn. Del 1″.

    Læs mere “Omkring et vandtårn. Del 3″.

    Must Read