No menu items!
More
    lørdag, oktober 31, 2020

    Forside Historie Hjem til Dragør. Del 1

    Hjem til Dragør. Del 1

    Efter mange år som udstationeret i Paris, er redaktør Kjeld B. Nilsson vendt tilbage til Dragør.

    12. august 2007. Kjeld B. Nilsson, som nyudnævnte Ældersoldermand. (Foto: Dines Bogø).

    Af Dines Bogø

    Kjeld B. Nilsson (årgang 1927) er flyttet ind på Dragør Fort i en af hotellejlighederne og det er han ganske godt tilfreds med.

    Hovedet som altid skarp og hukommelsen i top. Det eneste der kunne være bedre er benene. Kjeld B. bliver lidt træt, når han går længere ture.

    Kølige facts

    Hans mor Elly Tønnesen kan føre sin slægt i Dragør tilbage til 1690. Hans far er Cand. polyt., ingeniør Edvin Nilsson. Kjeld B.s bedsteforældre kom til Danmark fra Skåne.

    Fra mange tidligere samtaler vidste jeg, at det er vigtigt at fremhæve, at de kom fra det gamle danske land, Skåne og ikke noget med Sydsverige.

    Familien Nilsson boede på Østerbro og det gjorde hans to mostre og deres familie også.

    Alle tre søstre havde sommerhus i Dragør. Den ældste Elly Nilsson (1902) på Strandvænget, Gurli Petersen (1904) på Øresunds Allé og Tove Bacher (1906) på Strandlinien.

    Huset på Strandlinien havde tilhørt søstrenes forældre. Stueetagen var udlejet og familien brugte selv 1. salen som sommerbolig.

    Lejeren i stuetagen havde selvfølgelig et tilnavn, som mange i Dragør. Han sad altid i vinduet ud mod fortovet på Strandlinien og hyggesluderede med de forbipasserende. Hans tilnavn: ”Den talende urtepotte”.

    I haven på Strandvænget 25, sommeren 1934. Birgit og storebror Kjeld. I baggrunden skimtet bademester Sanders helårsbolig på Solvænget. (Farvelagt foto: Elly Nilsson).

    Inden Kjeld B.s forældre i 1932 købte sommerhuset ”Lillebo” på Strandvænget 25 havde han stiftet bekendtskab med Dragør fra sommeropholdene bl.a. på Strandlinien.

    Kjeld B. er født 6. juni 1927 og fødslen skulle være foregået i Dragør, men forældrene forudså måske komplikationer, så fødslen foregik på klinik på Nørrevold. Måske var den netop tiltrådte nye læge Poul Dich, der var rådgiver? Dåben blev foretaget i Dragør Kirke.

    Strandvænget i Store Magleby

    Der var hyggeligt i sommerhuskvartererne langs Krudttårnsvej i trediverne. ”Desværre” blev Kjeld B.s far udnævnt til en højere stilling, der indebar at hele familien i 1936 måtte flytte til Thisted. Rosenvangskolen på Østerbro blev udskiftet med den lokale kommuneskole i Thisted.

    For at slippe for alt for meget mobning måtte Kjeld B. lære det lokale sprog. Man kunne jo ikke gå rundt og tale ”Københavnsk” i Thy.

    Tilbage til København

    I Thisted havde man ikke noget gymnasium, så i 1942 gik turen retur til Østerbro. Realeksamen blev taget i 1943. Det hele afsluttet i 1946 med Nysproglig Studentereksamen på Østre Borgerdyd i Stockholmsgade.

    Bopæl var hos bedsteforældrene på Strandboulevarden i ejendommen ”Classens Have. Lillesøster Birgit (1931) forblev med forældrene i Thisted.

    Meget af besættelsen blev oplevet via radioen, hvor familien fulgte ivrigt med. Men ud over de ucensurerede nyheder fra BBC fik man nyheder på en lidt speciel måde.

    Redaktør Vilhelm Bergstrøm fra Politiken var gift med Kjeld B.s faster. De boede på Amagerbrogade 20. Onklen fik de nyheder, der ikke måtte trykkes i danske aviser og han samlede det hele i store scrapbøger. Her kunne man få nyheder inden de kom i de illegale blade og BBC.

    Det er blevet til mange venner både i Thisted og på Østerbro og i jubilæumssammenkomster.

    Østre Borgerdyd Gymnasium var dengang en ren drengeskole, men som andre steder allierede man sig med pigeskoler, når der skulle arrangeres skolefester. I mange år havde Kjeld B. gået til dans så tidligt opdagede han, hvor hyggeligt kvindeligt selskab er.

    Kgl. Dansk mariner

    Af uforklarlige grund blev Kjeld B. indkaldt til Marinen, da han skulle aftjene sin værnepligt. På Holmen blev de nyindkaldte udspurgt om deres musikalske evner. Da han havde været aktiv spejder og der lært at spille tromme, blev han udtaget til ”Søværnets Tamburkorps”.

    I firserne kunne man se Kjeld B. Nilsson som tamburmajor i spidsen for Helsingør Pigegarde og skyttebrødrene. (Skyttelagets arkiv).

    De første måneder tilbragte han i Arresødallejren ved Frederiksværk. Ikke med at spille på tromme, men han blev hurtigt udpeget som tamburmajor. Man skulle helst have en høj mand i spidsen for korpset. Den resterende værnepligtige tid blev aftjent på Holmen med kontoropgaver.

    Pressen

    Efter værnepligten blev det til forskellige småjobs bl.a. nogle år på et mindre pressebureau. Retur gik det igen til Jylland. Først i 1950 på journalistkursus i Aarhus og fra 1951 ansat på Ringkøbing Amts Dagblad.

    I 1954 var Kjeld B. tilbage i København blevet ansat på Socialdemokraten i Nørre Farimagsgade. Det var dengang Anders B. Nørgaard ledede bladet kriminalredaktion, hvor han skrev om Edderkopper og Dobbeltmord.

    Kjeld B. havde en god lejlighed ved Nyboder i Øster Voldgade. Fra 1957 blev det til 12 år som journalist på BT, inden han blev ansvarshavende redaktør på Amager Bladet (1969-75).

    På mange af opgaverne var han kommet i kontakt med flypersonel og det endte med, at han hos den legendariske Morian Hansen i Skovlunde trænede og fik flyvercertifikat.

    Mange af de artikler, som Kjeld B. skrev bærer også præg af, at han også kom meget uden for København, når han skulle lave reportager.

    11. august 2002. Statsminister Kjeld B. Nilsson i haven hos afgående fuglekonge, hvor man markerede Skyttelagets 75 års jubilæum. (Foto: Dines Bogø).

    Som flyvende reporter får man ekstra oplevelser.

    Kjeld B. fløj langs vestkysten af Jylland til en opgave med sin fotograf. Da de nord for Agger Tange fløj over landsbyen Lyngby så de noget underligt. Master til el-ledninger fortsatte ikke hele vejen ud til landsbyen.

    De landede på en passende mark ved landsbyen. I byen spurgte de, hvordan man fik strøm? De kunne ikke se ledninger. Vi har heller ikke elektricitet. Vi klarer os med stearinlys og petroleumslamper, lød svaret.

    Et stykke tid efter, at artiklen havde været bragt fulgte Kjeld B. op mod sagen. Det viste sig, at det nu var besluttet, at opsætte el-master og sørge for elforsyning til hele byen. Pressen magt er stor eller var det et tilfælde?

    Fotograf Michael Paldan havde en rubrik med portrætter i Amager Bladet. På besøg den 24. april 2009 hos Kjeld B. foran “Det Gl. Fyrtaarn” på Strandstien i Dragør. (Foto: Dines Bogø).

    Fortsættes

    Must Read