No menu items!
More
    lørdag, oktober 31, 2020

    Forside Historie Amagermuseet. Historisk brandbil

    Amagermuseet. Historisk brandbil

    Mandag den 12. oktober 2020 kan museet gæster få en tur med den flotte historiske Volvo stigevogn fra 1939.

    12. oktober 2020. Volvo stigevognen på Nordre Kinkelgade. Alle yngre gæster på AmagerMuseet kan få en tur rundt i landsbyen. (Foto: Dines Bogø).

    Af Dines Bogø

    Brandkøretøjet hører hjemme på Frederiksværk Brandværnsmuseum. Til kl. 16.00 kører man ture i Store Magleby.

    Brandstation i Store Magleby

    Sprøjtehuset i Store Magleby ligger stadig på Hovegaden 20A. Det er nu en del af Museum Amager og der åbnes til udstillingen ved særlige lejligheder.

    I dag ligger brandstationen på Kirkevej 9. Hovedstadens Beredskabs ”HBR” er en sammenslutning af otte kommuner i Storkøbenhavn. I Dragør ligger der to stationer. ”HBR” råder over 80 køretøjer og der ca. 1.000 m/k ansat.

    Stationen i Store Magleby er indrettet i en af de ældre ”udflyttergårde”, der blev opført på Kirkevej i begyndelsen af 1800-tallet.

    12. oktober 2020. Stigevognen fra Frederiksværk Brandmuseum nåede mange ture i Store Magleby til stor glæde for de unge museumsgæster. (Fotos: Dines Bogø).

    I Dragør gl. by kaldte man gården for ”Fjerde bondegård”. I dag finder man også Musikskolen i hovedbygningen på den gamle gård. Store Magleby Brandvæsen flyttede ind i maj 1962.

    Dragør og Store Magleby brandvæsener samarbejdede bl.a. ved indkøb af nye køretøjer og selvfølgelig ved udrykninger. 1. april 1974 blev brandvæsnet samlet i ny fælleskommune og pr. 1. januar 2016, som tidligere nævnt nu en del af Hovedstadens Beredskab.

    Overgangen til ”HBR” har bl.a. bevirket, at begge stationer i Dragør har fået tilført nye topmoderne køretøjer.

    31. oktober 2019. Hovedstadens Beredskab har leveret nye køretøjer også til brandstationen i Store Magleby. Det er IKKE PhotoShop. Bemærk, at station “STM” har fået tildelt nogle helt specielle nummerplader. (Foto: Dines Bogø).

    Redning

    I Dragør har vi hverken haft en Falck eller Zone station. Store Magleby havde kontrakt med Falcks Redningskorps. Deres nærmeste ligger i dag på Løjtegårdsvej og før 1960 lå Falck-stationen på Amager Strandvej.

    29. juli 2006. Dragør Brandvæsen, Tårnby Brandvæsen og Falcks Redningskorps var inviteret af Lokalhistorisk Forening i forbindelse med opsætning af mindeplade på Sophus Falcks Allé. Mere end 1.000 lokale var mødt frem på den varme sommerdag. Der var sørget for øl og vand, der blev leveret fra en Falck-sprøjte, der var ombygget med tappehaner. (Fotos: Dines Bogø)

    Dragør kommune havde kontrakt med Zone-Redningskorpset, der eksisterede fra 1930-62. Zonens sidste station inden sammenlægningen med Falck i 1963, lå i Sundbyøster på Ulrik Birchs Allé 47. Før 1943 lå stationen i Hollænderdybet. Det var den første egentlige private redningsstation på Amager.

    Store Magleby i filmen

    I lighed med Dragør finder Tv- og filmselskab også mange gode steder i Store Magleby, der er velegnet til optagelser.

    For 40 år siden optog Nordisk Film et scene til Matador afsnit 15. Agnes Jensens søn Axel falder i branddammen. 12. oktober 2020 passerer en Volvo stigevogn årgang 1939 samme sted i Nordre Kinkelgade i Store Magleby.

    Mange husker Matador, hvor Agnes Jensens søn Aksel falder i branddammen. Hele scenen i afsnit 15 er optaget i Ndr. Kinkelgade. Til lejligheden havde Nordisk Film lånt Falck-museets Buick ambulance årgang 1931. I afsnit 18 genser man ambulancen, da Hr. Stein bliver kørt i sikkerhed for at blive sejlet til Sverige.

    12. oktober 2020. På turen rundt i Store Magleby passerer man bl.a. to tidl. købmænd, en slagter og et bagerudsalg. Her købmanden i Hovedgaden over for gadekæret. (Foto: Dines Bogø).

    Must Read

    Rovmord, dobbeltmord og justitsmord. Del 1

    Hvordan kunne afdøde enkefru Ellen Schmidt fra Sundbyvester blive involveret i så dramatiske begivenheder?