Er din træner årets energibundt?

Aflyste træninger og konkurrencer er med corona blevet en udfordring for mange idrætsforeninger. Derfor er det vigtigere end nogensinde at hylde idrættens hverdagshelte , som går forrest og bidrager til at bevare sammenholdet.

Sidste år vandt Mette Paabøl Rytsel fra Virum-Sorgenfri Tennisklub prisen som Årets Energibundt. Her ses hun sammen med et af sine hold. Foto: Danmarks Idrætsforbund.

Af Pia Melander Guilbert

Med prisen “Årets Energibundt” sætter Ørsted og Danmarks Idrætsforbund fokus på det utrættelige arbejde, der ydes af trænere, hjælpere, holdledere med flere i de danske idrætsforeninger.

Det er femte år, prisen uddeles ved DRs show SPORT. Med prisen følger en check på 75.000 kroner.

Check på 75.000 kroner

Der er ikke faste kriterier for, hvad der skal til for at blive Årets Energibundt. Af de 75.000 medfølgende kroner går 25.000 direkte til energibundtet, mens resten tildeles den idrætsforening, som modtageren af prisen er tilknyttet. 2. og 3. pladsen modtager 10.000 kroner hver.

Kandidaterne indstilles af medlemmer og andre med tilknytning til de lokale idrætsforeninger. For at komme i betragtning skal man være tilknyttet et af DIFs 62 specialforbund. Indstillingsperioden løser til 1. november 2020. Herefter nominerer en dommerkomité tre kandidater.

Indstil din træner her: https://orsted.dk/energibundt

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »