No menu items!
More
    lørdag, oktober 31, 2020

    Forside Nyheder Farvel til 112-appen

    Farvel til 112-appen

    Siden 2013 har du kunnet downloade 112-appen, der automatisk sender gps-koordinater til alarmcenttalen, når du ringer 112. Nu bliver appen overhalet af en mere præcis teknologi.

    Foto: Politi.dk, Kim Mathhai Leland

    Af Pia Melander Guilbert

    Den er ikke længere mulig at downloade, og har du allerede 112-appen, opfordres du til at slette den, når den 31. december bliver lukket ned. 112-appen er nemlig blevet overhalet af AML, der står for Advanced Mobile Location.

    Afdelingschef i Rigspolitiet Lena Dyhr Toft Christensen udtaler i en pressemeddelelse fra Rigspolitiet:

    ”AML har vist sig at være meget driftssikker og mere præcis end 112-app’en, og det betyder hurtigere hjælp og færre fejlture for redningstjenesterne.”

    Android 2011 og frem eller Iphone 6S og frem har AML

    AML-funktionen ligger allerede i styresystemet på Android-telefoner med version 4.0 (lanceret i 2011) eller nyere. I telefoner med iOS-styresystemer (iPhones), skal telefonerne være opdateret til iOS 13.3 (lanceret i 2019) eller nyere.

    Det er kun iPhones 6S eller nyere, der kan installere 13.3-softwaren. Smartphones af ældre dato, der ikke har de førnævnte versioner, kan ikke gøre brug af AML.

    Har du AML i din telefon, kan du lige så godt allerede nu slette 112.appen. Ringer du 112 fra en telefon uden AML, vil alarmcentralen finde frem din placering ud fra jeres samtale.

    Præcis stedfæstelse en stor hjælp

    Operationschef og indsatsleder i Hovedstadens Beredsskab, Tim Ole Simonsen fortæller om det nye værktøj:

    ”Vores alarmoperatører oplever hver dag værdien af den nye AML-teknologi. En præcis stedfæstelse af akutte hændelser, er helt central for at kunne få hjælpen hurtig frem. Den app-baserede løsning var en god start, men nu har vi fået et endnu bedre støtteværktøj”,

    Must Read