No menu items!
More
    lørdag, november 28, 2020

    Forside Historie Udstilling om hele Amager

    Udstilling om hele Amager

    Tror man, at det nyåbnede udstillingscenter i Kastrup udelukkende drejer sig om Tårnby Kommune, tager man meget fejl.

    6. september 2020. Tidligere lade i Kastrup danner rammer om “Udstillingscenter Ved Diget 26”. (Fotos. Dines Bogø).

    Af Dines Bogø

    Det tidligere udstillingscenter Plyssen er flyttet til Ved Diget 26 i Kastrup.

    Man åbnede søndag den 6. september 2020 efter mange måneders arbejde med, at få det hele på plads.

    6. september 2020. Det tidligere udstillingscenter “Plyssen” er nu flyttet til “Ved Diget 26” i Kastrup. Åbent hver søndag mellem 13 og 16.

    Imponerende udstilling

    Der skal normalt en del til at imponere mig, da jeg gennem tiden har set mange udstillinger og set fotos m.v. i arkiver.

    Det er en meget flot stor samling og umiddelbart vil jeg mene, at det er blevet endnu mere spændende end den allerede var på Plyssen på Amager Strandvej.

    Saltholm, teater, havne og havfruer. (Fotos: Dines Bogø).

    Flyvepladser, lufthavne er flot repræsenteret. Amagerbanen, politi, kirker kan man se mange detaljer om. Nuværende byområder, Christianshavn, Sundby, Kastrup, Tårnby, Dragør er beskrevet og illustreret.

    Det hele delt op i områder. Foto, tegninger m.v. sat på plancher. De er så smart ophængt, at det hele kan flyttes på få sekunder og man har så et lokale, hvor der kan holdes foredrag, udstilling af større genstande m.v.

    Fra åbningen. En glad gæst fik en lille souvenir med hjem. Har man undret sig lidt over de mange personnavne på veje ved Lufthavnen, så få forklaringen i udstillingen.

    Den nedlagte landsby Maglebylille er rigt illustreret og Slusen og Saltholm er med. Kroer, beværtninger, besættelsen, industrien og underholdning mangler heller ikke.

    Poul Broholm og Stig Løvenkrands er blandt de mange, der har været med til at opbygge udstillingen.

    Der er åbent hver søndag mellem 13 og 16. Der er så meget og detaljeret, at man skal afsætte rigelig tid, hvis man bare har den mindste interesse for Amagers ældre og nyere historie.

    Must Read