No menu items!
More
    tirsdag, september 22, 2020

    Forside Nyheder Nye restriktioner: Forsamlingsforbuddet skærpes i Dragør og Tårnby

    Nye restriktioner: Forsamlingsforbuddet skærpes i Dragør og Tårnby

    Antallet af corona-smittede vokser, og på et pressemøde i dag klokken 14 er der indført nye restriktioner. I 18 kommuner sænkes forsamlingsforbuddet atter til 50, og barer og restauranter skal igen lukke klokken 24. Det gælder blandt andet i Dragør og Tårnby.

    Foto: dr.dk

    Af Pia Melander Guilbert

    230 er i løbet af det seneste døgn konstateret smittet med corona-virus. Det er det højeste antal i fire måneder, og i dag klokken 14 afholdt Sundheds- og Ældreministeriet pressemøde om situationen.

    – Er vi bekymrede? Ja, det er vi. Går det den fokerte vej? Ja, det gør det, sagde Sundhedsminister Magnus Heunicke blandt andet om situationen, som han kaldte “alvorlig”.

    Nyt er blandt andet, at forsamlingsforbuddet igen sænkes fra 100 til 50 i 18 kommuner, heriblandt Tårnby og Dragør. Sundhedsministeren anbefalede borgere i de 18 kommuner at ændre adfærd.

    Tænk over private fester

    Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm opfordrede blandt andet til, at man tænker over, om en privat fest er nødvendig at afholde, og hvor mange det er nødvendigt at invitere. Sundhedsstyrelsen vil i den kommende tid formulere flere råd og retningslinjer. Som eksempel nævnte Søren Brostrøm, at hvis man serverer chips og slik til en fest, bør det ikke være i en fælles skål.

    Anette Lykke Petri, der er konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, fremhævede et eksempel, hvor en fødselsdagsfest har været kilde til 30 nye smittetilfælde.

    At Dragør og Tårnby er blandt de 18 kommuner, der får sænket forsamlingsforbuddet skyldes formentligt beliggenheden tæt på København, hvor der i øjeblikket er 40,3 smittede pr 100.000 indbyggere. Grænsen for høj risiko ligger på 20 smittede pr 100.000 indbyggere.

    I Dragør har der i alt været konstateret 32 tilfælde af covid-19, heriblandt et nyt tilfælde de seneste to uger. I Tårnby har der været 152 smittede, heriblandt ni i løbet af de seneste to uger.

    De nye tiltag gælder foreløbigt frem til 22. september.

    Must Read

    Arne Jacobsen og Dragør. Del 1

    På Trapholt Museum i Kolding er der netop åbnet en stor særudstilling om arkitekt og forgiver Arne Jacosen (1902-1971). Hvorfor nævne ham...