No menu items!
More
    tirsdag, september 22, 2020

    Forside Historie En myte aflives

    En myte aflives

    Under og efter besættelsen fremgik det af illegale og legale blade, at Dragør Kommunes administration var årsag til at mange fiskere blev anholdt af Gestapo.

    Dragør Kommune afviste beskyldningerne, men hvad er fakta?

    15. november 2003. Den Danske Brigade blev opstillet i Sverige i november 1943. 60 års jubilæet blev afholdt i Dragør. For første gang markerede man en højtidelighed ved mindestenen for transporerne til Sverige. Afsløringen af stenen var foregået måneden før. (Foto: Dines Bogø) .

    Af Dines Bogø

    Ingen er i tvivl om, at enkelte fiskere tjente mange penge ved at sejle jødiske medborgere i sikkerhed i Sverige i oktober 1943.

    Mange sejlede gratis. Mange fik betalt brændstof. Mange fik penge for den risiko de udsatte sig for ved at sejle.

    Man troede i oktober 1943, at tyskerne ville anholde fiskerne og deres familie og beslaglægge deres kutter. Mange medhjælpere følte også, at deres liv kunne være i fare, når de hjalp med kontakter, transport til havnene m.v.

    Dragør Kommunalbestyrelse forsøger efter besættelsen via aviserne at forklare, hvad der er op og ned på historien om skatteangivelserne. Det er korrekt, at Gestapo ikke fik oplysninger via de offentligt fremlagte skattelister. Gestapofolkene kom ofte på Dragør Rådhus, hvor de forlangte adgang til interne papirer.

    Ingen kunne på det tidspunkt i 1943 vide, at risikoen for sanktion fra tyskernes side var minimal.

    Tiderne skifter

    På selvangivelserne havde fiskerne selv angivet, at deres fortjeneste for skatteåret april 43 – marts 44 havde været noget højere end året før.

    1. september 2020. Foredrag i Wiedergården. Antal deltagere var tilpasset gældende bestemmelser. (Foto: Claus Ehlers).

    De oplysninger hentede Gestapo også på Dragør Rådhus, men de havde oplysningerne i forvejen fra en lokal dame, der var rengøringsassistent i de beslaglagte villaer på Annasvej.

    Hun havde lavet en liste med 11 navne på fiskere, der havde sejlet meget i oktoberdagene 1943.

    Ny chef for Gestapo i Dragør

    I perioden december 1943 til 5. maj 1945 var der tre chefer i Villa Pax i Dragør.

    Villa Pax på Annasvej 4. Opført som sommerhus i 1916. Udbygget i 1939 og beslaglagt af Gestapo den 15. december 1943. Ægte havudsigt, varme, vand m.v. Året efter tog man sommerhuset i nr. 3 og Gestapo afspærrede derefter hele området med pigtråd og spanske ryttere.

    I sommeren 1944 tiltrådte kriminalsekretær, SS Untersturmführer Josef Quaisser (født 1912) som ny chef for Gestapo i Dragør. Han havde tidligere været i Gestapos afdeling i Rungsted. Han medbragte flere af sine egne folk til Dragør.

    Han ville vise, at nu skulle der ske noget. Listen med de 11 navne blev studeret og rengøringsassistenten kunne supplere med flere navne.

    Helge Klein Nielsen (1918-89). Dansk Gestapomedarbjeder i Villa Pax. Meget brutal og frygtet af lokalbefolkningen i Dragør. Han satte en dødsannonce i aviserne, hvor der stod, at han og hustruen var omkommet ved angrebet på Shellhuset. Han blev dødsdømt, men benået med livsvarigt fængsel. Han undslap den 6. maj 1945 ved at skifte til en Luftwaffeuniform og marchere ud af Københavns Lufthavn.

    Fiskernes formand var blevet advaret af ”Larsen”, en de danske Gestapomedarbejdere, men havde afvist advarslen, da der jo ikke var sket noget med fiskerne siden oktober 1943.

    Formanden var ikke opmærksom på, at der var kommet en ny hårdtslående, effektiv Gestapochef på Annasvej.

    Aktionen i juli 1944

    Den 27. juli 1944 slog Gestapo til. En større styrke tyske og danske Gestapofolk kørte rundt i Dragør, hvor mange fiskere, medhjælpere og andre blev anholdt. Rengøringsassistenten hjalp, som stedkendt, med at udpege de rigtige huse.

    To lokale håndværksmestre havde i 1944 indrettet tre celler i kælderen under den nye tilbygning til Villa Pax, Annasvej 4. De to lokale var efter befrielsen udsat for et ubehageligt overgreb, som politiet forgæves forsøgte at forhindre.

    De anholdte blev i første omgang bragt til Annasvej og der fra videre til København. Flere endte i Frøslev og andre blev bragt videre til Kz-lejre i Tyskland.

    De illegale aviser skrev om aktionen og henviste til, at Gestapo havde fået oplysningerne på Dragør Rådhus.

    Interne skattepapirer

    Det er rigtigt, at man på rådhuset havde forhøjet fiskerne indtægter betydeligt, men det var først sket i det efterfølgende skatteår efter den store aktion.

    Ved afhøringer af danske Gestapomedarbejdere efter besættelsen påstod flere af de afhørte, at de vidste, at f.eks. en fiskers indtægt var blevet forhøjet med 60.000 kr. (1,3 million nutids kr.).

    Borgmesteren afviste den påstand i pressemeddelelser.  I listerne fra 1944-45 kan man se, at det ”kun” drejede sig om ca. 900.000 nutids kr.

    Men de oplysninger, anført med røde tal, var indført i protokollerne efter den store aktion.

    1938. Annasvej med de beslaglagte villaer ligger ved vandet ud for gasværket og fyrtårnet. (Foto: Det Kgl, Bibliotek, farvelagt af Dines Bogø).

    En forsker har undersøgt, hvad man gjorde i andre kommuner. I de fleste kommuner gjorde man ikke noget. I enkelte kommuner indkaldte man fiskerne til en fortrolig samtale og aftalte så i mindelighed, hvad skatteangivelsen skulle være.

    Det var kun fiskerne i Snekkersten og Dragør, der mærkede Skattevæsenets særlige interesse for deres ekstraindkomster.

    Enkelte skattesager i Dragør blev ikke afgjort hurtigt. Mange blev først endelig afsluttet i halvtredserne.

    Tavshed

    Bl.a. på grund af enkelte fiskere, der havde taget dobbeltbetaling og andet, valgte fiskerne og deres hjælpere i Dragør i 50 år at tie om transporterne. Mange i Danmark og udlandet troede at ”alle” de forfulgte kom over fra Gilleleje.

    Der var et par andre lokale forhold, der medvirkede til tavsheden.

    Først i 1995, da bogen ”Dragør og St. Magleby besat og befriet” udkom, blev det klart, at mellem 500-700 jødiske medborgere kom over via Dragør til Sverige. Langt de fleste på en regulær og humanitær måde.

    De omtalte forhold blev fortalt i et foredrag på Wiedergården den 1. september 2020.

    Tre dræbte i befrielsesmåneden. Edmund stod på Engvej. Han var vagt ved den store flygtningelejr, der lå i området Lundevej/Jægervej. Han døde under tragiske omstændigheder. Han ligger begravet på Sundby Kirkegård i fredet gravsted.

    Flere andre forhold omkring besættelsen og befrielsesdagene blev også berørt i foredraget.

    Lige umiddelbart efter befrielsen var alt enten sort eller hvidt. Imødekommende piger/damer blev straffet. Lokale blev udsat for vilkårlige anholdelser. Kun meget få navne tod på de lister, man skulle bruge ved anholdelser i maj 1945.

    Det var Aktivitetshuset Arrangementsgruppe sammen med lokale sponsorer, der havde indbudt til det historiske foredrag: ”Det, der ikke blev fortalt”.

    1. september 2020. Hanne Vestmar fra Aktivitetshuset havde indbudt Dines Bogø til at fortælle om det, der ikke tidligere er blevet fortalt. (Foto: Claus Ehlers).

    Must Read

    Hastighedskontrol i uge 39

    Fra i dag og resten af ugen kører politiet en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser, ikke bare i Dragør og Tårnby, men hele...