No menu items!
More
    tirsdag, september 22, 2020

    Forside Nyheder Nyt fra Dragør Kommune: vil nedlægge Borger og Social

    Nyt fra Dragør Kommune: vil nedlægge Borger og Social

    Stillingen som chef for Borger og Social i Dragør Kommune er blevet ledig. I den forbindelse foreslår direktionen nu, at Borger og Social ophører som selvstændigt område, og at opgaverne fordeles mellem de øvrige chefområder.

    Foto: Dragør Kommune

    Af Pia Melander Guilbert

    Det er blandt andet for at spare en chefstilling, at direktionen i Dragør Kommune nu foreslår at Borger og Social ophøre som selvstændigt område, og at opgaverne i stedet fordeles på andre afdelinger, men det er også for at skabe helhed med borgeren i centrum, understreger kommunaldirektør Henrik Harder i en pressemeddelelse udsendt i dag.

    Tæt samarbejde og øje for, hvordan faglig synergi kan understøtte den gode service og afgørelser af høj faglig standard er noget, Dragør som en lille kommune har gode muligheder for at skabe, mener han:

    ”Men det er også nødvendigt, at vi til stadighed videreudvikler den evne for at lykkes. Med vores forslag til ny overordnet administrativ struktur skaber vi bedre rammer for netop det.”

    Kommunaldirektør Henrik Harder. Foto: Dragør Kommune

    Samling af børne- og sundhedsområdet

    Nytænkningen skal blandt andet foregå på henholdsvis børneområdet og sundhedsområdet. Konkret er det blandt andet hensigten at samle alle sundhedsopgaver under en chef.

    ”Dermed arbejder vi organisatorisk ud fra et samlet sundhedsbegreb, hvor både den fysiske og den mentale eller socialpsykiatriske sundhed hører til,” siger Henrik Harder.

    Tilsvarende samles alle børne- og ungeopgaver under en chef. Det vil sige omdrejningspunktet er det enkelte barn eller ung og ikke, om det for eksempel er folkeskoleloven eller servicelovens bestemmelser, som er i brug, forklarer kommunen i pressemeddelelsen.

    Økonomiudvalget har i dag sendt direktionens forslag til intern høring.

    ”Jeg ser frem til at modtage høringssvar og til at blive klogere på medarbejdernes og ledernes perspektiver,” slutter Henrik Harder.

    Must Read

    Valg til menighedsrådene

    Se valgresultat nederst: Den 15. september 2020 var der valg til menighedsråd i de to...