No menu items!
More
    fredag, september 25, 2020

    Forside Nyheder Ny fotoudstilling: Stemmer fra Amar

    Ny fotoudstilling: Stemmer fra Amar

    Se Amagers historie igennem nutidens øjne i en ny udendørs fotoudstilling på Amager Strand. Udstillingen går 16.000 år tilbage og indeholder fortællinger om alt fra bønder til fiskere og konger, vilde boligbyggerier, nervepirrende krige og frodig natur.

    Kolonihavehus i haveforeningen Vennelyst. Foto: Rikke Colburn

    Af Pia Melander Guilbert

    God muldjord, Øresund i baghaven og hovedstaden i forhaven. Den kombination har ifølge Majken Astrup og Rikke Colburn, der står bag podcasten “Stemmer fra Amar” og fotoudstillingen med samme navn, gjort Amager attraktiv, eftertragtet og udsat og til et slaraffenland, når det kommer til historie. Podcasten er ved at være et afrundet kapitel, mens fotoudstillingen, der ser Amager fra en anden vinkel, lanceres mandag d. 10. august i den nordlige del af Amager Strandpark, tæt på naturcentret.

    Resningsanlægget Lynetten, Biofos. Foto: Rikke Colburn

    Amager ændrer ansigt

    Amager har i mange år har været lidt hemmelig og ildeset, men øen har fået en renæssance med nybyggerier, byfornyelse og velhavende tilflyttere. På godt og ondt, påpeger de to initiativtagere, der selv bor på Amager:

    – For mig er Amager kontrasternes ø. Her står gamle bådskure og haveforeningshuse side om side med moderne industri, som sammen med nybyggeri skyder op over hele øen. Meget af det gamle er ved at forsvinde, og Amager ændrer ansigt. Det er en ø, hvor man både har gårde og idylliske landsbyområder, store naturområder med vilde dyr og dejlige strande men også højhuse, tætbefolkede områder og en lufthavn. Det er et sted hvor landet møder byen og om omvendt. Dét har jeg forsøgt at fange i løbet af de sidste par år, fortæller fotograf Rikke Colburn.

    Øresundsbroen set fra Kastrup Strandpark. Foto: Rikke Colburn.

    Se hele fotoudstillingen, der kan opleves i Amager Strandpark fra d. 10. til d. 29 august. Herefter rykker den til Byparken Ørestad til 17. september. Fra 17. september til 9. oktober er den at finde på Tårnby Bibliotek, og fra 10. oktober til 18 oktober på Museum Amager. Den officielle åbning finder sted mandag d. 10. august i Amager Strandpark, klokken 16. Her er der festtale , rundvisning og lækker is serveret og sponsoreret af Moo Moo Bar.

    Læs mere på www.stemmerfraamar.dk

    Must Read

    Hastighedskontrol i uge 39

    Fra i dag og resten af ugen kører politiet en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser, ikke bare i Dragør og Tårnby, men hele...