No menu items!
More
    onsdag, september 23, 2020

    Forside Kultur Sommerserie: Verden rundt på Reffen

    Sommerserie: Verden rundt på Reffen

    Baobab, tacos og corn dogs er nogle af de retter, du kan smage på Reffen, der kalder sig Nordens største madmarked. Sammensæt dit måltid med streetfood fra de mange foodtrucks, og forelsk dig i stemningen fra en smeltedigel, der kalder sig Nordens største madmarked.

    Sommerserie: Hold ferie hjemme på Amager og udforsk alle de små perler, der giver følelsen af at være under fjernere himmelstrøg. Reffen på Refshalevej 167A er med sine 6000 kvadratmeter og mange foodtrucks en skattekiste af kulinariske oplevelser.

    Af Pia Melander Guilbert, Foto Peter Helgstrand

    Næsten tyve forskellige nationaliteter er samlet på Reffen, der, som navnet antyder, ligger på Refshalevej. Her er det en god ide at få en tur mellem de forskellige foodtrucks, inden du beslutter dig for, hvad du skal have at spise, og er du med familien på tur, er det oplagt, at alle bestiller noget forskelligt, så I kan smage hos hinanden.

    Bålstemning, afslapning i en strandstol, eller middag rundt om et bord. På Reffen er der plads til det hele.

    En smeltedigel

    Reffen er en smeltedigel. Her mødes farver, dufte, smage og kulturer og danner sin egen verden. Her er bålpladser, skater- og petanque-baner samt mulighed for at stikke fødderne i sandet, læne dig tilbage med en specialøl eller et glas iskold rosé og tage en dukkert i havnen. Vi fik wraps og pomfritter vendt i salt, krydderurter og parmesan fra Ramsløg.cph, sprød pizza med pepperoni fra Davides Pizzabus, iskaffe fra Reffen Coffee Roasters, soft ice og tiramisu-is fra Bad Habits.

    Når du går rundt for at finde mad, er det også let at forelske sig i noget, andre besøgende gå rundt med noget virkelig lækkert, som du ikke kan regne ud, hvor er fra, eller at du selv bliver stoppet og spurgt, hvor du har købt din henne. Hver uge er der desuden fællesskabende events: Alt fra bingo og quiz til workshops, talks og koncerter.

    Nogle vil have kaffe, andre har mere lyst til en is, eller måske begge dele. På Reffen behøver I ikke at spise det samme for at spise sammen. En del af oplevelsen er, at man prøver noget forskelligt.

    Økologi og bæredygtighed

    Bæredygtighed og økologi er vigtige værdier på Reffen, der hovedsagligt er bygget op at genbrugsmaterialer. Madboder og værksteder er placeret i genbrugte skibscontainere, og stadeholderne får nedsat husleje, hvis de bliver certificeret med det økologiske spisemærke.

    Sæt en dag af, og følg med på Reffens eventkalender, hvis der skal ske lidt ekstra:https://reffen.dk/events/

    Til dig fra AmagerNyt: Ingen af de medvirkende steder i denne serie har betalt for at være med. Der er udelukkende tale om redaktionelt indhold. Tak til facebookgruppen Amager for de mange gode tips til steder på Amager med den bedste feriestemning.

    Læs også første afsnit i sommerserien: https://www.amagernyt.dk/2020/07/22/sommerserie-action-og-afslapning-i-kabelparken/

    Must Read

    Arne Jacobsen og Dragør. Del 1

    På Trapholt Museum i Kolding er der netop åbnet en stor særudstilling om arkitekt og forgiver Arne Jacosen (1902-1971). Hvorfor nævne ham...