No menu items!
More
    fredag, august 7, 2020

    Forside Kultur Biblioteket anbefaler: En helt normal familie

    Biblioteket anbefaler: En helt normal familie

    Et par gange om måneden anbefaler Dragør Bibliotekerne gode bøger til mere læselyst. Denne uge er det biblioteksassistent Birte Djørup, der giver sit bud på nyt læsestof.

    Personligt vil jeg betegne romanen som en psykologisk triller – et nervepirrende familiedrama, hvor du først finder ud af, hvad der egentlig skete på de allersidste sider. Det er lige noget, som passer mig.

    Handlingen foregår i Sverige, i byen Lund, hvor en mand i trediverne bliver fundet knivdræbt på en legeplads. Mistanken falder på den 19-årige pige, Stella, som et vidne har set. Stellas far er præst og hendes mor er forsvarsadvokat – faderen betegner dem som ”en helt normal familie”, hvor forældrene har velbetalte jobs, en stor social omgangskreds, en aktiv fritid med idræt og kultur og som tager på fine ferier i Italien. Men hele dette perfekte familiebillede krakelerer, da Stella bliver anholdt og mistænkt for mord.

    Alle tre familiemedlemmer er hovedpersoner i dramaet, de får plads som jeg-fortællere i hver deres kapitel. At du følger hver af de tre figurers tanker og oplevelser, gør læsningen meget intens og giver samtidig et fint billede af, hvad de hver især kæmper med. Løgnen er et vigtig middel, som forældrene gør brug af i kampen for, at deres datter undgår at blive dømt for mord. Samtidig spiller Gud, sandhed, jura og retfærdighed en væsentlig rolle i forældrenes job, hvilket giver dem kamp til stregen. Det dilemma er, synes jeg, genialt fundet på af forfatteren.

    Krimi er den formelle genrebetegnelse, men jeg vil personligt betegne den som en psykologisk triller – et nervepirrende familiedrama, hvor du først finder ud af, hvad der egentlig skete på de allersidste sider. Det er lige noget, som passer mig.

    Biblioteksassistent Birte Djørup anbefaler sommerlæsning til hængekøjen – eller sofaen på en regnvejrsdag.

    Jeg er ikke en ”hardcore” krimifan, men hvis jeg får en personlig anbefaling, kan jeg godt læse en krimi. Min kollega, Pia Munch, anbefalede, at jeg skulle læse denne, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Og hvis du, ligesom jeg, er blevet lidt metaltræt af krimiserier, hvor man igennem en lang række af bøger følger den samme hovedperson. Så er denne bog et frisk pust, da det er en enkeltstående roman.

    Der er tilsyneladende andre end mig og min kollega, Pia, som synes, at den er værd at læse – da krimien er blevet en gigantisk bestseller i hjemlandet og er solgt til udgivelser i over 30 lande.

    ”Sommerlæsning lige til hængekøjen”

    Must Read