No menu items!
More
    fredag, august 7, 2020

    Forside Historie Linje 2 - historien om sporvogne på Amager

    Linje 2 – historien om sporvogne på Amager

    Uanset alder, kender alle sporvogne. Måske fra dengang før 1972, hvor nogle af os selv kørte med de gule vogne? Eller måske fra udenlandske storbyer, hvor der flere steder er genindført transport på skinner? Måske fra Aarhus, hvor de har sporvogne under betegnelsen letbane? Eller måske fra Odense og Storkøbenhavn, hvor letbaner er under anlæg?

    Sundbyvester Plads, 2. februar 1967. Vogn 701. Den danskbyggede vognserie 701-708 udgik af drift i 1967, da der havde været et par bremsesvigt. En bivogn, der passede til motorvognstypen, nåede kun til tegnebrættet. (Postkort: Sporveishistorisk Selskab).

    Af Dines Bogø

    På Amager har vi haft alle trafikformer. Fly, færger, jernbaner og letbaner (sporvogne). I København og Frederiksberg kommune havde man et veludbygget sporvognsnet med afgreninger til tre andre kommuner.

    I Sporveishistorisk Selskab er der ca. 1.250 medlemmer. Interessen for sporvogne er meget stor også uden for foreningen. Her bl.a. gengivet på tændstikæske og frimærke fra 1996. I dag hedder en sporvogn “Letbane”.

    Linje 2

    Mange på Amager forbinder sporvogne med linje 2. Det var den sporvogn, der havde den sydligste endestation på Amager og der, hvor der i ældre tid også var skift til Amagerbanens omnibusser.

    Sporvognslinjerne 4, 5, 8, 9, 13 og 19 kørte også på Amager, men det er en helt anden historie.

    Ca. 1900. Hestesporvogn ved Ravelinen og Amagerbrogade ved Belgiensgade.

    Hestesporvogn

    Den første sporvogn, der kørte på Amager finder man i 1872.

    I 1869 var der opført en ny Knippelsbro og flere selskaber søgte om tilladelse til, at føre en sporvognslinje fra Sjælland til Amager.

    Den 19. december 1872 åbnede den nye linje fra Kongens Nytorv over Christianshavn til Torvegade ved Amagerport.

    Allerede få måneder efter åbning af linjen flyttede man endestationen på Sjællandssiden til Frederiksberg Runddel.

    I 1884 blev linjen på Amagersiden forlænget ad Amagerbrogade til hjørnet af Amagerbrogade (Amagervejen) og Englandsvej (Kirkevej). Vognene på Christianshavnslinjen førte linjebetegnelse ”C”.

    Fra hestesporvognelinjens endestation, kunne passagerer blive transporteret med hestevogn ad Amagerbrogade.

    Ca. 1900. Remisen og hestestalden, der lå på Amagerbrogade 145 og Augustagade 1, eksisterede kun få år.

    Augustagade og videre sydpå

    I 1897 blev det besluttet, at forlænge linjen videre ad Amagerbrogade til nr. 145 på hjørnet af den nyanlagte sidegade, Augustagade.

    På Amagerbrogade 145 (der dengang var nr. 229) byggede man en remise på 338 m2 med tre spor, hvor der var plads til 12 hestespovogne.

    Allerede i 1901 blev remisen taget ud af brug, da man igen forlængede linjen, denne gang til den nyopførte Sundby Remise lidt sydligere. Samtidig blev hele strækningen elektrificeret og nu hed linjen nr. 2.

    Den nyopførte remise i Sundby til Christianhavnslinjens vogne. De to-etages motorvogne blev senere ombygget til en etage. Man skiftede betegnelse på vognene fra “C” til “2” i 1902, samme år som foto er taget. (Foto: www.Vognstyrer.DK).

    I 1903-04 blev Augustagade remise nedtaget og fra ca. 1948 genopført i Kastrup på Nordmarksvej 20, hvor den i mange år blev anvendt som kulissemagasin for et teater. Bygningen brændte i 1975.

    1901. Sundby remise. Flere af vognene er forsynet med to strømaftagere. På et tidspunkt var man i indre København nervøs for “vagabonderende strøm” i skinnerne. Derfor havde man også returstrøm via ekstra luftledning og ikke via skinnerne, som senere blev standard. (Arkiv: Leif Bang).

    På Sjællandssiden blev endestationen flyttet til Brønshøj i 1929. På Amagersiden skete der ingen ændringer før 15. oktober 1937, hvor linjen fik endestation på Sundbyvester Plads.

    Linje 2 på Amagerbrogade. De åbne perroner blev omkring 1912 lukket med skærme. (Fotos: Sundby Lokalhistoriske Arkiv).
    Ønskede man et postkort af Christianhavns Torv fra omkring 1906 med linje 2, kunne man vælge forskellige farvelagte versioner. (Fotos: Jan Jørgensens samling).

    Besættelsen

    Årene 1939-47 påvirkede på mange måder sporvejsnettet i København.

    Sent om eftermiddagen den 27. januar 1943 angreb Royal Air Force B&W på Christianshavn. 32 bomber blev kastet og flere ramte også andre mål, bl.a. Christianskirken, lommetørklædefabrikken i Knippelsbrogade, Sukkerfabrikken i Langebrogade og flere ejendomme i to gader på Islands Brygge. En bombe eksploderede på gaden under Knippelsbro og en sporvogn, der holdt på broen, blev beskadiget. (Foto: Frihedsmuseet).

    Man skulle spare på el og samtidig steg behovet for flere sporvogne, da privat bilkørsel stoppede. Ofte kunne man heller ikke skaffe dæk og slanger til sin cykel og så var cyklister også henvist til off. transport.

    Fra 1930 til til 1941 blev der indsat moderne motor- og bivogne. De såkaldte Lunding bogievogne.

    1901. En moderne elektrisk to-etages sporvogn passerer den Knippelsbro, der eksisterede i 1869-1908. Privatbankens hovedsæde blev opført 1901-04. Mange forbinder stadig begrebet sporvogn med noget hundrede år gammelt og skramlende. Så nu hedder de moderne nærmest lydløse sporvogne: “Letbane”. (Postkortsamling: Jan Jørgensen).

    På grund af materialemangel ændrede man produktionen. På Hovedværkstedet på Enghavevej byggede man fra 1942 nu en ældre to-akslet vogn, der blev kaldt scrapvogne, da de blev bygget af forhåndenværende materialer. Produktionen fortsatte et par efter besættelsen. Fortsættelse følger…

    Læs også:

    Must Read

    Olsen-banden på sporet

    Kort tid før DSB overtog Amagerbanen i 1975, optog Nordisk Film en del scener på det gamle baneareal på Amager. Den orange...