No menu items!
More
    tirsdag, juli 7, 2020

    Forside Historie Københavns Lufthavn 1945

    Københavns Lufthavn 1945

    Da krigen sluttede for Danmarks vedkommende den 5. maj 1945 var lufthavnen intakt. Man havde frygtet, at De Allierede eventuelt ville sætte lufthavnen ud af spil for at stoppe Luftwaffe.

    Den nye terminalbygning med P-pladsen på “Landside”. I dag ligger området “CPH Go”, Flyvervej på det sted. (Postkort udlånt af Jan Jørgensen).

    Af Dines Bogø

    Som omtalte tidligere rykkede briterne ind 5. maj 1945 og tyskerne ud dagen efter. Royal Air Force etablerede sig og bemandede de tekniske installationer. I et vist omfang sammen med enkelte tyske teknikere, der var holdt tilbage.

    Royal Air Force forlangte, at Luftwaffepersonel allerede den 6. maj 1945 forlod Kastrup og marcherede til Værløse. Enkelte tyske soldater blev tilbageholdt til støtte for RAF, primært teknikere.

    Lufthavnen 1945

    Luftwaffe havde opstillet forskellige bygninger i den nordlige del af Lufthavnen ved Lauritzens terminal. Lufthavn Syd bestod udelukkede af tyske anlæg. Mange bygninger heraf en del hangarer.

    Der var direkte jernbanespor til Amagerbanen strækning syd for Tømmerup Station. Ud over de mange bygninger var der underjordiske tankanlæg.

    Et kort fra september 1945 af “Lufthavn Syd” viser underjordiske tankanlæg. Brændstof kom med jernbane. I dag er det ikke muligt, at se spor af brændstoftområdet. På lagerbygning 114, der ligger ved Sydvagten, var der tidligere en læsserampe til jernbanevogne.

    Under besættelsen havde danske myndigheder anlagt fire betonbaner. Var det efter tysk ønske til deres transportfly, jagere og skolefly? Eller dansk ønske om, at have en moderne lufthavn, når krigen sluttede og civiltrafikken for alvor blev genoptaget?

    Banerne

    I slutningen af 1941 var den første bane klar til brug. Det var bane 13-31. Den var 1,4 km lang og 68 m bred.

    VL-terminalen på “Airside”. 1945 og 1950. Skiltet med RUNWAY angiver bane 13 og fra 1949 blev banenummeret ændret til 12 (120 grader).

    I 1943 åbnede bane 04-22, der var 1,5 km og 80 m bred. Inden krigen sluttede var banen allerede blevet forlænget. Nu var den 1,8 km.

    Senere er bane 04-22 blevet forlænget flere gange. I 1957 så meget, at Amager Landevej blev kappet over.

    I 1944 blev der anlagt yderligere to baner. Det var 09-27 og 17-35. Senere blev banerne kun anvendt som rullebaner.

    De tyske bygninger i Lufthavn Syd blev anvendt til værksteder. En stor del af området disponerede Marinens Flyvevæsen over lidt efter lidt over.

    Oprindelig tysk radiosendestation på Gemmas Allé mellem plejehjemmet og Tårnby Stadion. (Foto, der er fra ca. 1952, er udlånt af Flemming, Jørgensen, Lufthavnens Historiske Gruppe).

    Royal Air Force

    RAF lavede flere opvisninger i lufthavnen. Første gang tirsdag den 22. maj 1945. Den helt store opvisning foregik søndag den 1. juli 1945 med over 200.000 tilskuere. Senere i september 1945 kunne man opleve store amerikanske maskiner.

    RAF havde overtaget den tyske sendestation, der var etableret uden for lufthavnen på Gemmas Allé.

    På Gemmas Allé tæt ved plejehjemmet “Tårnbyhjemmet” (nuværende hotel) lå Luftwaffes radiosendestation. Fra maj 1945 bemandet med RAF-teknikere og telegrafister. Senere også amerikanere i samarbejde med dansk personale. Der var ikke toilet i bygningen og det danske personale kunne ikke forstå, at det altid var dem, der skulle grave hul og tømme spand. (Udsnit af luftfoto fra Geodætisk Institut. august 1945).

    Ruterne

    Umiddelbart i forbindelse med befrielsen blev al civil flyvning indstillet. Den første genåbnede rute var til Rønne. I begyndelsen var det RAF’s transport command. Så kom de civile selskaber tilbage.

    Franske og hollandske fly kom til København. SABENA fra Belgien fulgte efter, ruten til London genåbnede i slutningen af august med tre ugentlige forbindelser. Ruten til Stockholm var allerede genstartet i slutningen af maj 1945 med DDL’s maskine ”Jutlandia”.

    Allerede i 1940 havde man planer om flyforbindelse direkte til USA. Det nåede man ikke i 1945, men året efter.

    Det var ikke fordi der manglede fly i maj 1945, men de efterladte fly blev hurtig gjort ubrugelige. Fotograf Poul Petersen har stået på kommunegrænsen og kigget mod bygning 109. Tysk bygning opført i frisisk bondegårdsstil. Meningen med det var, at de allierede piloter skulle tro, at det var en typisk Amagergård. Bygningen er nedrevet. Den fungerede en del år i forrige årtusinde som “Brandstation Syd”. I baggrunden ca. 100 af de tyske efterladte fly. De øvrige efterladte fly stod i Dragør ved Kirkevej. I forgrunden en forgrening af jernbanesporet, der næsten gik til Sydvagten.

    Læs også første del herunder:

    Must Read