No menu items!
More
    tirsdag, juli 7, 2020
     

    Forside Historie Kan man stole på fototekster?

    Kan man stole på fototekster?

    I dag kan man se foto på mange arkivsider. Flere og flere arkiver digitaliserer deres store billedsamlinger. Mange arkiver benytter lejligheden til at justere på de billedtekster, der er påsat de ældre fotos.

    Foto hentet i stort arkiv. Af teksten fremgår det, at det er taget 9. april 1940 på hjørnet af Vermlandssgade og Dalslandsgade. Tilføjet, at det er Vermlandsgade 42 med Amagerbanens spor i forgrunden. Men fototekst er forkert.

    Af Dines Bogø

    Når fotos på den måde bliver gjort mere tilgængelige, sker der også det, at arkivet ofte får besked om, at billedteksten er vildledende eller direkte forkert.

    Meget ofte er der tale om flere arkiver, der er lagt sammen og lokalkendskab kan dermed være yderst begrænset. Det kan resultere i besynderlige beskrivelser af et foto.

    Vermlandsgade i Sundby

    I et af de meget store arkiver ligger der et foto, der havde teksten. ”Tyske tropper holder hvil ved Vermlandsgade Dalslandsgade. Man kan se Amagerbanen. Ved Vermlandsgade 42”.

    Tv. Hjørnet af Dalslandsgade og Vermlandsgade og th. Vermlandsgade 2 ved Christimas Møllers Plads. En svag lighed med ejendommen på det ældre foto.

    I flere Facebookgrupper er netop det foto blevet kraftigt debatteret. De fleste finder hurtigt ud af, at på det gadehjørne ligger der ikke en ejendom, der ligner. Men måske kunne det være et andet sted på Vermlandsgade og ejendommen på Christmas Møllers Plads har været i forslag.

    Andre siger så, at der ligger ikke et jernbanespor, men måske er det sporvognsskinner? Dato der er tilknyttet foto angiver 9. april 1940. Så kan man begynde, at kigge lidt på, hvor der var tyske tropper den første besættelsesdag.

    Løsningen

    Det omtalte foto blev delt i andre Facebookgrupper og ret hurtigt kom løsningen. København, Vordingborg og Aalborg blev besat af tyske tropper tidligt den 9. april 1940.

    Et nyere foto, der viser det område ved Limfjordsbroen, hvor de tyske tropper holdt pause den 9. april 1940. I baggrunden hjørnejendommen med altaner, som man genkender på foto fra 9. april 1940.

    Efterfølgende har mange sagt, at tyskerne kunne nøjes med at tage Aalborg lufthavn eller bare oplyse, at de skulle bruge flyvepladsen til mellemlanding på vej til Norge.

    Da vi var neutrale, som Sverige, kunne Luftwaffe bare have malet Røde Kors mærke på flyene, så kunne de ”legalt” lande og starte, som man havde gjort med troppetransporter med tog gennem Sverige.

    Det endte med, at man mente, at man burde tage regeringsbyen København og det øvrige land for en sikkerheds skyld.

    1937. Brotorvet med rampen fra Limfjordsbroen. Foto er taget fra næsten samme vinkel som foto fra 9. april 1940. (Aalborg Stadsarkiv).

    Det omtalte foto er taget ved den gamle Limfjordsbro i Nørresundby ved overgangen til Aalborg. Nærmere præcis Vesterbrogade 1 og Brotorvet 5.

    Der kan være opstået en forveksling mellem Nørre Sundby og Sundby på Amager? Det er ikke første gang i forbindelse med fotos fra besættelsestiden.

    Nørresundby har “omvendte” husnumre

    Lidt pudsigt. Nørresundby har omvendt husnummerering i modsætning til storebror nabobyen Aalborg. I Nørresundby ligger ulige husnumre til højre set fra vejstart. Modsat Aalborg.

    Et forsøg på at vise, hvorfra det historiske foto blev taget den 9. april 1940.

    Da Nørresundby i 1970 blev en del af Aalborg kommune blev husnumrene ikke ændret. På sammen måde, da Dragør i 1974 blev sammenlagt med Store Magleby under navnet Dragør. Husnumrene i den oprindelige Dragør kommune er stadig ”omvendte”, på samme måde som i Nørresundby.

    Forholdsvis nyopført ejendom (1934) på Brotorvet i Nørresundby, der blev forvekslet med en ejendom på Amagerbro, (Sundby) på Amager. (Aalborg Stadsarkiv).

    Se også artiklen om retvendte og omvendte husnumre:

    Must Read