No menu items!
More
    lørdag, juli 11, 2020
     

    Forside Historie Kendte beboere i Ejendommen Limgården

    Kendte beboere i Ejendommen Limgården

    Den store ejendom Limgården, hvor Aladdin Teatret lå til 1971, er opført 1922-23. Bygningen strækker sig ned ad Uplandsgade, Holmbladsvænge og Ved Sønderport. Kigger man på beboerne i de to opgange ud mod Amagerbrogade, dukker der kendte navne op.

    Ejendommen Amagerbrogade 29-31. Den mest synlige del af “Limgården”. Biografteatret Aladdin viser her i 1925 stumfilmen “Ulvemiraklet”. Det nævnes i omtalen, at filmen er i ni akter. Senere statsminister Vilhelm Buhl boede i hjørnelejligheden mod syd på 3. sal. Han var tilknyttet boligselskabet og flyttede ind med hustru, børn og stuepige allerede i 1923.

    Af Dines Bogø

    Tidligere statsminister Vilhelm Buhl (1881-1954) boede på 3. sal i en hjørnelejlighed i nr. 31 med udsigt ad Amagerbrogade og Amager Boulevard. Han var statsminister i to korte, men hektiske peroder, i fyrrene.

    Vilhelm Buhl. Socialdemokratisk statsminister i to korte perioder i fyrrene. Her i 1952 i hjørneværelset med udsigt over Amagerbrogade. Han holdt en kontroversiel radiotale i 1942. Dengang med opbakning fra de øvrige partier, men efterfølgende stærk debat om indholdet. Hans sammensætning af befrielsesregeringen, forholdet til modstandsbevægelsen, kommunisterne m.v. krævede politisk dygtighed, men det blev ikke værdsat af datiden.

    Efterfølgende har der været livlig debat om han var en dygtig statsleder til gavn for Danmark under og efter krigen?

    Var han en god forhandler, når tyskerne stillede krav i 1942? Var han en god forhandler, da han 5. maj 1945 skulle danne regering med respekt for demokratiet, modstandsbevægelsens brede opbakning og kommunisternes kortvarige popularitet?

    Den konservative politiker Christmas Møller var udenrigsminister i Vilhelm Buhls befrielsesregering. I 1942 blev der anlagt en stor rundkørsel ved overgangen mellem Torvegade og Amagerbrogade tæt ved Buhls privatbolig. I 1950 blev afdøde Christmas Møller hædret, da den store plads fik hans navn.

    I nyere tid har man dog også hædret socialdemokraten Vilhelm Buhl. En lille blind vej på Islands Brygge hedder i dag. ”Vilhelm Buhls Gade”. Det var tidligere en sydlig del af Artillerivej ved lossepladsen.

    Amagerbrogade 31. Andre kendte

    Længere oppe i opgangen på 5. sal boede oberstløjtnant Frode Lund Hvalkof (1893-1988). Hvalkof var næstkommanderende i Den danske Brigade i Sverige 1943-45.

    F.L. Hvalkof. (1893-1988). Dansk officer. Han boede i mange år i Limgården på 5. sal. Uden tvivl uformel kontakt til statsminister Buhl et par etager længere nede. Han var næstkommanderende i Den danske Brigade i 1943-45. Senere generalmajor og Københavns kommandant. Hans dagbøger vil kaste nyt liv over den betydning brigaden havde, men som loyal embedsmand holdt han sine meninger for sig selv, dengang.

    Dengang og senere har der været talt meget om, hvad Brigadens egentlige formål var?

    Hvalkof var ikke altid enig i de politiske beslutninger, der blev taget af danske myndigheder i krigsårene. Det sagde han selvfølgelig ikke højt, men han skrev dagbog.

    Indholdet af dagbøgerne måtte først offentliggøres 25 år efter hans død, havde han besluttet. Uddrag fra dagbøgerne forventes omtalt i en bog, der udkommer i februar 2021.

    I samme opgang i nr. 31 finder man flere lokalkendte læger og en jordemoder.

    Amagerbrogade 31, Kbh. S. (Kraks Vejviser 1945).

    I den nordlige del af bygningen på Amagerbrogade 29 lå Hovedstadens Brugsforening og mindre forretninger. På 1. sal finder man stadig Hotel Amager, der disponerer over værelser på flere etager.

    1925. Pensionat på Amagerbrogade 29, der senere også blev et hotel.

    Befrielsen

    I de hektiske befrielsesdage var der liv og glade dage på et af værelserne på hotellet. Her havde Gestapos guldopkøber Poul Waldemar Meyer installeret sig, da han særdeles hastigt måtte forlade sit kontor hos tyskerne i Nyropsgade ved Shellhuset.

    5. maj 1945 på vej fra Københavns Lufthavn til Kongens Nytorv. Mandskab fra B-company, 13 Parachute Battallion of 6th Airborne Division sammen med mange civile. Gæster på Hotel Amager vinker også ivrigt. (Foto udlånt af SULFA/Alice Rueløkke).

    Meyers hustru og deres tre meget små piger var anbragt i sikkerhed i Nordsjælland, så der var tid til at ”nyde tilværelsen” i København.

    Meyer havde lavet et ”Hold up” og organiseret (stjålet) en større tysk personbil og påsat passende danske emblemer. Sammen med vennen Alf Emmik, der var tandlæge og derfor mere officielt kunne handle med guld, kørte de frem og tilbage på Amagerbrogade, hvor de blev hyldet som helte.

    De havde skaffet nogle frihedskæmperarmbind også til deres to flotte lokale meget unge veninder, som deltog på turene.

    5. august 1941 kunne man i dagbladet Fædrelandet læse, at hoteldirektøren på Hotel Amager fylder 60 år. Fædrelandet var en protysk avis. Bemærk ordlyden om udenlandske gæster. Værnemagten kunne disponere over et vist antal værelser på hotellet og det kan have været medvirkende til, at tyskernes guldhandler Poul Meyer kunne flytte hurtigt ind omkring befrielsen.

    Den nygifte Emmik, der ellers boede i Gentofte med sin hustru og nyfødte søn, var bekendt med kvarteret omkring Amagerbro. Han havde boet i Torvegade og han havde været tandlæge på Amagerbrogade.

    Ejendommen Limgården i trediverne. Et kompleks med mange lejligheder. Uplandsgade, Holmbladsvænge, Amagerbrogade og Limgården. Opgangene i gaden Limgården hed tidligere Amagebrogade 29A-29G. Bemærk Amagerbankens grund i hjørnet Uplandsgade / Amagebrogade, hvor der i 1972 blev opført et ny bygning i forbindelse med hovedkontoret. Kuplen på Privatbankens filial på hjørnet af Amagerbrogade og Amager Boulevard viser at foto er fra trediverne. (Fotouddrag: Det Kgl. Bibliotek).

    Hvad skete der senere?

    Ikke alt endte godt. De to unge damer blev begge rigtig godt gift og deres eskapader fortiet af hensyn til deres senere sociale status. Poul Waldemar Meyer og Alf Jens Emmik gik det ikke så godt.

    Emmik skød og dræbte Meyer ved Eremitageslottet den 12. maj 1945, medens resten af byen overværede Montgomerys triumftog gennem København.

    Da det danske kriminalpoliti igen kom i funktion, blev det konstateret, at Emmik ikke havde været så meget frihedskæmper, at det gjorde noget.

    Alf Jens Emmik blev sigtet for hæleri, svindel, guldsmugling og drab.

    Emmik valgte på enkeltbillet, at rejse til Sydamerika udstyret med et stjålet pas. I sommeren 1963 genfandt man passet på en mand, “der var faldet af et tog” i Frankrig.

    Guldhandel, smugleri, mord m.v. er emnet i Ole Christian Madsens Tv-serie fra 2000 om Edderkoppen.

    Navnet Emmik har inspireret instruktøren til navngivning af en hovedperson i den dramadokumentariske serie.

    I august 1933 var fotograf Erik Johansen igen på gaden med sit kamera. Her ses Limgården mest kendste blok, der ligger ud mod Amagerbrogade. Til højre bag kirkegården ses opgangen Ved Sønderport 1.

    Herunder kan du læse første del om ejendommen Limgården:

    Must Read

    Sikkerhedsfejl hos Dragør Kommune

    900 borgere tilknyttet hjemmeplejen i Dragør Kommune er potentielt blevet udsat for manglende databeskyttelse. Fejlen blev opdaget i 2019 og indberettet til...