No menu items!
More
    torsdag, juli 2, 2020

    Forside Nyheder Overborgmester: Vi skal kæmpe for vores rene badevand

    Overborgmester: Vi skal kæmpe for vores rene badevand

    Den meget omdiskuterede spildevandsudledning i Øresund, der skulle have fundet sted i maj og siden udskudt til oktober, er nu helt aflyst. Det skriver Københavns overborgmester Frank Jensen på sin Facebookprofil.

    Der bliver plads til en frisk dukkert i Øresund lover overborgmester Frank Jensen med sin udmelding om at der alligevel ikke bliver ledt spildevand ud Øresund. Foto: AmagerNyt

    Af Pia Melander Guilbert

    ”Det er fuldt forståeligt, at der har været voldsom modstand mod den planlagte udledning af spildevand i Øresund. Vi er kendt over hele verden for vores rene badevand i København, som vi elsker og er så stolte af. Det skal vi kæmpe videre for.” Det skriver Københavns overborgmester Frank Jensen på sin facebookprofil med henvisning til den meget omdiskuterede spildevandsudledning, der efter planen skulle have fundet sted i maj og siden blev udskudt til oktober. Nu er den ifølge Frank Jensen helt aflyst:

    ”Derfor er jeg også glad for at kunne sige, at vi nu har aftalt med HOFOR, at den planlagte udledning af spildevand, som kun er mekanisk renset, er aflyst.” 

    Kun 10 procent af samlet udledning

    Københavns kommune og HOFOR har ifølge Frank Jensen givet hinanden håndslag på, at der skal findes en anden løsning:

    ”HOFOR arbejder på højtryk med andre mulige løsninger, og det er min klare forventning, at vi får det løst,” forklarer Frank Jensen i Facebookopslaget.

    Efter sagen kom frem har det dog vist sig, at de 290 millioner liter spildevand blot er en dråbe i havet i forhold til den store udledning af spildevand, som hovedstadskommunerne leder ud i Øresund hvert år. Ifølge TV2 Lorry har Københavns Kommune over en fireårig periode mellem 2014 og 2018 alene udledt 35 milliarder liter urenset spildevand. 

    HOFOR skriver på sin hjemmeside at de 160.000 m3, som HOFOR skulle udlede i den aktuelle sag, svarer til ca. 10 pct. af HOFORs samlede årlige udledning fra overløb i kloaksystemet i København.

    Læs mere om spildevandssagen herunder:

    Must Read

    MUST SEE: Dragørs nye stolthed

    Lørdag åbner Dragør Museum efter at have gennemgået en omfattende renovering. Midler fra A.P. Møller Fonden, Slots- og Kulturstyrelsen, Dragør Kommune samt arven...