No menu items!
More
    lørdag, juli 11, 2020

    Forside Kultur Madspild og klima: Er vi klar til forandring?

    Madspild og klima: Er vi klar til forandring?

    Klimarådet mener at stat, regioner og kommuner bør arbejde for, at klimakriterier skal indgå i indkøb og udbud. Fx kan kommunerne påvirke husholdningers og firmaers holdning til madspild og madforbrug. Dette er første del i en artikelserie med fokus på madspild og klima set med “Amagerbriller”.

    Ifølge Fødevarestyrelsen bliver der hver dag bliver der smidt betydelige mængder mad ud i de danske husholdninger. Miljøministeriet vurderer at vi samlet i Danmark hvert år smider over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. På Amager svarer det til ca. 9.000 ton. Foto Jens Breinholt Schou/AmagerNyt

    Af Jens Breinholt Schou

    Mindre madspild på Amager – en del af en større plan.

    Ca. en tredjedel af madspildet i Danmark sker i vores private husholdninger. Madspild handler dog ikke kun om hush​oldninger. Madspildet sker i hele fødevarekæden, dvs. under dyrkning og produktion, transport, håndtering og indpakning i butikkerne samt tilberedning og servering i restauranterne m.m.​

    Ifølge Fødevarestyrelsen bliver der hver dag smidt betydelige mængder mad ud i de danske husholdninger. Men det største madspild sker dog inden maden bliver solgt til forbrugerne, dvs. i processen fra produktion til salg. Så det meste af maden spildes i landbruget, ved transporten, ved produktionen og i forbindelse med salget af fødevarer i butikkerne.

    Fødevarestyrelsen skriver derfor at ”Spild af mad har store miljø- og klimamæssige konsekvenser, og det er noget​ alle kan være med til at undgå. Vi kan måske ikke rette på det ved at spise a​​​l den mad, der ellers ville være blevet smidt ud, men udenlandske undersøgelser peger på, at omkring halvdelen af den mad, der ryger i skraldespanden, kunne være spist.”

    Så selv om vores husholdninger ikke er alene om at spilde mad, så udgør det madspildet i de små hjem en betydelig del.

    En mindre del af de 443.000 ton affald Amagerforbrændinger modtog i 2018 var madspild fra husholdningerne på Amager. Men det var dog stadig spild af mad. Foto Jens Breinholt Schou/AmagerNyt

    Kommunerne har et ansvaret

    Madspildet er én side af vores madvalg vi børe ændre skrev regeringens Klimaråd i sin rapport i marts 2020:

    ”Det er helt centralt, at vi skal ændre vores madvaner. Det kan både bidrage til at nedbringe udledningerne forbundet med det danske fødevareforbrug her og nu, og på sigt kan det skabe et hjemmemarked med solid efterspørgsel efter plantebaserede produkter. Ændrede madvaner kan både handle om at spise mere plantebaseret kost og reducere madspild, og om at acceptere plantebaserede alternativer eller nye typer fødevarer.”

    Og klimarådet anbefaler at kommunerne stiller krav ”til madens klimaaftryk – enten opgjort efter en fastlagt standard eller gennem indirekte krav om eksempelvis vegetarandel, andel af lokale råvarer anvendt eller andre indikatorer for klimaaftrykket,” når kantinedriften i en kommune udbydes.

    Konsekvensen af offentlige, herunder kommunale ”grønne offentlige indkøb vil øge efterspørgslen efter disse produkter, og dermed skabe et større og mere attraktivt marked for de dele af erhvervslivet, der kan levere på disse grønne løsninger.” Så nok har vi hvert et ansvar; men kommunerne har et væsentligt ansvar.

    AmagerNyt sætter i en kommende artikelserie fokus på kommunerne på Amager, København, Tårnby og Dragør. For hvad har kommunerne gang i med madspild, økologi og klima i forhold til FN’s Verdensmål? Er vi klar til at ændre vores klimavaner?

    Must Read