onsdag, maj 27, 2020

Forside Kultur Nu åbner Den Blå Planet

Nu åbner Den Blå Planet

Sent onsdag aften blev genåbningens fase 2 udvidet, og det betyder blandt andet, at Den Blå Planet nu åbner op allerede søndag den 24. maj. Personalet fik travlt ovenpå den meget glædelig nyhed. Direktør Jon Diderichsen forudser dog, at Den Blå Planet på trods af private donationer, går en svær tid i møde, da over 65 procent af de besøgende er turister, og de kommer ikke.

Foto: Den Blå Planet PR

Af Pia Melander Guilbert  

En glædelig overraskelse kalder direktør på Den Blå Planet, Jon Diderichsen det, at regeringen og de øvrige partier sent onsdag aften kunne meddele, at akvariet i Kastrup er med i udvidelsen af fase 2, og derfor nu må åbne igen.

– Nu er vi jo blevet skuffet nogle gange, og jeg havde sådan set ikke de store forhåbninger, fordi vi er et indendørs sted, udtaler Jon Diderichsen til TV 2 Lorry

Ensrettet akvarium

Personalet er nu fuld gang med de praktiske forberedelser, og søndag klokken 10 går dørene op. At efterleve corona-reglerne er dog noget af en udfordring. Normalt er Den Blå Planet fyldt med mennesker, der går i forskellige retninger, og det må man ikke:

–  Folk må jo ikke samle sig, og hos os er det jo meget normalt, at man står i grupper, mens man får vist og fortalt en masse spændende ting om dyrene. Men det ændrer vi på, så det bliver anderledes. Vores hus er heller ikke rigtig bygget til ensretning, så vi vil være opmærksomme på, hvor mange gæster der er inde ad gangen. Vi begrænser antallet, så det bliver maksimalt 500 gæster på samme tid, understreger Jon Diderichsen over for TV 2 Lorry.

Mangler stadig turisterne

For nyligt modtog akvariet en stor hjælp i form af private donationer, der indtil videre er løbet op på 2,45 million. Alligevel befinder Den Blå Planet sig i en svær økonomisk situation, da kun ti procent af udgifterne er dækket af staten: 

– Selvom vi får lov til at åbne, så kigger vi altså ind i et kæmpe problem, fordi vi er en turistattraktion. Over 65 procent af vores gæster er turister, og de kommer ikke. Og det er meget fint, at en masse danskere vil besøge os, det er vi super glade for, men det kan bare aldrig nogensinde opveje de 300.000 turister, vi normalt har om året, konstaterer Jon Diderichsen.

Læs mere på Den Blå Planet´s hjemmeside her

Museer, teatre, biografer og zoologiske haver er nogle af de øvrige steder, der med udvidelsen af fase 2 har fået lov til at åbne. 

Must Read