No menu items!
More
    tirsdag, marts 9, 2021

     
     
    Forside Portrætter Signe Birkum sagde sit diplomatjob op og begyndte at glæde sig til...

    Signe Birkum sagde sit diplomatjob op og begyndte at glæde sig til mandag

    ”Det kan man da ikke!” var reaktionerne, da Signe Birkum i 2013 sagde sit fine diplomatjob i München op for at rejse hjem til Danmark uden job, uden bolig, og uden at vide, hvad hun så ville. Hun skrev bogen Mammut fra sit midlertidige hjem i et sommerhus i Vordingborg, inden hun vendte tilbage til Amager, hvor hun i dag lever som coach og hjælper andre med at gøre hverdagen lige så sjov som weekenden.

    Hvor er det nu, vi har set dig før?

    Jeg er ret nem at genkende, når jeg cykler rundt i bybilledet. Jeg har en panggrøn cykel, pangblå frakke og så har jeg en cykelhjelm med pink flamingoer. Og jeg cykler meget rundt. Fra Amager Strand til Amager Centret, fra Amager Centret til Sundby Bibliotek, tværs over Kløvermarken til Christiania, ud til Ingolfs Kaffebar osv. Så man har muligvis set mig på cykelstierne, for jeg er svær at overse.

    Og så udgav jeg en roman for et par år siden, Mammut, hed den. Den fik ret meget omtale, der var udgivelsesreception inde i Arnold Busck, og jeg kom i Alt for Damerne, så der kan man også have set mig.

    Jeg skrev den egentlig, fordi jeg blev provokeret. Da jeg sagde mit job op i Udenrigsministeriet i München i 2013 og flyttede hjem til Danmark uden et job på hånden, blev jeg mødt af den samme reaktion alle steder fra: ”Det kan man da ikke”.

    Det var et smaddergodt job. Det var det, jeg havde arbejdet for. Jeg vidste bare, at jeg ikke skulle det mere. Jeg sagde op og flyttede hjem til Danmark. Jeg havde ikke noget arbejde, jeg havde ikke noget sted at bo, og så blev jeg mødt med denne her reaktion: ”Det kan du da ikke!”.

    Men hvorfor ikke det? Jeg var dybt ulykkelig i mit job, jeg trivedes ikke, jeg kunne mærke, jeg ville noget andet, jeg vidste ikke hvad, men jeg kunne mærke, at det skulle være noget andet, hvis jeg skulle holde i længden. Og jeg blev så provokeret over, at mit mentale helbred ikke var vigtigere end det der fine job.

    Jeg lejede et sommerhus i Vordingborg, for der var ikke noget at få i København med så kort varsel. Og mens jeg sad der, begyndte jeg at skrive det, der blev udkastet til Mammut. Det er en fiktiv fortælling, der handler om en kvinde, hvis familie har en forventning om, at når man fylder 30, så skal man have mand – eller i hvert fald en kæreste – og man skal gerne være på vej til at få børn. Og alt det, den her kvinde vil i Mammut, det er at rejse verden rundt. Og det er det dilemma, hun står i: Skal hun ligge under for sin familie og verdens forventninger om, at man skal stifte familie, eller skal hun rejse verden rundt?      

    Og det er det, jeg coacher andre mennesker til i dag. At lytte, når du kan mærke, at du ikke er det rigtige sted. Uanset om det gælder job, parforhold eller bolig.

    Jeg anede ikke, hvad jeg ville, da jeg kom hjem. Jeg var gået efter at blive diplomat lige siden gymnasiet. Jeg havde læst cand.ling.merc. i tysk med det formål at blive diplomat i Udenrigsministeriet. Og det blev jeg jo også. Men da det så ikke skulle være alligevel – hvad så? 

    Jeg tog på højskole i Hillerød i sommeren 2014 på et skrivekursus, der var arrangeret i samarbejde med Gyldendal, og der fik jeg at vide: ”Signe, du kan godt skrive.” Der begyndte jeg selv så småt at få jeg øje på, at der var andre måder at leve sit liv på.  

    Og nu mener jeg faktisk, at jeg kan hjælpe andre med det samme, så siden har jeg også uddannet mig som coach. Men jeg skiftede ikke job fra den ene dag til den anden.

    Jeg havde lige et svinkeærinde omkring Østrigs ambassade i København, som i øvrigt var et ret fedt sted at arbejde. Men weekenderne blev brugt på at lære at skrive.  

    Rigtig mange af mine klienter i dag siger: ”Jeg kan ikke bare sige mit job op.” Og nej, det kan du ikke. Det gjorde jeg heller ikke. Men du kan stadig arbejde på din drøm – i weekenden for eksempel. Det kan godt være, at det har været syv år undervejs for mig – men hvis ikke jeg var startet et sted, så var jeg ikke her i dag.

    Hvad består din hverdag af?

    Min hverdag er en sjov mosaik. Den består i at udvikle workshops og onlinekurser til at finde ud af, hvad du drømmer om. 9 ud af 10 af os aner ikke, hvad vi gerne vil. Det anede jeg jo heller ikke selv.

    Så min hverdag består både af at coache mine klienter i 1:1-samtaler, udvikle kurser og workshops og lave marketing på sociale medier.

    Jeg er også træner og mentor for kommende coaches hos Sofia Manning, hvor jeg selv er uddannet. Det går der også en del tid med.

    Hvad er den største nyhed i dit liv lige nu?

    Det er faktisk, at jeg har valgt at skrue op for mine 1:1-klienter for at give endnu mere værdi og skabe en endnu større forskel, end jeg føler, jeg kan på et onlinekursus. Jeg synes, at budskabet er så vigtigt, at jeg gerne vil gøre den størst mulige forskel – og det kan jeg altså bedst, hvis jeg har folk foran mig – enten 1 til 1 eller til workshops.

    Jeg så for nylig et opslag på Instragram fra Femina, hvor der stod: ”Glædelig mandag – eller som jeg kalder det pre-pre-pre-pre-fredag”. Jeg tænker, at hvis alle de toneangivende medier har et narrativ om, at vi skal have overstået fem ud af ugens syv dage, så bliver det virkelig et trist liv!

    Og det er ikke, fordi vi alle sammen skal løbe jublende på arbejde tirsdag morgen i regnvejr. Men vi skal have et balanceret sprogbrug om hverdage, weekend og ferier. Når diskursen er sådan, så er det da ikke så mærkeligt, at der er så mange stressrelaterede sygdomme. Lad os lytte til, hvad det er, vi gerne vil.

    Vi er heldigvis forskellige og vil forskellige ting, så det er jo ikke sådan, at vi alle sammen i morgen siger vores job op og begynder at strikke! Det er bare svært at lytte til sig selv, når diskursen er, at du skal have et rigtigt, fast, voksenjob. Eller at det er egoistisk at lytte til sig selv. Man kan godt være der for andre, selvom man er der for sig selv.

    Min tagline er: Glæd dig til mandag. Og den samler det meget godt. Min mission er at skabe en hverdag, hvor vi både kan være der for os selv og for andre. En hverdag, vi kan glæde os til, og en hverdag, hvor vi ikke kun længes efter weekend.

    Hvad er dit bedste Amager-minde?

    Jeg har to. Det ene er, at min mand friede til mig på Toto Vin & Spisebar på Amagerbrogade, som er vores yndlingsrestaurant – ikke bare på Amager, men i hele København. Det var første november, og det småregnede. Jeg kan tydeligt huske at gå hjem ad Amagerbrogade, lidt rødvinsbust og med en ring på fingeren i støvregn. Det var ret fint.

    Det andet er, da vi flyttede fra i min lille lejligheds på Palermovej, som jeg havde købt til mig selv i sin tid. Der gik ikke længe før, den blev for lille til os, og så købte vi en lejlighed på Strandlodsvej, en spytklat derfra.

    Da vi havde gjort Palermovej rent, efter den var tømt, var der stadig nogle småting, vi skulle have med derfra: en lampe uden skærm, nogle rengøringsmidler og -spande. Men vi havde ingen bil, så jeg har billeder af os, der flytter det sidste habengut fra Palermovej på vores totalt pakkede cykler med spande, lampe og Vileda-skrubber. På vejen trak vi omkring Hugo’s Pizza på Øresundsvej og købte frokost med vores belæssede cykler stående ude foran. Det var bare så hyggeligt og fjollet.

    Hvad er dit yndlingssted på Amager?

    Helt klart Amager Strand. Det er så fedt at træde ud af Lagkagehuset med en kaffe i hånden og se ud over vandet. Hver gang, jeg gør det, føler jeg mig heldig. Og hver gang jeg går tur med mind mand dernede, har vi en konkurrence om, hvem der kan spotte flyselskabet hurtigst ud fra vingens og halens farve, når et fly lander. Det er en helt magisk følelse; at her bor jeg.

    Hvad er dit bedste Amager-tip?

    Fritløbsområdet for hunde ved Amager Strand bag kolonihaverne. Det ligger lige ved Vågestien og Haveforeningen Amager Strand. Det er et totalt sweet spot, fordi der er ikke ret mange, der kender det. Det er lige ud til vandet, og der er ingen mennesker.

    FAKTABOKS

    Navn: Signe Birkum

    Alder: 37

    Beskæftigelse: Certificeret Life & Business Coach med speciale i din balancerede hverdag (signebirkum.dk)

    Ægtefælle/kæreste: Alexander Birkum Koefoed – Investment Banker i Nykredit

    Hvad er din tilknytning til Amager? Flyttede til Bremensgade i 2004, da mine forældre lavede et forældrekøb, mens jeg læste på CBS. Der boede jeg i 6 år. Da jeg flyttede tilbage fra Tyskland i 2013, så jeg på lejligheder i hele København, men følte mig først hjemme, da jeg drejede ned ad Amagerbrogade og til venstre ad Holmbladsgade. Jeg endte med at købe min første lejlighed på Palermovej – på den anden side af Lergravsparken – her havde jeg nogle fantastiske år med en masse fantastiske naboer. Det var et lille samfund i samfundet.

    Bor nu: Da Alexander flyttede ind i lejligheden på Palermovej, gik der ikke længe, før den blev lidt for lille. Jeg ville ikke væk fra Amager, og selvom Alexander er opvokset på Frederiksberg, købte vi en lejlighed i de nybyggede boliger ved Strandlodsvej. Det vil sige, at jeg over 16 år har boet i 3 forskellige lejligheder – alle sammen inden for 500 meter af Lergravsparken.

    Must Read