No menu items!
More
    onsdag, september 23, 2020

    Forside Historie Montgomery hylder modstandsbevægelsen

    Montgomery hylder modstandsbevægelsen

    Spørger man yngre om, hvilket personnavn de forbinder med 2. verdenskrig kommer navnet straks på den østrigske kunstmaler med det lille overskæg. Hvilket navn dukker så frem, når vi taler om den vindende part? ”Feltmarskal Montgomery”, Danmarks befrier, som blev et af hans tilnavne.

    Montgomery og Dewing i Københavns Lufthavn. Der var planlagt et 4-timers ophold i København med besøg på Amalienborg og Langelinie.

    Af Dines Bogø

    Den 4. maj 1945 kl. 20.30 sad købmand Aage Snedevig i sin villa i Hellerup og var klar til at optage BBC’s danske nyhedsudsendelse.

    Hans store hobby var, at lytte til nyheder på kortbølgeradio. Mange hundrede udsendelser optog han på lakplader. Samlingen under krigen nåede op på 1.700 skæringer.

    Takket være Aage Snedevig har vi lige siden maj 1945 kunne høre det originale “Frihedsbudskab”. Det blev optaget på lokalplader i villaen i Hellerup. Til udsendelser over 3-4 minutter brugte man et dobbelt skæreapparat. (Privatfotos).

    Få timer før den fredag havde Feltmarskal Montgomery på Lüneburger Heide i Nordtyskland modtaget tyskernes betingelsesløse overgivelse for områderne: Holland, Nordvesttyskland og Danmark.

    Aage Snedevig

    De fleste, der lyttede den aften, brød ud i jubel kl. 20.36, da redaktør Johannes G. Sørensen fra studiet i London udtalte de berømte ord: ”I dette øjeblik ….”.

    Snedevig fortsatte med at skære plader så resten af udsendelsen blev optaget. Antennen, der modtog signalerne var skjult under loftet og det lokale elselskab NESA havde uformelt sag OK, til at hans elforbrug var større end tilladt.

    Hver lakplade kunne have en optagelse på ca. 2 min og 50 sek., så hele udsendelsen frem til kl. 20.59 blev optaget på 11 lakplader.

    Takket være Aage Snedevig kan vi hvert år lytte til de kendte sekunder. Snedevig gav Statsradiofonien tilladelse til at overspille hans lakplader til spolebånd.

    Kapitulationen

    I de betingelser, som Montgomery havde dikteret til Den tyske Værnemagts repræsentanter, stod der, at overgivelsen skulle finde sted lørdag den 5. maj 1945 kl. 08.00 britisk dobbelt sommertid = dansk og tysk sommertid.

    Lokale tyske kommandanter fastholdt, at de efter ordre kun måtte nedlægge våbnene over for britiske tropper. Som bekendt fik dette tragiske følger for Rønne og Nexø.

    På Dragør Fort overgav Den tyske Kriegsmarine sig først den 11. maj 1945. En britisk officer drak sin eftermiddagste og gik så efterfølgende sammen med en modstandsgruppe ud på fortet, hvor tyskerne overgav sig.

    De fleste dagblade havde den 12. maj 1945 fået detaljerer med om radiotransmissionen af Mongomeryes besøg i København.

    Det var også i sidste øjeblik. På det tidspunkt vidste man, at Feltmarskal Bernard Law Montgomery havde planlagt, at besøge København om lørdagen dagen efter.

    Man kunne ikke have en velbevæbnet tysk garnison med kanoner liggende tæt ved indflyvningsruten til Københavns Lufthavn.

    Medierne havde skrevet om feltmarskallen besøg i København. Der var beskrevet hvilken rute korteegen ville følge. Hos radioforhandler Fog-Hansen, Amagebrogade 203 ved Oxford Allé (foto Tv) kunne man fra højttaler på gaden følge med i, hvor kortegen befandt sig. Th. Spidsen af vogntoget befinder sig allerede et godt stykke nede ad Amager Boulevard. (Privatarkiver).

    Montgomery i København

    Ifølge planen skulle Montgomery lande i Kastrup den 12. maj 1945 kl. 11.30.

    5 minutter før tid rullede maskinen ind på forpladsen, hvor statsminister Vilhelm Buhl holdt en kort tale efter at stationsleder Viggo Baches datter, Kirsten havde overrakt en stor buket blomster til feltmarskallen.

    Navigatør på Montgomerys maskine var John Stockbridge (1923-81), der i 1970 blev gift med Hanne, en senere kendt aut. turistguide i Dragør.

    Den nyudnævnte statsminister Vilhelm Buhl kom allerede kl.10.30 og brugte ventetiden til at gå frem og tilbage, medens han læste på den tale, han skulle holde på engelsk.

    Regeringen var yderligere repræsenteret af flere ministre både politikere og andre valgt fra modstandsbevægelsens rækker.

    På forpladsen hilste Montgomery også på General Gørtz og Viceadmiral Vedel. General Dewing, der fra 5. maj 1945 havde været Montgomerys udsendte i Danmark, var sammen med US-oberst Trimble i modtagelseskomitéen.

    Ruten på Amager

    For at glæde Montgomery havde man skaffet en personvogn af mærket Humber, som var feltmarskallen foretrukne bilmærke, som stabsvogn.

    Den sorte Humber Super Snipe fra 1939 blev kørt af grosserer Gudmund Schack (medlem af modstandsorganisationen Holger Danske).

    På hele ruten gennem København stod Montgomery op og modtog hyldesten. Her passerer Montgomery og Dewing Privatbankens afdeling, der for tre år siden kunne markere 100 års jubilæum.

    Den lange kortege kørte mod København ad Lufthavnsvej, hvor man svingede til højre ved Amager Landevej. Via Statsradiofonien kunne man følge kortegens vej ad Amagerbrogade, hvor den fortsatte ind på Amager Boulevard (i øvrigt præcis lige neden for statsminister Vilhelm Buhls lejlighed på Amagerbrogade 31).

    Langs hele ruten stod mange mennesker. Mandskab fra modstandsbevægelsen, samaraitterkorps m.v. dannede espalier ved vejkanten.

    Montgomery var Danmarks officielle gæst og på Dagmarhus skiftede han til ”Store Krone”, kongens Cadillac V8 Touring årgang 1933.

    Kong Chr. X skriver i feltmarskallens autografbog.

    Under besøget på Amalienborg, der varede en time inkl. frokost, fik Montgomery tildelt Storkorset til Dannebrogsordenen med bryststjernen i diamanter.

    Kl. 14.07 fortsatte man til Langelinie, hvor Rearadmiral Holt og kaptajn H.W. Williams tog imod. Der var parade, taler m.v.

    Overalt langs ruten var der pyntet med flag. Tv. Strøget, som Montgomery kørte ad to gange. Th. venter modstandsfolk ved Seruminstituttet på at kortegen skal returnere.

    Kl. 15.30 skulle Montgomery i.flg. planen flyve fra Københavns Lufthavn i Kastrup.

    Inden skulle han lige forbi Dagmarhus for bl.a. igen at skifte til Humber Snipe vognen. Utrolig mange havde nu samlet sig inde på Dagmarhus i tyskerne tidligere højborg. Alle ville hilse på den berømte chef for ”Ørkenrotterne”.

    På turen tilbage var der stadig mennesker langs ruten. Her på Amagerbrogade, hvor Montgomerys vogn netop har passeret Lyongade.

    Stærkt forsinket kørte kortegen retur til Kastrup. Mange modstandsfolk, der havde dannet espalier tidligere på dagen, havde sat sig ned. De kom hurtigt på benene, da det forlød, at “nu kom han endelig”.

    Kortegen er tæt ved Sundbyvester Plads ud for ejendommen Broholm. I.flg. dagbladene havde der været 13.000 modstandsfolk, politifolk, brigademandskab, samarittere m.v. langs ruten.

    Først kl. 17.40 lettede flyet, men inden havde Statsradiofoniens reporter Gunnar ”Nu” Hansen nået at få et kort interview. Her var det, at Montgomery udtalte de berømte ord ”second to none”.

    Stærkt forsinket returnerede Montgomery til Københavns Lufthavn. Tv har han lige passeret Carlsbergs samaritterkorps, der står ved Randkløve Allé. Th. På Amager Landevej meget tæt på indkørslen til lufthavnen.

    Efterfølgende blev udtalelsen ”Uovertruffen / bedre end andre” udlagt på flere måder. Mente han hele modstandsbevægelsen, sabotagerne eller de efterretninger man havde fået i London fra Danmark?

    Bernhard Law Montgomery (1887-1976)

    Den 12. maj 1945 fik han som nævnt Storkorset til Dannebrogsordenen. Under mere private former fik han på Sorgenfri Slot den 27. juli 1945 overrakt Elefantordenen af Chr. X. En sjælden udnævnelse, der normalt er forbeholdt kongehusets medlemmer og udenlandske statsoverhoveder.

    Ved ankomsten til lufthavnen stod Gunnar “Nu” Hansen parat med mikrofonen, så lytterne til Pressens Radioavis kunne få en udtalelse. Montgomery sagde, at han var kommet til København for at hilse på sine tropper og ikke for at give interviews til pressen. Gunnar Hansen havde en særlig evne til at få et godt interview. Feltmarskallen udtalte nu de berømte ord “second to none”. En sætning, der efterfølgende er udlagt på flere måder.

    Montgomery kom senere igen til Danmark. Nu i egenskab af stedfortrædende øverstbefalende for NATO’s styrker i Europa 1951-58.

    Must Read