No menu items!
More
    tirsdag, september 22, 2020

    Forside Kultur Kom til drive-in koncert i Københavns Lufthavn

    Kom til drive-in koncert i Københavns Lufthavn

    Onkel Reje, L.O.C og Mads & Monopolet er nogle af navnene på programmet, når Københavns Lufthavn fra d. 20. maj er rammen om en række drive-in koncerter og shows med plads til op mod 600 biler.

    Snart letter musikken fra Københavns Lufthavn med helt nye Drive-in koncerter som du kan se fra Parkering P19 på Kystvejen i Kastrup. Fotokilde: CPH/Live Nation/LOC PR

    Af Pia Melander Guilbert

    For første gang nogensinde omdannes Københavns Lufthavn til koncertsted, når lufthavnen i samarbejde med eventbureauet Live Nation inviterer til drive-in koncerter og shows på parkeringspladsen P19. Onkel Reje, L.O.C og Mads & Monopolet er nogle af de førstenavne, og der kommer snart flere til.

    Ved arrangementerne er der plads til op mod 600 biler. Prisen varierer fra show til show, man betaler pr bil, og det vil være muligt at købe alkoholfri drikkevarer og snacks oplyses det på hjemmesiden Driveinlive i linket her.

    Høj scene og storskærme

    Arrangementerne er designet til at overholde alle officielle anbefalinger. Det betyder også, at publikum vil være lidt længere væk fra scenen end ved en traditionel koncert. Derfor er scenen bygget ekstra høj, så udsynet bliver bedst muligt for alle, ligesom tre storskærme vil gøre oplevelsen ekstra god, lover Live Nation.

    LOC kan du opleve “Live Drive-in” i Københavns Lufthavn den 27. maj 2020.

    Ny slags rejse

    I Københavns Lufthavn glæder man sig til at åbne op for underholdningen, der løber af stablen fra d. 20. maj til 1. juni 

    ”Vi lever af – sammen med gode samarbejdspartnere – at give mennesker muligheder for at få gode oplevelser og spændende rejser. Lige nu er det jo lidt svært i den aktuelle sundhedskrise, men til gengæld kan vi være med på artisternes rejse tilbage til publikum. Vi er jo Danmarks centrum for både længsel og gensynsglæde, så derfor er vi glade for at kunne stille vores faciliteter til rådighed for arrangementet” siger Peter Krogsgaard, Kommerciel Direktør, Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse, udsendt af Live Nation.

    Must Read

    Nu skal du bruge mundbind på restauranter og barer – også...

    På et pressemøde idag er tiltagene fra 7. september forlænget. Og der er yderligere restriktioner i 17 kommuner i Københavns-området, heriblandt Dragør...