No menu items!
More
    lørdag, juli 11, 2020

    Forside Nyheder Rapport fra fælleden: Politi kaldt ud til parringsparat slange

    Rapport fra fælleden: Politi kaldt ud til parringsparat slange

    Amager Fælled var gerningsstedet, da Københavns Politi tirsdag blev kaldt ud i naturen. Besøgende på fælleden havde set en stor slange. Det viste sig at være en snog. Selvom snogen er sky af natur, drister den sig for tiden frem, styrret af parringstrang.

    Foto: Leif Hassing Hansen (Privatfoto fra Amager Fælled)

    Af Pia Melander Guilbert  

    Tirsdag blev en stor snog intetanende anmeldt til politiet af besøgende på Amager Fælled, der troede, at snogen var en farlig slange. Efter at have forvisset sig om snogens uskyld, lod politiet den ifølge TV2 Lorry blive på Fælleden. 

    En snog er på ingen måde giftig, fortæller Jes Aagaard, der er naturvejleder hos Naturstyrelsen, til TV2 Lorry. Det vildeste, snogen kan finde på, er at spille død. Og hvis nogen samler den op, udskiller den et stof, der lugter så dårligt, at man næsten ikke kan vaske lugten af hænderne. 

    Heldig hunsnog med mange bejlere

    Faktisk er snogen et almindeligt syn i naturen for tiden. Den er lige vågnet op af sin vinterdvale, og for hannerne betyder det, at de skal i gang med finde en hunsnog, de kan parre sig med. Derfor kan de ellers sky snoge let glemme at holde øje med, hvad der ellers lurer af farer. 

    Hunsnogen er heldig, beretter Jes Aaagaard. Til TV2 Lorry Den er nemlig vågnet op til en masse bejlere. Derfor kan du se hele klumper snoge, som ligger viklet ind i hinanden i håb om at gøre sig til. 

    Nyd synet

    I Danmark har vi to slangearter: snogen og hugormen. Hugormens gift kan være farlig, hvis man er allergisk eller lider af en kredsløbssygdom, men det er ifølge Jes Aagaard sjældent, at der sker alvorlige uheld med hugorme i Danmark. Han opfordrer derfor til, at man glæder sig over synet i stedet for at blive bange, hvis man får lov til at se en af de to slangearter på nært hold. 

    Must Read