No menu items!
More
    lørdag, februar 27, 2021

     
    Forside Kultur Amager-virksomhed vækster under krisen: Sælger sexlegetøj på abonnement

    Amager-virksomhed vækster under krisen: Sælger sexlegetøj på abonnement

    Mens mange virksomheder hænger i med neglene og må sende medarbejdere hjem, er der heldigvis også dem, der oplever vækst under omstændighederne. De åbenlyse højdespringere har været virksomheder som Netflix og Nemlig.com. Men det viser sig også, at sexlegetøj på abonnement hitter så meget, at L’Amourbox har været nødt til at ansætte tre nye medarbejdere.

    “Vi har oplevet, at danskerne har haft ekstra stor lyst til at udfordre hinanden i soveværelserne med sexlegetøj, håndjern og lingeri,” fortæller Kristoffer Hjerrild, der er administrerende direktør i den Islands Brygge-baserede virksomhed, L’Amourbox.

    L’Amourbox er en abonnementsvirksomhed, hvor abonnenterne seks gange om året modtager en boks med romantiske overraskelser.

    Siden nedlukningen af Danmark har virksomheden oplevet en generel stigning i salget på 45 %. Det har betydet, at de har været nødt til at ansætte tre ekstra medarbejdere, så de kan følge med efterspørgslen. Kristoffer Hjerrild forventer, at abonnenterne bliver hos dem også efter krisen.

    “Vi tror, at corona måske har været med til at skabe et holdningsskift, så man i højere grad vil have oplevelser i hjemmet. For eksempel med L’Amourbox,” siger Kristoffer Hjerrild.

    50 Shades-boksen hitter

    Kristoffer Hjerrild og hans team lancerede i forbindelse med den store efterspørgsel en begynderboks til alle de nye medlemmer. Men han kan også fortælle, at der har været en stor stigning i salget af bondage-boksen, som er inspireret af den populære bog- og filmserie 50 Shades of Grey.

    78 % af køberne er kvinderne og gennemsnitsalderen er 29 år. I København har der været en stigning på 54%, mens Odense er højdespringeren med en 69 % stigning i salget. Silkeborg (62 %), Esbjerg (59 %) og Aalborg (49 %) følger lige efter.

    Must Read

    Tårnby Kommune vil udbygge fjernvarme-nettet

    Fjernvarme er den eneste rene varmekilde, der kan udnytte varme fra affaldsforbrænding. Derfor går fjernvarme også godt i spænd med FNs verdensmål,...