tirsdag, maj 26, 2020

Forside Historie Kan man stole på et foto?

Kan man stole på et foto?

Er et foto ægte, der viser russiske soldater i Berlin den 1. maj 1945? Man ser dem hejse den sovjetiske fane på Rigsdagen. Er et foto ægte, der viser amerikanske soldater rejse det amerikanske flag på stillehavsøen Iwo Jima den 23. februar 1945? I flere tilfælde blev berømte begivenheder gentaget under bedre fotografiske vinkler og lysforhold.

Findes der ikoniske fotos fra besættelsestiden i Danmark, der kan kaldes næsten ægte?

Juli 1943. Ole forfølger Esther sammen med kammeraterne Johannes og Herluf. Første foto af ni. En ung pige skal straffes, fordi hun har gået med en tysk soldat. Svend Aage, der var assistent i en fotoforretning, sørger for at de dramatiske scener bliver taget. (Fra originalsæt, der har tilhørt Johannes Holbech, Dragør).

Af Dines Bogø

For 20 år siden kontaktede nu afdøde Johannes Holbech mig. Han var fra Odense og var kommet til Dragør nogle år efter besættelsen.

Han ville gerne fortælle om en berømt fotoserie, som var lavet under lidt andre omstændigheder end, det der officielt var skrevet om serien.

Foto 2 i serien. Pigen er fanget og nu skal hun have en lærestreg. Optagelsen er foretaget i parken tæt ved Ansgars Kirke, Odense.

Baggrunden for fotoserien

Nogle unge mænd i bebyggelsen Gerthasminde ved Ansgar kirke i Odense havde i juli 1943 hørt om en pige, der var blevet overfaldet ved Albani Bro, fordi hun havde været sammen med tyske soldater.

Fire unge mennesker ville skræmme andre piger, og derfor besluttede de at lave en fotoserie, hvor man viste, hvad der kunne ske med piger der fraterniserede med tyske soldater.

En revisorassistent, en boghandlermedhjælper, en butikselev og en fotografassistent aftalte med en køkkenpige fra restaurant ”Skoven”, at de ville lave en fotoserie med ni motiver.

Esther var ansat på Restaurant Skoven ved Fruens Bøge. Hun var ikke interesseret i et sæt med hele fotoserien. Hun fik en hat, der havde tilhørt en kendt sangerinde, som tak for hjælpen som model. (1940: Johannes Holbech. 2018: Dines Bogø).

Aktionen i Gerthasminde 25

Aktionen startede med, at man på foto 1 ser en pige blive jagtet af tre mænd. Optagelsen blev lavet i parken ved Ansgars Kirke.

Man ”organiserede” en bænk i parken og bar den ind i baghaven til Gerthasminde 25.

Rækkehusbyggeriet Gerthasminde blev af lokale omtalt som “Pension Erotica”. Rækkehusbyggeriet var en slags pensionat, hvor der ofte boede, der 4-5 studerende eller lærlinge i hvert af rækkehusene. Baghaven kunne man kun komme til ved at gå gennem huset.

På de næste fotos ser man, at pigen får revet tøjet af og overmales med hagekors. Desuden bliver hun klippet skaldet.

Foto nr. 7 i serien. Esther, der var model, havde betinget sig, at tøjet ikke blev revet i stykker, hun ikke mistede noget hår og evt. maling kunne fjernes. Hun var i køkkenet i Restaurant Skoven, hvor fotografen spillede i orkesteret i sin fritid.

Pigen havde betinget sig, at hun kunne vaske ”malingen” af, så man brugte en korkprop med aske. Hun ville ikke klippes. Som illustration havde man lånt noget afklippet hår hos en damefrisør.

Foto 8. Pigen, der skulle straffes, var blevet klippet skaldet. Noget lånt hår ser man på et tidligere foto. Det er ikke rigtig lykkedes fotografen, at skjule pigens endnu eksisterende hårpragt. Man var ikke gået meget op i detaljer. Hagekorset burde have været spejlvendt. Men meningen er ikke til at tage fejl af. “Malingen” stammer fra en sodsværtet korkprop. Det var en af de mange fotoserier, man kunne købe allerede under besættelsen. Denne serie var særlig eftertragtet.

Det hele endte med, at en politibetjent reddede den nøgne pige.

Sidste foto. Ordensmagten kommer den nøgne pige til hjælp. Man havde ikke en politiuniform, så kappen lånte man af en mand fra Odense Brandvæsen.

Kopier af negativerne

Fotografassistenten sørgede for et aftryk til deltagerne og desuden nåede man, at lave andre sæt med de ni optagelser.

Flere af deltagerne måtte gå under jorden, da tysk politi havde fundet frem til, hvem der havde lavet serien og den fotohandler, der havde lavet kopier.

Serien blev solgt over hele Danmark og i udlandet, som ægte optagelser. At der var lidt afklædte pigeben på nogle af optagelserne, skadede ikke salget.

Johannes Holbech, der havde den originale fotoserie, boede i Gerthasminde 25, da han læste til revisor. Det var i baghaven, at de fleste optagelser med Esther blev taget. Man var klar over, at det kunne give problemer, hvis man havde fortsat optagelserne i parken lige ud for.

Revisorassistent Johannes Holbech havde to sæt, da han efterfølgende også havde fået sættet, som boghandlermedhjælperen fik. Frihedsmuseet har i dag et af de originale sæt.

Autentisk eller en rekonstruktion på Amager

Blev der lavet noget tilsvarende på Amager? Der findes en meget kendt fotoserie optaget på Sundbyvester Plads. Er det autentisk på alle måder eller evt. en rekonstruktion?

Læs mere i en kommende artikel.

Must Read

Dansk fritidstrafik over Øresundsbroen tredoblet

Mere fritid, men ikke så mange steder at tage hen, når man gerne ville lidt væk. Sådan har det været for de...