mandag, maj 25, 2020

Forside Nyheder Kommunerne åbner op for skoler og dagtilbud efter påske

Kommunerne åbner op for skoler og dagtilbud efter påske

Statsministeren meddelte mandag aften den 6. april, at der nu vil blive åbnet op for en kontrolleret tilbagevenden til skoler og dagtilbud fra onsdag den 15. april. Det er op til de enkelte Kommuner at sikre at de kan overholde sundhedsmyndighedernes påkrævede retningslinjer for en genåbning.

Foto: Dragør Kommune

I Dragør Kommune er der ekstraordinært møde i Kommunelbestyrelsen 2. påskedag den 13. april. Her tager politikerne stilling til genåbning af dagtilbud og skoler mv. i Dragør. Der er lagt op til, at dagtilbud, skolerne op til og med 5. klasse og SFO/klub kan åbne sundhedsmæssigt forsvarligt fra fredag den 17. april 2020.

Direktør i Dragør Kommune Asger Villemoes Nielsen fortæller: ”Det er en kompleks opgave, hvor vi skal arbejde på en ny måde. Vi skal for eksempel sikre, at der er tilstrækkelig med håndsæbe og sprit. Vi skal organisere børnene i mindre grupper. Og så videre.”

Alle forældre vil få nærmere besked fra den enkelte skole eller dagtilbud om de praktiske forhold, oplyser Dragør Kommune.

”Alle institutioner og forvaltningen arbejder hårdt på at gøre alting klart for både børn og personale. Og på at kunne orientere så hurtigt og så godt som muligt. Det arbejde fortsætter hen over påsken,” siger Asger Villemoes Nielsen.

Tårnby Kommune åbner op den 15. april

I Tårnby Kommune åbner de op for alle dagtilbud fra onsdag den 15. april. Det betyder også at børn der skulle være startet i børnehave eller vuggestue i marts måned eller 1. april skal starte op i deres nye vuggestue og børnehave fra den 15. april, oplyser Tårnby Kommune på deres hjemmeside.

Nødpasning tirsdag den 14. april vil foregå i børnenes normale institution, for de børn der allerede er tilmeldt ordningen. Det betyder at onsdag den 9. april er sidste dag i nødpasning på Gl. Kirkevej og Nordmarksvej 26.

Daginstitutioner og dagpleje vil have åbent som normalt, selvom hverdagen bliver anderledes. Der vil også være madordning.

I Tårnby Kommune oplyser de endvidere at der lige nu pågår planlægning efter de vejledninger der er kommet fra Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen og de forventer at de lokale planer for opstart er klar på tirsdag den 14. april. Tårnby Kommune endvidere at de har sendt meddelelse til forældre.

Københavns Kommune

(Opdateret) Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune havde onsdag den 8. april den kommende genåbning af de københavnske dagtilbud, skoler op til 5. klasse, samt specialskoler på dagsordenen. Regeringen har givet kommunerne opgaven med at åbne institutioner og skoler gradvist og kontrolleret op fra den 15. april under den forudsætning, at rammerne lever op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Udvalget blev enige om, at institutioner og skoler kun åbner i takt med, at hver enkelt institution eller skole lever op til Sundhedsstyrelsens fysiske krav til rammerne og hygiejnen, men at Københavns Kommune forventer at være klar til at åbne en del af byens institutioner og skoler op allerede fra onsdag efter påske.

Forældrene vil inden weekenden få information om processen i Københavns Kommune og så hurtig som muligt – senest tirsdag den 14. april – modtage besked om forventet genåbning for deres børn. Såfremt det ikke vil være fra onsdag den 15. april, vil der løbende bliver orienteret via Aula og KBHbarn.

Must Read

Danske 15-årige drikker mest i Europa

De danske 15-årige er dem i Europa, der drikker alkohol hyppigst, og som oftest har prøvet at være fuld.