mandag, maj 25, 2020

Forside Nyheder Tilbageblik: Da klubmanden Abdalas scorede hattrick for Fremad Amager

Tilbageblik: Da klubmanden Abdalas scorede hattrick for Fremad Amager

I en tid uden livesport på hverken tv, streaming eller stadion, har mange af os tid til at dvæle ved fortidens bedrifter og store øjeblikke. I fodboldmæssig henseende er Fremad Amager naturligvis øens flagskib, og med en solid midterplacering  i år, og en seriøs ejerkreds, ser det ud til, at man i næste sæson måske kan spille med om oprykning til 3F Superligaen. Hvis ellers coronaen tillader, at den nuværende sæson spilles færdig…

Mohammed Abdalas er en klublegende i Fremad Amager og i øjeblikket ungdomstræner i klubben. Foto: Fremad Amager

Som nævnt kan de tomme stadions og den larmende stilhed benyttes til at kigge tilbage på fordums bedrifter. Blandt Fremad Amager-fans skal man blot nævne navnet Mohammed Abdalas, i daglig tale bare ”Mo”, for at få julelysene frem i øjnene på de trofaste supportere i Sundby Idrætspark.

Med korte afstikkere til forskellige klubber spillede han hele sin seniorkarriere for ”De Blå Engle”. I alt blev det til 268 kampe i den blå trøje. Ifølge Wikipedia debuterede han i en pokalkamp mod Skovshoved i september 2006, hvor Fremad naturligvis vandt med 2-0.

Ud over at være noget så sjældent som en trofast klubmand, er den elegante ”10’er” (teknisk dygtig, offensiv midtbanespiller – red.) også på det nærmeste født i Sundby Idrætspark. Rødderne er marokkanske, men som lille dreng flyttede han og familien til Urbanplanen, hvor han gik på Dyvekeskolen.

Som nævnt er han en ægte klubmand, legende om man vil, i Fremad Amager. Et af højdepunkterne i hans flotte karriere kom i 2016, hvor Fremad Amager netop var rykket op i 1.division, sammen med AB og FC Nykøbing.

Hattrick af ”Mo”

Starten på sæsonen havde været træg, for at sige det på godt jysk. De første syv kampe havde blot budt på én sejr, fire uafgjort og to nederlag. Og nu gjaldt det så superliganedrykkerne Hobro.

Men bagud 0-1 i starten af anden halvleg tog pokker pludselig ved ”Mo”, og med tre scoringer i 4-1 sejren sikrede han sit elskede Fremad en hårdt tiltrængt sejr.

Dernæst blev det en mere end godkendt efterårssæson, mens man kun formåede at vinde tre kampe i foråret. Siden forblev resultaterne dog på det jævne, og Mohammed Abdalas blev kun noteret for yderligere en enkelt træffer efterfølgende.

Fremad Amager holdt sig akkurat på den rigtige side af nedrykningsstregen som nummer ti, med seks points marginal til Næstved, som rykkede ned sammen med AB.

Mohammed Abdalas fik ikke forlænget sin kontrakt med Fremad Amager ved ejerskiftet i 2018, men han er stadig aktiv på klubbens andethold, hvor han så sent om i oktober sidste år blev matchvinder i en kamp mod Hvidovre II.

Derudover er den gode historie, at klubmanden fortsatte et nyt kapitel i trænergerningen. Efter sin sidste kamp overgik han til at blive U19 træner for Amager Elite (BK Fremad Amager og B1908), hvor han nu har ansvaret for de næste håbefulde talenter til Øens Hold.

Dem har han stået i spidsen for siden sommeren 2018. Senest sluttede U19-drengene efterårssæsonen af på en tredjeplads i U19 Drenge Øst 1 rækken.

Mohammed Abdalas nåede at spille 238 kampe for Fremad Amager. Foto: Fremad Amager

Gense de tre mål mod Hobro herunder:

Must Read

Nu åbner Den Blå Planet

Sent onsdag aften blev genåbningens fase 2 udvidet, og det betyder blandt andet, at Den Blå Planet nu åbner op allerede søndag...