”Det fylder meget at jeg kan blive lige så syg som patienterne”

Sygeplejerske Anette Henckels liv er i øjeblikket vendt op og ned. Hun er udlånt til Hvidovre Hospitals intensivafdeling, hvor hun tager sig af de corona-patienter, der har det allerværst og ligger i respirator. Alvoren står i kontrast til en tur i supermarkedet, hvor mange virker ligeglade med reglerne om hygiejne og afstand.  

Anette Henckels liv er i øjeblikket vendt op og ned. Hun er udlånt til Hvidovre Hospitals intensivafdeling, hvor hun tager sig af de corona-patienter, der har det allerværst og ligger i respirator. Privatfoto

Når corona er en del af jobbet

Man kan godt få lyst til at kalde dem helte. Selv vil de sige, at de bare passer deres job. Men hvor vi andre kan forskanse os hjemme i en sky af sprit, passe os selv og det helt nære, er de nødt til at gå ud i samfundet. Det betyder, at de er mere eksponerede for smitte, og det betyder også, at de har et andet blik for, hvad corona-krisen gør ved os mennesker. Her er første fortælling i serien “når corona er en del af jobbet” om Anette Henckel hvis liv i øjeblikket er vendt op og ned.

Af Pia Melander Guilbert

”Det fylder meget at jeg kan blive lige så syg som patienterne”

– Jeg bor i Dragør og arbejder som narkosesygeplejerske på operationsgangen på Hvidovre Hospital. Da jeg tidligere har været ansat på en intensiv afdeling, er jeg midlertidigt forflyttet til intensivafdelingen for corona-patienter. Det er noget af en omvæltning:  

Ny afdeling, nye arbejdsgange, nye kolleger, inddraget ferie og en vagtplan, der kun løber en uge ad gangen. 

Hvad hvis vi ikke har flere pladser?

– På intensivafdelingen er patienterne i respirator og derfor lagt til at sove. De bliver passet, plejet og behandlet det bedste, vi kan. Ingen har passet den type patienter før, så vi tager en dag ad gangen.

– Situationen synes at være under kontrol. Vi er velforberedte og har stadig godt med plads, men det er kun den spæde begyndelse, og vi frygter nok alle at komme i samme situation som Italien, hvor der ikke er flere respiratorpladser på intensivafdelingen. Hvad gør vi så? Det kræver kvalificeret personale at passe alle de patienter, så mange får et lynkursus, og så er det bare i gang. Jeg vil gøre mit bedste, men det er enormt stressende allerede, fordi det er så anderledes. Vi bruger en del ressourcer på at iklæde og afklæde os de beskyttende værnemidler samt at dokumentere alt i den udskældte sundhedsplatform. Det er varmt og besværligt at arbejde mange timer under de forhold.

Håber jeg blev smittet på skiferien

– Første gang, jeg hørte om Corona-virus, var i starten af januar, hvor der var få tilfælde i Wuhan. Jeg kunne slet ikke forestille mig, det ville komme til Danmark. Mere nærværende blev det, da familien skulle på skiferie til Livigno i Lombardiet. Vi fulgte situationen nøje, men Sundhedsstyrelsen frarådede ikke rejser til området, så vi tog afsted – seks voksne.

– To dage efter, 2. marts, blev Norditalien rød zone. 3. marts fik jeg en mail fra min leder på Hvidovre Hospitals anæstesiafdeling om, at jeg skulle i 14 dages karantæne, når jeg kom hjem. Det tog jeg roligt. Både skiguider og de lokale fortalte, at der ikke var tilfælde af corona i Livigno. Som ugen gik, blev jeg dog mere bekymret. Vi skulle flyve hjem via Innsbruck, hvor der også ville være skigæster fra de andre områder i Norditalien og Østrig. Her ville vi ikke kunne undgå at blive eksponerede for potentiel virus.

– Fem dage efter hjemkomsten var vi to, der blev syge med alle symptomer på corona-virus. Ingen af os var så dårlige, at vi blev testet. Jeg håber, det var corona-virus, så jeg har dannet antistof og ikke kan blive syg igen her og nu. Det fylder meget, at jeg kan risikere at blive lige så syg som de patienter, jeg passer. Derfor vil jeg gerne testes, når det bliver muligt.

Helt galt når man skal handle  

– Jeg er helt i front og oplever, hvor syg man kan blive, og alle de komplikationer, der kan opstå. Derfor kan jeg slet ikke forstå, at nogle mennesker stadig er så uvidende og bedrevidende og bare bliver ved med at være mange samlet, når nu Danmark er sat på vågeblus og i isolation for at hindre smitten. 

– Budskabet er klokkeklart; du kan være rask smittebærer, altså være syg uden at have symptomer, og derved smitte sårbare mennesker med nedsat immunforsvar. Alligevel er der mennesker, der ikke tager hensyn, og det er helt galt, når man skal handle. Corona-virus kommer igen til efteråret siges det, så jeg håber, at de fleste har lært noget af det, vi skal igennem nu, og at vi klarer krisen.  

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »