No menu items!
More
    lørdag, november 28, 2020

    Forside Nyheder Flymotorer på parkerede fly i lufthavnen skal startes og vedligeholdes

    Flymotorer på parkerede fly i lufthavnen skal startes og vedligeholdes

    Grundet Corona-situationen er der på nuværende tidspunkt ca. 100 fly parkerede på landingsbaner i Københavns Lufthavn. På trods af parkeringen skal flyenes motorer fortsat vedligeholdes. Det betyder at der fortsat vil være lidt larm i dagtimerne. Artiklen er opdateret med nye fotos som redaktionen har modtaget fra CPH.

    Som følge af Coronakrisen er der i øjeblikket er der cirka 100 fly som er langtidsparkeret på blandt andet landingsbanere i Københavns Lufthavn. Foto: CPH

    Tårnby Kommune oplyser at Miljøstyrelsen har givet lov til, at der startes for flymotorer i op til 30 minutter ad gangen, så motorerne stadigvæk kan virke, når flyene skal lette igen. Motorafprøvningerne skal så vidt muligt ske i dagtimerne. Styrelsen har også sagt ok til, at afprøve flymotorer i alle områder, hvor fly er langtidsparkerede.

    Foto: CPH

    Set i lyset af, at den normale lufthavnsdrift er reduceret til et absolut minimum, forventer Københavns Lufthavne hverken, at proceduren vil medføre overskridelser af grænserne for flystøj og terminalstøj eller medføre nævneværdige gener for lufthavnens omgivelser, skriver Tårnby Kommune afslutningsvis i deres meddelelse.

    Foto: CPH

    Must Read