lørdag, maj 30, 2020

Forside Nyheder Forskernes 7 gode råd til, hvordan du taler med dit barn om...

Forskernes 7 gode råd til, hvordan du taler med dit barn om corona

Når stressen stiger – som den gør for mange af os i øjeblikket på grund af corona-epidemien – bliver også børn opmærksomme på, hvad der foregår. Det er vigtigt både at anerkende og tale om børns bekymringer.

Brug et sprog, dit barn nemt forstår, når I taler om coronavirussen, lyder et af forskernes råd. (Foto: Videnskab.dk)

Det bedste, vi kan gøre, er at hjælpe vores børn med at finde hoved og hale i de konsekvenser, COVID-19 har, og hjælpe dem med at sætte tanker og følelser på deres bekymringer.

Det første, du kan gøre, er at spørge dit barn, hvad det har hørt om coronavirussen.

Virker dit barn ikke særlig bekymret, er en dybdegående samtale nok ikke nødvendig. Du kan nøjes med at minde om, at det er vigtigt at vaske hænder og minde om, at barnet skal sige til, hvis det bliver utilpas.

Hvis dit barn derimod virker bekymret for corona, kan du starte med at rette eventuel misinformation, det har opsnappet, og så huske at vise omsorg.

Herunder kan du læse nogle af de mest almindelige spørgsmål, forældre kan have i forhold til at tale med børn om COVID-19.

1. Bliver mit barn mere bange af at snakke om COVID-19?

Nej, det burde det ikke. Forældre bekymrer sig ofte for, om børn bliver mere bange, når man taler med dem om skræmmende, sociale problemer som corona-epidemien.

I virkeligheden har det ofte den modsatte effekt.

Som børnepsykologer bruger vi ofte udtrykket ‘name it to tame it’ (‘sæt ord på det for at kontrollere det’, red.).

Sætningen peger på, at når man identificerer bekymringer, taler om dem og får lagt en konkret plan for, hvordan man vil håndtere problemet, så har bekymringer det med at blive mindre.

Oplysning er et effektivt værktøj, som skaber forudsigelighed, der hjælper børn med at forholde sig til fremtiden. Det er særligt effektivt, når man skal have styr på angst eller frygt.

2. Hvor gammel skal mit barn være, før jeg taler om COVID-19 med det?

Det er forskelligt. Overvej først, hvor godt dit barn kan håndtere viden om COVID-19. Den information, du taler med dit barn om, bør tilpasses det individuelle behov.

En tommelfingeregel er, at børns evne til at forstå information om COVID-19 stiger i takt med barnets alder.

Når dit barn når skolealderen, har det sandsynligvis bedre kapacitet til at forstå og tale om det, der sker. Yngre børn kan dog stadig blive påvirkede, hvis de kan mærke, at deres omgivelser er påvirkede.

Til børn i alderen tre til seks år kan man eksempelvis formulere sig således: ‘Der er en virus i omløb, som gør folk syge. Vi passer bedst på, at vi ikke selv bliver syge ved tit at vaske hænder – og hey, ved du hvad? Lægen siger, at det er en god idé at synge imens!’

Børn, som er ældre end seks år, kan man godt have en mere dybdegående samtale med og forklare, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder og passe på med at røre sig selv i ansigtet (og indersiden af næsen!).

Til dem kan du sige, at virussen lever på de overflader, vi rører ved (også selvom vi ikke kan se dem). Rører vi derfor overfladen med vores hænder, som vi bagefter putter i mund eller næse, så kan virussen komme ind i kroppen og gøre os syge, og så kan vi smitte andre (for eksempel bedstemor eller bedstefar, som ikke kan tåle virussen så godt som os andre).

Den viden kan hjælpe dit barn med at forstå, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder og passe på med at røre sig selv i ansigtet.

3. Skal jeg fortælle mit barn, hvad symptomerne er?

Ja, især børn, som udmærket forstår det – eksempelvis børn i skolealderen.

Det er en god ide at gennemgå de mest almindelige symptomer for COVID-19, altså: feber, tør hoste, svimmelhed og vejrtrækningsbesvær og så videre.

Forklar også gerne, at der er forskel på den type vejrtrækningsbesvær, man kan opleve, når man dyrker sport, og den type, man kan mærke, når bare sidder ned eller går roligt rundt.

Opfordr dit barn til at sige til, hvis det mærker symptomer på sygdom. For en sikkerhedsskyld kan det være en god idé at tage barnets temperatur morgen og aften. Det kan være tryghedsskabende for børn at vide, at forældre har styr på situationen.

Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

4. Hvordan gør jeg frygten og bekymringen for COVID-19 mindre hos mit barn?

I det følgende afsnit præsenterer vi nogle strategier, som, vi ved, virker på børn med angst og bekymring generelt.

For det første er det en god idé at bruge alderssvarende sprog (eksempelvis ‘en ny virus, vi ikke ved så meget om’) og samtidig undgå katastrofesprog, som blot kan gøre børn mere stressede.

For det andet bør du undgå at dele dine egene bekymringer, mens dit barn lytter med. Kontroller helst din egen stress og angst, når du er sammen med dine børn.

For det tredje skal du også undgå, at dine børn bliver udsat for tv- eller mediedækning af COVID-19, når det eksempelvis kører som baggrundsstøj i hjemmet. Forskning viser, at det kan øge stres symptomer hos børn.

En fjerde strategi er, at få talt om, hvad I gør som familie for at holde jer raske – at I vasker hænder, aflyser ferie, undgår forsamlinger og bliver hjemme, hvis I føler jer syge.

Du kan også betrygge dit barn med, at kun meget få børn har været smittet, og at de kun har haft milde symptomer. Børn bliver trygge, når de føler kontrol (eksempelvis når de ved, hvad de skal gøre, og når deres liv er forudsigeligt).

Endelig skal du for det femte sørge for, at hverdagen ligner sig selv så meget som muligt, og at almindelige aktiviteter og rutiner for måltider, lure, mad- og sengetider fortsætter. Det er også med til at gøre hverdagen mere forudsigelig for børn.

Brug ekstra tid på aktiviteter, som skaber ro i familien, såsom at læse sammen, se film, spille brætspil og gå ture. Du kan også lave indendørs skattejagt til de yngste eller lave et teaterstykke, hvilket kan være en måde at bearbejde store følelser på.

Generelt bliver børn mere rolige ved at bruge tid med sine forældre.5. Er der tips og tricks til at få mine børn til at vaske hænder? 

Det kan være svært at få børn til at vaske hænder. Derfor er det en god idé, at gøre det til faste rutiner at vaske hænder, efter de har været på toilettet, før de skal spise, når de kommer ind udefra og hjem fra skole, og når de hoster og nyser.

Et tip er at synge en sang, mens I vasker hænder. Du kan også sætte barnets yndlingssang på højtaleren og danse lidt rundt imens.

Har du noget glimmer til at ligge, kan du strø lidt i håndfladerne på barnet og få det til at vaske det af.

6. Hvad siger jeg til mine børn, når børnehaver, skoler og fritidsaktiviteter er lukkede, eller vi bliver nødt til at gå i selvisolation?

Fortæl dem ærligt om situationen og med den rigtige information.

Du kan fortælle, at det er en sikkerhedsforanstaltning, der bliver taget, for at sikre, at virussen spreder sig langsommere.

Du kan sige noget à la: ‘Børn skal blive hjemme, fordi virussen spreder sig, når mange mennesker er sammen (som eksempelvis i skolen, red). Når vi bliver hjemme, er der flere mennesker, der bliver ved med at være raske, fordi virussen bliver spredt langsommere’.7. Hvilke aktiviteter kan jeg lave med mine børn, hvis vi er i selvisolation?

Som nævnt er det en god idé at holde fast i eksisterende rutiner – også selvom børnene ikke går i skole. Så ved barnet, hvad det kan forvente af dagen.

Det er en god idé at tage en snak om, hvordan, I forventer, hverdagen kommer til at se ud, mens I skal være hjemme.

At læse, være kreative, spille spil, lave mad eller bage er altsammen gode måder at fordrive tiden på.

Det er også vigtigt at blive ved med at bevæge sig. Det kan gøres ved at gå en tur udenfor, holde en lille indendørs dansefest, lave forhindringsbane eller yoga- og udstræksøvelser.

Endelig er det vigtigt at undgå, at dit barn kommer til at bruge mere tid bag iPad- eller computerskærmen, da det kan påvirke barnets helbred og søvn.

Selvom selvisolation kan være stressende for forældre, er det en gode idé at minde alle i familien om, at det kun er for en stund – det kan nemlig også være med til at holde humøret højt.

Kilde: Videnskab.dk

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Artiklen er skrevet af: Nicole Racine, Postdoc-forskningsstipendiat, University of Calgary og Sheri Madigan, Adjunkt, Canada Research Chair in Determinants of Child Development, Owerko Centre at the Alberta Children’s Hospital Research Institute, University of Calgary

Must Read

Endelig kan musikskolerne åbne igen

Dragør og Tårnby kommunes musikskoler har endelig fået lov til at åbne igen. Trods gode eksperimenter med fjerundervisning og virtuelle koncerter, er...