No menu items!
More
    onsdag, august 12, 2020

    Forside Erhverv Amager Bryghus: Det officielle dødsstød kom torsdag

    Amager Bryghus: Det officielle dødsstød kom torsdag

    Amagers verdensberømte bryghus har på én uge fået en ordentlig mavepuster og – endnu værre – et reelt “dødsstød”. Mens coronavirusset lukker markeder på stribe, sidder Amager Bryghus’ direktør Morten Lundsbak med lageret fyldt med øl og is i maven. Ifølge direktøren er tiden er inde til at tilbageholde egen løn, sprede risikoen og overveje, om nogen skal fyres.

    Amager Bryghus´ direktør Morten Lundsbak sidder med alvorlig mine i forhold til medarbejdere, egen og bryggeriets fremtid. Foto: Amager Bryghus

    “Det var reelt bare et spørgsmål om tid”, siger Morten Lundsbak til FødevareWatch.

    Inden Danmark lukkede grænserne og SAS sendte 4000 danske medarbejdere hjem havde direktøren på Amager Bryghus allerede fået en mavepuster af dimensioner. To af bryghusets vigtigste eksportmarkeder var allerede lukket ned og torsdag kom så dødsstødet i en meddelelse fra Politiet:

    Til dig, der driver restauration eller arrangementer
    Regeringen indfører 11. marts 2020 med virkning fra starten af uge 12 forbud mod at samle flere end 100 personer indendørs.
    (osv…)
    Vi opfordrer til, at natklubber, diskoteker, barer mv. holder lukket i hele perioden.

    Når folk ikke samles på barer og drikker øl så ender det med en nulomsætning og det er stort set den situation Amager Bryghus står i. Morten Lundsbak siger, ifølge FødevareWatch, at der fortsat er lidt gang i detailsalget og salg til specialbutikker, men langt fra nok til at kompensere for den generelle nedsmeltning på markedet.

    Foto: Amager Bryghus

    Amager Bryghus står tilbage med et fyldt lager af øl som oprindeligt skulle have fosset ud af italienske ølhaner på “Amager Beer Week” i Italien som løber af stablen – eller rettere skulle løbe af stablen i marts – men som nu altså står på lager i Kastrup.

    Ifølge Morten Lundsbak tikker hans sidste løn – indtil videre – ind på kontoen i april og for Amager Bryghus er “tiden inde til alvorlige overvejelser” ifølge Morten Lundsbak.

    Must Read