Huskøberne har fået færre boliger at vælge imellem i Dragør

Boligmarkedet i Dragør er på linje med resten af hovedstadsområdet ganske varmt og boligejerne kan ifølge vismænd, regeringen og Nationalbankens eksperter se frem til pæne stigninger i både 2020 og 2021. I 2019 blev der ialt solgt 205 villaer og rækkehuse i Dragør Kommune. Et tal som balancerer med 2018 hvor der blev handlet 206. Men udviklingen i udbuddet af boliger til salg ser ganske anderledes ud.

Primo februar 2019 var der i Dragør Kommune 121 boliger på ejendomsmæglernes salgslister. Et tal som primo februar 2020 er kommet helt ned på 89 viser en opgørelse fra Boligsiden.dk

Ifølge opgørelsen fra Boligsiden.dk toppede boligsalget for perioden 2011-2019 i 2015 med 211 solgte villaer og rækkehuse. Et tal som står i skærende kontrast til 2011 hvor der “kun” blev handlet 80.

Nedenfor kan du se en opgørelse over antallet af solgte villaer og rækkehuse i Dragør samt en opgørelse over udbuddet af villaer og rækkehuse med “til salg” skilt på for perioden 2011-2020:

Antal solgte villaer og rækkehuse 2011-2019

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
80 163 135 181 211 183 201 206 205

Antal villaer og rækkehuse til salg primo februar 2011-2020

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
135 156 94 97 80 83 80 96 121 89

 

Ugens Bolig: Stemningsfuldt fritidshus i Dragør

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »