lørdag, maj 30, 2020

Forside Erhverv - Dragør Lokale butikker skal være bedre til at tilpasse sig markedet

Lokale butikker skal være bedre til at tilpasse sig markedet

Vil lokale forretninger overleve, må de finde frem til det unikke, de kan tilbyde deres kunder i stedet for at give nethandlen og manglende lokalopbakning skylden for butiksdøden, skriver countrymanager Joachim Riis Bernickow i en artikel på LinkedIn. Han fremhæver Dragør-butikken EAST som en af dem, der har formået at finde opskriften på succes.

Søren og Nicklas (th) fra EAST of Copenhagen på Kongevejen i Dragør har fundet opskriften på hvordan en lokal detailforretning trives. Foto: DragørNyheder.dk

Af Pia Melander Guilbert

”Hvis kunderne ikke køber lokalt og støtter vores forretning, så må vi dreje nøglen om – Nethandlen dræber de lokale forretninger!”

Det er ofte budskabet, når forretningsindehavere står frem på TV eller i den lokale avis, mener Joachim Riis-Bernickow, der er countrymanager for tøjmærkerne Oscar Jacobson og Morris Stockholm. En kedelig tendens kalder han det i en artikel med overskriften ”Mangler dansk detailhandel selvindsigt?”, der kan læses på LinkedIn.

Hans eget svar er ja: Internethandlen og den manglende lokale støtte bliver ofte syndebukken, når butiksindehaver skal finde årsagen til deres manglende succes og udvikling.

EAST har fundet opskriften
Markedet har aldrig været hårdere, end det er nu, medgiver Joachim Riis-Bernickow, som har mere end ti års erfaring inden for detailhandel, men det ville det også være uden nethandlen:

”Hvorfor? Fordi mange forretningsindehavere etc., ikke har formået at følge med tiden og udviklingen i markedet. Modebranchen har aldrig været hårdere at gebærde sig i, end den er netop nu – Det er ´adapt or die´ for mange forretninger derude.”

Joachim Riis-Bernickow nævner også tre eksempler på fysiske forretninger, der HAR formået at tilpasse sig markedet ved at gå deres egen vej og tilbyde kunderne noget særligt. En af dem er EAST på Kongevejen:

”Hos EAST of Copenhagen er man inspirerende gode til at tænke nyt og ud af boksen, når det kommer til opdagelse af nye tilgange og metoder til at lykkes med sin forretning (…) man sørger altid for, at den tager sig visuelt godt ud og tilbyder kunden nye oplevelser med jævne mellemrum.”

Herunder kan du høre hvad Nicklas og Søren fra EAST selv siger om nøglen til deres succes.

Artiklen fortsætter efter videoen… 

Hjemmelevering som pendant til nethandel 
En del af EAST´ succes ligger også i det lokale engagement, hvor man ikke bare er synligog aktiv på sociale medier, men også ved at være sponsor i fodboldklubben og aktiv i gadelauget. mener Joachim Riis-Bernickow. Og så tilbyder EAST sine kunder en helt unik service:

”personlig hjemmelevering uden for forretningens normale åbningstider. Her har man erkendt, at nethandlen har en klar fordel, da de ingen åbningstider har. Når man som forretning tilbyder sine lokale kunder at troppe personligt op med varen på kundens bopæl, også efter åbningstiden, så bliver det bemærket og belønnet i lokalområdet.”

Og Joachim Riis-Bernickows fremtidsprognose for EAST lyder:

”Hvis drengene i Dragør fortsætter deres inspirerende arbejde, bliver det utvivlsomt et behageligt årti for EAST of Copenhagen.”

Læs hele artiklen her (åbner i nyt vindue i LinkedIn)

Læs også:

”I Dragør er vi gode til at handle lokalt”

Must Read

Endelig kan musikskolerne åbne igen

Dragør og Tårnby kommunes musikskoler har endelig fået lov til at åbne igen. Trods gode eksperimenter med fjerundervisning og virtuelle koncerter, er...