No menu items!
More
    søndag, januar 24, 2021

    Forside Historie Baggersmindelejren - Lejren afleveres tilbage

    Baggersmindelejren – Lejren afleveres tilbage

    Den oprindelige militærlejr blev fra 1916 blev købt af Frelsens Hær. I sommeren 2020 kan man markere, at der er 100 år siden, at den første sommerlejr åbnede. I årene 1943-47 var lejren beslaglagt og anvendt af andre. Her kommer 3. del i fortællingen om Baggermindelejren.

    Julegaver fremstillet af tyske flygtninge i Baggersmindelejren på Fælledvej. (Foto: Poul Petersen, Maglebygård, Kinkelgade).

    Af Dines Bogø

    Flygtningelejr
    Fra foråret 1945 var lejren blevet anvendt som flygtningelejr. Først af Den tyske Værnemagt og efterfølgende af Flygtningeadministrationen under Indenrigsministeriet.

    Lejren var nr. 80, der var oprettet i Storkøbenhavn. Internt fik den også nr. 03-01. D.v.s. lejr nr. 1 oprettet i Søndre Birk.

    Julegaver til børnene er fremstillet i lejren. (Foto: Poul Petersen).

    Det var altid en dansk lejrchef, der havde ansvaret for en lejr. H.F. Nilsson fra Kastrup var meget vellidt af flygtningene. Han fortolkede reglerne på en fornuftig måde. Det mindskede gnidningerne og Nilsson overlod som meget som muligt den daglige ledelse til den tyske lejrchef inden for pigtråden.

    Han tillod, at flygtningene fik lov til at lave krybbespil, fremstille julegaver m.v. og den lokal fotograf Poul Petersen fra Maglebygaard blev inviteret til at se de udstillede hjemmelavede julegaver.

    1945-47. Værnepligtigt mandskab fra Ingeniørregimentet på Baadsmandstrædes Kaserne, Christianshavn havde den ydre vagt omkring Baggersmindelejren. I juni 1986 fejrede man 40 års soldaterjubilæum sammen med hoteldirektør Ejner Johnsen på Dragør Badehotel. På dagen var de gamle soldaterkammerater i bus rundt på Sydamager til de forskellige forlægninger, hvor de havde haft vagt i 1946. Det var heldigvis sjældent dengang, at der var brug for de skarpladte geværer. Et par gange i andre lejre havde det været nødvendigt at skyde varselsskud, når opstemte herrer forsøgte at trænge gennem pigtråden ind i lejren. (Foto: Ejner Johnsen).

    Nye beboere
    På et tidspunkt ændrede lejren status som general tysk flygtningelejr til ”Lejr for Uregerlige Kvinder”.

    Kvinderne, der fra andre lejre, blev flyttet til den lejr, havde måske deltaget i “samkvem” med danske mænd eller der kunne være tale om overtrædelse af andre forordninger, f.eks. tyveri, slagsmål eller demonstrationer.

    Det var strengt forbudt for vagtmandskabet ved alle lejre, at ”fraternisere” (omgås en fjende, tæt eller venskabeligt). Al samtale eller nærmere kontakt blev straffet hårdt for begge parter på hver side af hegnet.

    1950-60. Bygningen med de mange skorstene var i 1943-45 barak for officerer. Bygningen i forgrunden ved indkørslen, op mod Hovedgrøften, var vagtbygning i 1945-47 for dansk militær. Bygningen lå uden for pigtråd, der var om lejren. Oprindelig var det en vaskebarak. Bygningen blev nedrevet for ca. 30 år siden. (Fotoarkiv: Frelsens Hær).

    Myndighederne havde fået opsat flere rækker pigtråd omkring lejrene, da det var blevet konstateret af de først opsatte primitive stormaskede trådhegn ikke forhindrede fysisk kontakt.

    Vagtmandskabet skulle være særlig hårdføre, da mange af de internerede kvinder brugte alle kneb for at lokke de stakkels unge mænd i uføre. Enten fordi kvinderne gerne ville have cigaretter, bedre forplejning eller ”underholdes”. Det blev ligefrem en sport, at prøve at forvirre vagterne. De unge og yngre kvinder gik tæt til hegnet, tiltrak sig vagtens opmærksom og afslørede så pludselig, at de kun var iført en overfrakke.

    Faldt man for fristelserne kostede det vagten 1 måned i Nyborg Statsfængsel og flygtningepigen kom i isolation. Fra lejrene i Dragør ved man, at det lykkedes flere piger at komme til bal med vagterne og ligeledes flytte hjem til dem i kortere perioder.

    Afviklingen
    På Sydamager var der på et tidspunkt i 1946 over 4.000 flygtninge. For 72 år siden nedlagde man lejrene på Sydamager. Flygtninge blev enten hjemsendt med tog fra København, kortvarigt overflyttet til den meget store lejr på Kløvermarken på Amagerbro eller flyttet til opsamlingslejre i Jylland.

    Den sidste flygtning blev hjemsendt fra Kolding præcis fire år efter, at den første flygtning den 15. februar 1945 kom til Danmark.

    Baggersmindelejren blev endelig nedlagt som flygtningelejr den 1. juni 1947 og igen overdraget til ejeren Frelsens Hær.

    Baggersmindelejren. (Fotoarkiv: Frelsens Hær).

    Bygningerne er flere gange siden blevet renoveret og forbedret.

    Børnene nød at være på landet og mange nye venskaber blev stiftet. (Fotoarkiv: Frelsens Hær).

    Læs også:

    Baggermindelejren – del 1

    Baggermindelejren – del 2

     

    Must Read

    Hestetyven. Spionen fra Amager. Del 1

    Den efter besættelsen meget omtalte spion boede meget af sin tid på Amager. Hestetyvens borgerlige navn var Christian...