No menu items!
More
    torsdag, juli 2, 2020

    Forside Historie Baggersmindelejren - Frelsens Hær i 100 år - del 2

    Baggersmindelejren – Frelsens Hær i 100 år – del 2

    Hvad er så Baggersmindelejren? En militærlejr fra 1916, der fra start fik navnet med to ”gg”. Det hedder den stadig, selv om militæret burde have været mere omhyggelige med deres kort og navngivning af gårde. Her kommer anden del om Baggermindelejren.

    Af Dines Bogø

    Hvad skete der med lejren, da 1. Verdenskrig sluttede og Krigsministeriet kunne hjemsende ”Sikringsstyrken”? De mange indkaldte til ”Sikringsstyrken” var måske medvirkende til, at Tyskland ikke dengang blev fristet til at udvide krigen til Danmark.

    Lejren opføres i 1916
    Arealet, hvor militæret på Sydamager opførte den ene af de fem baraklejre i 1916, lå på Strandvanggårds jordlodder. Arealet ligger på vestsiden af Fælledvej og det var tilkøbt i 1876. Lejren bestod oprindelig af 11 større og en del mindre bygninger. I en af de større bygninger, var der indrettet KFUM-soldaterhjem.

    Lejrene skulle erstatte teltlejre og privat indkvartering på gårdene.

    Lazaret

    Foto er fra 1946, men lejren så også sådan ud, da den blev opført i 1916. Der er kommet lidt mere bevoksning. De allierede soldaterne, der ankom til Store Magleby Station i januar 1919 gik ad Kinkelgade til Fælledvej. Lokale drenge tjente et par øre, når de hjalp med at bære oppakningen. (Foto: Sylvest Jensen).

    En kort periode i begyndelsen af 1919 blev Baggersmindelejren anvendt som lazaret for tidligere allierede krigsfanger, der var på vej fra Tyskland til deres hjemlande. Tidligere franske og belgiske krigsfanger boede i lejren.

    De allierede soldater kom fra Tyskland og skulle videre til deres hjemlande. Midlertidigt var de indkvarteret bl.a. i tidligere danske militærlejre. Udsnit af liste med krigsfangergrave på Assistens Kirkegård).

    De sårede var blevet sejlet fra Tyskland til København i mindre skibe, og herfra skulle de så med større skibe sendes videre hjem til deres respektive lande, Frankrig, England, Italien og Belgien.

    Medens man ventede på skibslejlighed, blev de tidligere krigsfanger og sårede soldater anbragt bl.a. i baraklejre ved København. De soldater, der døde i Baggersmindelejren, blev begravet på Assistents Kirkegård i København.

    Salg til Frelsens Hær
    Efter at gårdejer Christian Petersen på Strandvanggaard havde afviklet lejeforholdet med Krigsministeriet, købte Frelsens Hærs Bygge- og Forenings Aktieselskab jordstykker og bygninger den 22. oktober 1919 for 15.000 kr.

    I sommeren 1920 kunne Frelsens Hær byde velkommen til de første børn i Baggersmindelejren. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).

    Efter en gennemgribende istandsættelse kunne man den 3. august 1920 åbne lejren for de første 70 børn.

    Lejren skulle bruges til sommerophold for ca. 115 børn. Disse var der i 28 dage, og i hver sæson var der 3 hold børn.

    Baggersmindelejren lå ideelt i forhold til København. Der var togforbindelse med Amagerbanen til Store Magleby jernbanestation. Kongelunden var lige i nærheden, og der var kun få hundrede meter til badestranden. Et pragtfuldt sted i landlige omgivelser.

    1940-47
    Af sikkerhedsmæssige grunde ophørte Frelsens Hær med at sende børn på sommerlejr til Dragør, da Danmark blev besat i 1940.

    Den tyske Værnemagt beslaglagde den 29. august 1943 de tre krudthuse på Sydamager og den tomme Baggersmindelejr blev beslaglagt i eftersommeren 1943.

    Tyskerne kaldte lejren for ”Backersminde” og anvendte den til indkvartering af mandskab, der var under uddannelse, bl.a. for at blive sendt til Østfronten.

    Inden kapitulationen havde Den tyske Værnemagt anbragt en del af deres flygtede landsmænd i lejre i og uden for København. Efter en “Führerbefaling” begyndte civilbefolkningen at forlade Østpreussen i januar 1945. Fra 15. februar til medio maj 1945 ankom ca. 1/4 million flygtninge til Danmark. Heraf blev 90.000 indkvarteret i Storkøbenhavn. Tyskerne anvendte stavemåden “Backersmindelejren” og den stavemåde blev anvendt til og med 1947.

    Fra foråret 1945 anbragte Den tyske Værnemagt mange af deres flygtede landsmænd fra Østpreussen i danske skoler, idrætshaller m.v. I et begrænset omfang blev flygtningene også anbragt i de kaserner og forlægninger, som tyskerne havde beslaglagt eller opført til deres egne tropper.

    Sorte områder er tysk beslaglagte marker i Store Magleby. Området med baraklejre eller felthangarer. Røde tale angiver antal tyske flygtninge i de fem lejre. (Kort: Rigsarkivet).

    Efterhånden som skolerne i Københavns kommune var blevet beslaglagt, blev flygtningene fordelt til omegnen. På Sydamager foregik indkvarteringen i første omgang i to baraklejre på Fælledvej nr. 132 og 281, henholdsvis Baggersmindelejren og den tyskopførte ”Krokodillelejr”.

    Da de tyske tropper begyndte hjemmarchen den 6. maj 1945 blev de civile tyske flygtninge efterladt. Efter ordre overtog Modstandsbevægelsen bevogtningen af alle skoler, lejre m.v., hvor der var indkvarteret flygtninge.

    30. september 2007. Da de første modstandsfolk den 6. maj 1945 rykkede ind i lejren fortalte flygtningene, at de ikke havde fået mad i flere dage. Forrådskammeret i bunkeren ved indkørslen til lejren var aflåst og de turde ikke bryde døren op. (Foto: Dines Bogø).

    Flygtningelejr

    1946. Lejr nr. 80. Flygtningelejr “Backersminde”. (Foto: dansk lejrchef Hans Frithiof Nilsson).

    Baggersmindelejren (som i den periode fortsat hed Backersmindelejren) var også fra starten en blandet lejr bestående primært af kvinder og piger i alle aldre samt drenge under 14 år og mænd over 60 år.

    Mødre og børn i “Backersmindelejren”. (Fotosamling har tilhørt lejrchef H. F. Nilsson, arkiv Dines Bogø).

    Da man efterhånden fik indkaldt værnepligtigt mandskab overtog danske soldater bevogtningen af de fleste lejre. Baggersmindelejren blev bevogtet af ingeniørtropper, der havde kvarter på Bådsmandstræde Kaserne på Christianshavn.

    I alle lejre var der skolestue. I de større lejre var der desuden værksteder, kirke, sygeafdeling m.v. Skolestue i Backersmindelejren. (Foto er taget af Flygtningeadministrationens fotograf, der besøgte de fleste lejre i 1946).

    På et tidspunkt var der indkvarteret 250 flygtninge i Baggersmindelejren, der var en af de mindre lejre. Den 28-årige luftværnsassistent Hans F. Nilsson fra Kastrup var dansk lejrchef både for denne lejr og Krokodillelejren. I lejrene havde tyskerne internt deres egen administration med en tysk lejrchef.

    Lejr: Backersmindelejren. Flygtningelejr 1945-47. Bevæbnede vagter uden for lejren. (Fotos: Ejner Johnsen og Flygtningeadministrationen).

    Lejren ændrer status
    På et tidspunkt i 1946 ændrede lejren status. Nu blev lejren udelukkende anvendt til internering af ”Uregerlige kvinder”. Nærmere om det og afviklingen af flygtningelejren i Del 3.

    Her kan du læse første del i historien om Baggermindelejren 

    Must Read