Gallapremiere på Dragør Revyen

Gallapremiere på Dragør Revy fredag den 4. oktober 2019. En revy med liv og tempo på Dragør Fort.

Af Dines Bogø

Inden revyen

Mange af gæsterne havde benyttet lejligheden til at spise middag på fortet. Allerede her var stemningen høj. Flere menuer. Vi, der fik stegt flæsk, kan bestemt rose køkkenet.

Revyens instruktør, Thomas Findval Sølvskov og Bo Madsen, der er kommet fra det nordlige Amager for at være med til Gallapremieren. (Foto: Dines Bogø).

Hurtig betjening og særdeles velsmagende.

Tv. Lis Madsen, Bo Madsen, Kirsten Ehlers. Th. Dines og Lene Bogø, Claus Ehlers. “Kan i huske revyerne på Skolen ved Vierdiget” eller de kendte Dragørsange og monologer, der er skrevet til revyer i Dragør?

Instruktøren Thomas Findval Sølvskov var rundt ved bordene og hilste på gæsterne. Der blev svaret på mange spørgsmål og talt om revy ”dengang og nu”. Lidt også om fremtiden.

John og Andreas fanget i en kort pause i køkkenet. Begge med til at gøre besøget på fortet til en god oplevelse. (Foto: Dines Bogø).

I 1925 blev den første gang revy spillet i Dragør. Det er også beskrevet i 90 års jubilæumsbogen.

Mere en 30 korte og lange indslag. Højt tempo og skuespilerne er helt i top. Dygtige og replikker er parat. Musik og teknik passer perfekt.

Skuespillerne hører til den unge generation, hvor alderspræsidenten er bare 27 år. Det mærker man ikke. Alle indslag virker, som om de var fremført at rutinerede, der har spillet revy i mange år.

Det unge veloplagte hold i Dragør Revyen. (Foto Mette Lyck).

En del af numrene er kædet sammen med små indslag, der er skrevet af afdøde Axel Lange. Axel skrev i mange år muntre satireindslag til revyen.

Gitte og Kim Dupont sammen med Lisbeth Dam Larsen. (Foto: Dines Bogø).

Fire kommunalbestyrelsesmedlemmer havde valgt at være med til Gallapremieren. De blev ikke ”ristet”, men deres partikammerater fik under stor moro et par små hip med på vejen.

Der må gerne komme mere af den type indslag, da vi nu kender vores politikere bedre end tidligere. De er mere online på de sociale medier og nu også direkte på Live-Tv fra Byrådssalen ca. en gang om måneden.

Der var et indslag med en isforretning på havnen. Indehaveren, der er viceborgmester, sælger is. Man kan ikke betale kontant. Måske kan man, som kunden, der var borgmester, betale med lidt udvalgsposter, andre ”ben” eller løfter om støtte til viceborgmesterens partiprojekter?

Noget med en kamp om en borgmesterkæde og is på havnen man kan forhandle om. (Foto: Dines Bogø).

Her var vi tæt på numrene i de gamle revyer, hvor borgmester og partiformænd blev spiddet.

Ikke en Dragør Revy uden gæs på en eller anden måde. (Foto: Dines Bogø).
I pausen. Morten og Helle Dreyer sammen med Birgit Winkler. Birgit har selv spillet med i Dragør Revyen. (Foto: Dines Bogø).

Der var også i år igen hip til anden viceborgmester og til en partiformand, der måske stadig går rundt og leder efter en borgmesterkæde. Det var indslag i et af Susanne Grønbechs numre, der hedder ”Gæt & Grimasser”.

Lis Madsen, Claus og Kirsten Ehlers er altid med til Gallapremieren. (Foto: Dines Bogø).

Revyen sluttede af med sangnumre i Shu-bi-dua stil og Dragørvisen.

Op til Gallapremieren har der været flere udfordringer, som det hedder på nudansk, men det hele er faldet på plads. Tillykke med Dragør Revyen.

Kim Dupont, der for andet år i træk havde succes med Kulturnatten, hygger sig med Ebbe Kyrø. Det var ikke politik, de talte om, men den gode stemning på fortet. (Foto: Dines Bogø).
Morten Dreyer er altid god for en historie. Mon Kim Dupont tror på alt? (Foto: Dines Bogø).

Se mere om revyen og billetter på www.dragoerrevyen.dk

I en revy skal der være et nummer, der spiller på misforståelser, hvor flere emner blandes sammen. Pikant og elegant skrevet og fremført. (Foto: Mette Lyck).
 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »