No menu items!
More
    fredag, september 25, 2020

    Forside Kultur - Dragør Nu kan du melde dig til rytmik og musik for de mindste

    Nu kan du melde dig til rytmik og musik for de mindste

    Babymusik og rytmik på Dragør Musik- og Kulturskole begynder den 2. september og der er stadig ledige pladser. Fællesskaber gennem musikken med dit barn er noget af det mest givende for både barn og forælder, oplyser skolen i en pressemeddelelse.

    Dragør Musik- og Kulturskole tilbyder to hold til de allermindste – nemlig babymusik for 3 måneder til 7 måneder og fra 8-12 måneder.

    Til babyrytmik kan du få inspiration til, hvordan du kan stimulere din baby musikalsk, motorisk og sprogligt. For det lille barn er det dejligt og trygt at høre mors og fars stemme, da de kender og har lyttet til den siden fostertilstanden. Derfor vil der blive sunget en masse sange, der er så enkle, at man hurtigt kan lære dem og bruge dem naturligt i hverdagen derhjemme.

    Udover sang og bevægelse vil der også være en masse og lege med chiffontørklæder, rasle æg, bolde, bamser, faldskærm. Der er tre rytmikhold som er delt op efter børnenes udviklingsniveau i aldersgrupper. De 1-årige, de 2-3-årige og de 4-5-årige. På de tre hold vil undervisningen været rettet mod lige netop denne aldersgruppes udviklingsstadie og stimulerer børnene i deres udvikling, samtidig med de har det sjovt med sine forældre.

    Igennem rammelege, sange, rim og remser, små instrumenter, bevægelse og sansemotorisk stimuli indføres barnet i musikkens univers. Helt naturligt styrkes samtidigt det lille barns motorik, så det siden vil få nemmere ved at tilegne sig instrumentfærdigheder og dets sproglige udvikling vil blive stimuleret.

    Undervisningen foregår i Glassalen i Hollænderhallen på tirsdage.

    Du kan læse meget mere og tilmelde dig via Dragør Musik- og Kulturskoles hjemmeside

    Must Read

    Hastighedskontrol i uge 39

    Fra i dag og resten af ugen kører politiet en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser, ikke bare i Dragør og Tårnby, men hele...