Hvad binder et samfund eller en nation sammen? Det kan være mange ting. Visuelle symboler kan have stor betydning for sammenhængskraften og for fællesskabet.
Det belyses i denne tredje del af ”Historisk tema” om bysegl, symboler og branding. (Du kan læse del 1 og 2 sidst i artiklen)
Af Claus Ehlers
Amager består af forskellige samfund, som alle har en righoldig historie.
Christianshavn som befæstningsby, som købstad og som en del af København.
Sundby som en del af Tårnby Kommune, som selvstændig bykommune og som indlemmet i København.
Tårnby med Amagers ældste kirke, som landkommune og som forstadskommune med Danmarks største lufthavn.
Store Magleby som Hollænderbyen med selvstyre gennem generationer og som Københavns spisekammer.
Dragør som betydende søfartsby og nu som idyllisk bysamfund som ”Perlen ved Øresund”.
Og endelig Amager i sig selv, som er ved at opleve en ny storhedstid som attraktivt boligområde med enestående natur.
De mange samfund har haft visuelle symboler for deres tilhørsforhold, som belyses i de tre dele af ”Historisk tema”.
Byvåbener tegn og symboler på Amager
Det første egentlige byvåben på Amager kan henføres til begyndelsen af 1600-tallet.
I 1618 udskrev Kong Christian den 4. en særskat for at kunne finansiere en ny by på Amager med ordene: ”Her på vort land Amager en befæstning at lade forfærdige, vor skibsflåde, tøjhus, slottet og den gamle by til defension og forsikring”.
Amager havde på det tidspunkt i alt ti små landsbyer med Hollænderbyen Store Magleby som den største. Byen Christianshavn blev således som ny by nr. 11 i rækken.
Byen Christianshavn voksede bag de beskyttende volde, og i 1639 var den blevet så stor, at Christian den 4. gav byen bevilling som købstad. Købstadsbevillingen var gældende for byen Christianshavn ”på vort land Amager”.
Blandt privilegierne nævnes som et særligt punkt, at de danske bønder på Amager får en ugentlig torvedag hver lørdag.
Som købstad fik Christianshavn sit eget byvåben, og Christian den 4. har utvivlsomt haft en finger med i spillet ved udformningen.
Christianshavns byvåben fra 1639, da byen fik privilegie som købstad. De to kanonrør gennem bymuren markerer, at der er tale om en befæstet by.
Christianshavn udviklede sig herefter med større styrke, og byen oplevede et højdepunkt under stormen på København i februar 1659, hvor byen forsvarede sig succesfuldt mod de svenske stormtropper.
Byens befolkning var forstærket med de mange bønder fra Amager, der var flygtet ved svenskernes fremrykning. Det er ingen overdrivelse at påstå, at Christianshavn ved den lejlighed reddede Danmark. For hvis Christianshavn var faldet ville hele byens hovedstad være faldet, og det ville være slut for Danmark med at være en selvstændig nation.
Christianshavn ophørte som købstad på Amager i 1674, da byen mistede sit selvstyre efter pres fra Københavns Magistrat, ved at Kong Christian den 5. enevældigt ”inkorporerede” Christianshavn som hovedstadens 11. kvarter.
I 1648 fik Amager sit eget segl visende en hvid kirke med rødt tag og et lille spir. Karakteristisk for dette segl er en krone på kirkens tag som tegn på, at hollænderne hævdede, de hørte ind under kronen og var ”Kongens Amagere”. Selve kirkens udformning er af symbolsk art, og hidrører ikke til en bestemt kirke.
Seglet er betegnet som Amagers våben og er gengivet blandt andet i fanen for Sundbyernes Handelsforening.
Ligeledes i 1648 kan man tidsfæste Hollænderbyens segl. I seglet er omskriften ”Grote Maglebiv”. Det viser en engel, der foran holder et skjold med et anker i sølv på blå bund. Ankeret kendetegner et af byens erhverv i søfarten.
Et særligt segl er det såkaldte amtssegl som blev anvendt ved underskrivning af domme og alt, hvad der hørte ind under birket dvs. retskredsen. Det siges, at amagerhollænderne fik deres segl på en ejendommelig måde.
Hollænderbyens Schout ville ikke rette sig efter en kendelse fra amtmanden, ”da han ikke kendte amtmandens segl”. Amtmanden gav derfor amagerhollænderne et særligt segl, ”som de måtte kendes ved”. Det viser en ”Amager i fuld Corpore”, dvs. man ser en mand i fuld skikkelse.
Dragør hørte ind under hollænderkoloniens retsvæsen, men fik i første omgang kommunalt selvstyre. Efterhånden skaffede hollænderne sig myndighed over byen, også med hensyn til skibsfarten. I 1674 havde Hollænderbyen og Dragør sogn, menighed og birk fælles. Først i 1717, næsten 200 år efter hollændernes ankomst, blev Dragør endelig selvstændig.
Dog var Store Magleby og Dragør ét sogn helt frem til 1954. Altså 70 år efter opførelsen af Dragør Kirke.
Tårnby fik først sit byvåben i 1952. Det store tårn, der dominerer byvåbenet, henviser til kommunens navn. Ifølge Tårnby kommune har man tidligere troet, at Tårnby var opkaldt efter et middelalderligt fæstningsværk, som biskop Absalon skulle have anlagt på Amager.
Det er ganske vist ikke korrekt. Kommunenavnet ”tårn” stammer fra ordet torn eller tjørn. Tårnby betyder formentlig ”tjørnebyen” eller ”bebyggelsen ved tjørnekrattet”. Men for et så karakteristisk navn som Tårnby er det naturligvis oplagt at bruge et tårn som bomærke. Det giver en klar og enkel sammenhæng mellem byvåben og kommunenavn.
Byvåbenets to kirkeklokker symboliserer de to kirkesogne, Tårnby og Kastrup, som fandtes, da byvåbenet blev tegnet. Byvåbenets farver har ingen særlig symbolsk værdi.
Det byvåben som hænger i Festsalen på Københavns Rådhus uden navneangivelse er Amagers våben. Men hvordan er det gået til, at Amagers våben indgår som en del af byvåbnerne for Danmarks Købstæder? Og at våbenet har været ophængt i Festsalen?
Læs også:
