Et politisk juleeventyr fra Peter Læssøe

Viceborgmester og Kommunalbestyrelsesmedlem Peter Læssøe (Liste T) har skrevet et juleeventyr om den lille kommune på det sydlige Amager, nærmere betegnet Dragør. Målt på årets debatter vil mange nok huske 2018 som en politisk gyserfilm, men Peter Læssøe har pakket året ind i “pænt” gavepapir og sender en julehilsen til sine politiske kolleger. Du kan læse eventyret under billedet.

Et lille juleeventyr?

Der var engang en lille kommune på det sydlige Amager. I den lille kommune havde politikere og borgere i mange år haft vanskeligt ved at udnytte de mange kompetencer og ressourcer, som var til rådighed. Man blev hurtigt indbyrdes uenige og isolerede sig i lukkede cirkler, hvor man gang på gang tog beslutninger, som ikke var gennemtænkte. Derfor kom kommunen igen og igen i økonomiske problemer, og resultatet var, at alting blev meget kortsigtet og uden retning og uden den kvalitet, som borgerne i den lille kommune forventede.

Særligt i 2018 tog politikerne et helt arsenal af dårlige og uforståelige beslutninger, som ingen var tjent med. Vandland, SFO-flytninger, lukning af institutioner, forringet ældrepleje m.m. Det var større strukturelle beslutninger, uden at de var baseret på grundige analyser, scenarier og worst-case betragtninger, og de havde store konsekvenser for flere tusind borgeres hverdag og for mange ansatte.

Det lille lokalarkiv

Et eksempel på en uforståelig beslutning var lukningen af kommunens lokalarkiv. Her havde arkivets leder 8-9 højtuddannede ’medarbejdere’ at trække på, de var alle frivillige, og de havde i deres omgangskreds yderligere venner og bekendte at trække på, hvilket gjorde det lille lokalarkiv, trods kun en lønnet medarbejder, til Danmarks måske største og mest begavede lokalarkivorganisation, som både museer og foreninger kunne trække på. Der var tilmed et livligt samarbejde med andre aktører i kommunen.

Men da man på papiret kun havde en medarbejder og et meget stort hus (lokalarkivet på Stationsvej), besluttede et flertal af politikere at flytte lokalarkivaren til biblioteket og leje lokalarkivhuset ud uden at vide, hvor arkivalier og frivillige skulle have plads.

Det skete uden at inddrage hovedpersonerne og på et meget løst grundlag uden forståelse for den reelle situation og den uformelle organisation. Det blev en forandringsproces, som ingen troede, der ville komme noget godt ud af, og det var yderst tvivlsomt, om der kom gevinster eller driftsbesparelser ud af øvelsen.

De ansvarlige

Et særligt ansvar påhvilede de rutinerede medlemmer, der stod bag beslutningerne: Eik + Helle + Allan og Morten – de kendte til livet i en kommunalbestyrelse, sagsbehandling, forretningsgange m.m. og burde have vidst bedre.

Hvorfor sørgede de ikke for et ordentligt grundlag for de vidtrækkende beslutninger? Og hvorfor inddrog de ikke borgerne i en dialog om deres tanker? I stedet bad de forvaltningen om at eksekvere deres beslutninger inden for ca. 10 uger – med inddragelse af medarbejdere, der i visse tilfælde skulle afskediges.

De rutinerede politikere udlevede mottoet om, at virkelig dårlige og upopulære beslutninger skal tages det første år i en kommunalbestyrelsesperiode – for så kan vælgerne ikke huske det, når vi skal til kommunalvalg næste gang!

Men en dag …

.. indser borgmesteren, at vi er nødt til at gøre det anderledes. Vi er nødt til at prioritere og arbejde mere langsigtet og inddrage alle de kompetencer, som kan og vil deltage. De vigtige personer og interessenter omkring lokalarkivet skulle have været inddraget i hele processen og have skabt en fælles vision og målsætning for lokalarkivets arbejde og lokaler – selv i en sparetid. Vi er nødt til at definere, hvad vi mener med kvalitet i de tilbud, som borgerne har sat os til at levere. Vi er nødt til at skabe kvalitet i de kommunale arbejdspladser for at uddanne, fastholde og tiltrække gode kvalificerede og omsorgsfulde medarbejdere. Vi er nødt til at skabe kvalitet i de processer, som skal føre til forandringer for borgerne. Og da kommunen har begrænsede ressourcer, indser borgmesteren, at prioritering er det første sted at starte.

Borgmesteren beder sin forvaltning om at være økonomisk tilbageholdende, indtil man har udpeget de 2-3 steder, hvor forandringer vil gøre den største økonomiske forskel, og hvor man kan gøre en positiv forskel for borgerne. Borgmesterens folk får identificeret alle relevante medarbejdere, frivillige, virksomheder, organisationer inden for de 2-3 områder – og alle får mulighed for at komme med input til både problematisering, behovsafdækning, samt formulering af visioner og målsætninger – der bliver afholdt fysiske møder, hvor alle kan komme til orde, og inputtet fra de mange forskellige aktører bliver struktureret og delt, så processen er gennemsigtig for alle.

Inddragelse bliver nøgleordet

Som noget helt nyt inddrager borgmesteren alle medlemmer af byrådet i beslutningsprocessen – fra start til mål. Alle medlemmer, der ønsker det, kan få medindflydelse, og alle deltager i den vanskelige fase, hvor man skal vælge til og fra. For at kommunalbestyrelsen kan øve sig i den vanskelige kunst at tage svære beslutninger sammen, foreslår borgmesteren, at kommunalbestyrelsens første opgave er at finde ud af, hvordan man i bestyrelsen kan få højere kvalitet i beslutningerne, og hvordan kommunalbestyrelsen kan spare 5 % i honorarer og udgifter til dem selv. Overraskende lykkes det på kort tid den dygtige borgmester at skabe sammenhold, højere kvalitet og en besparelse på 10 %.

Borgmesteren er klar over, at skal man lykkes med at forandre, må man starte med sig selv. Og borgmesteren ved også godt, at det betaler sig at investere megen tid i drøftelser med de andre politikere, som jo meget ofte er uenige med borgmesteren. Hvis processen er i orden, vil alle fornuftige mennesker acceptere, at beslutningen måske ikke er lige optimal for alle. Men alle skal kunne se sig selv i beslutningen.

Således opmuntret tager borgmesteren næste skridt – nu skal borgerne være med. Borgmesteren har fundet midler, som kan investeres i det første projekt, som borgerne skal deltage i. Borgere med forstand på og interesse i det første projekt bliver udpeget, og borgmesteren er sågar så modig, at en borger bliver formand for det udvalg, der bliver nedsat til at skabe resultater inden for få måneder. Formanden får sammen med udvalget identificeret og defineret, hvad opgaven går ud på og projektet får en vision og målsætning.

Det viser sig, at fordi der er relevante ressourcer til at gennemføre projektet, bliver det en succes for både borgmesteren og hele udvalget. Nu er borgerne tilmed overbevist om, at det er tiden værd at indgå i et samarbejde med politikerne og kommunens medarbejdere om svære projekter.

Et ægte eventyr

Efter de første seks måneder er det lykkedes borgmesteren at få gennemført 2 vigtige projekter – et internt med deltagelse af hele kommunalbestyrelsen og et borgerledet projekt. Begge projekter har resulteret i bedre økonomiske resultater end formuleret i projekternes målsætning, og endnu vigtigere har projekterne lært både politikere og borgere, hvordan kommunen i fremtiden kan tackle større forandringsprojekter meget bedre. Det er her, den virkelige gevinst ligger begravet.

Nu kan borgmesteren tage næste skridt og tænke langsigtet og mere offensivt og ambitiøst. Kommunen skal udnytte den styrke, det er at være en mindre kommune med meget ressourcestærke borgere. Derfor formulerer borgmesteren en målsætning om, at vi i vores kommune skal have Danmarks bedste institutioner og folkeskoler samt Danmarks bedste ældrepleje.

To nye projekter bliver nedsat efter samme model med inddragelse af relevante borgere, og efter 6 måneder kan de levere de første synlige resultater. Igen har borgmesteren fundet de nødvendige ressourcer til at sætte projekterne på skinner.

Efter 2 år kan borgmesteren konstatere, at kommunen har opnået de ønskede resultater. Sammen med borgerne har borgmesteren og kommunalbestyrelsen opnået markante fremskridt, og kommunen er nu blevet en magnet for nye medarbejdere, der gerne vil være en del af det gode arbejdsmiljø og den arbejdsglæde, som det er rygtes uden for kommunegrænsen, at man har. Der er kommet styr på økonomien, og både borgere og politikere kan måned for måned følge med i, om der skal justeres i det løbende forbrug. Det er nu på tide at prioritere de næste store projekter for kommunen.

Epilog

Kære borgere i Dragør Kommune – jeg vil gerne på vegne af hele Liste T ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Vær sikker på, at Liste T arbejder støt, vedholdende, ambitiøst og målrettet for at skabe et nyt eventyr for borgerne i Dragør Kommune.

Med venlig hilsen
Peter Læssøe
Viceborgmester
Kommunalbestyrelsesmedlem for Liste T

 

Seneste artikler

Foto: TorbenStender.

Trippeludstilling

Udstilling med Yvonne Wiese, Bettina Fellov og Pia Sharah i Dragør Havnegalleri.

Dragør Nyts Rasmus Mark Pedersen er ordstyrer ved debatmødet på Beghuset. Foto: TorbenStender.

Fastlåst debat om seniorbofælleskaber

Foreningen Dragør SeniorBo havde i samarbejde med Ældre Sagen og ­Ældrerådet inviteret til debatmøde om bygning af nye seniorbofællesskaber. Og det blev et forvarsel om en valgkamp, hvor det bliver svært at finde flertal for, hvor der skal bygges i kommunen

Der blev kørt om sjællandsmesterskaberne på Københavns gokartbane på Kraftværksvej. Foto: TorbenStender.

Sjællandsmesterskaber i gokart

I den forgangne weekend summede Københavns gokartbane på Kraftværksvej af aktivitet, da gokartklubben LUG afholdt sjællandsmesterskaberne i gokart

 

Fik du læst?